Sundhedspersonale, patienter og pårørende
Vi sætter fokus på individers oplevelser og måder at agere på som sundhedsprofessionelle, som patienter og som pårørende.
DSI analyserer kommunikation og samspil mellem patienter, pårørende og behandlere - og behandlere imellem. Derudover studerer vi hvordan patienter og borgere håndterer sygdom, sundhed og behandling.
-
Hvilke forventninger stiller patienter til sundhedsvæsenet?
-
Harmonerer sygeplejerskers fagidentitet med deres arbejdsopgaver?
-
Hvad er det, som afgør, hvilket speciale læger vælger?
Det er blot nogle af de spørgsmål, som DSI undersøger i en række projekter, der alle har fokus på det enkelte menneske og det enkelte menneskes samspil med aktører i sundhedsvæsenet.
