Samarbejde om forskning

DSI definerer et samarbejdsprojekt som et projekt, hvor begge parter lægger ressourcer og mandetimer.

Mange af DSI's projekter udføres i samarbejde med forskere eller klinikere fra andre institutioner. Vi arbejder blandt andet sammen med forskere på universiteter og hospitaler, ansatte i udviklingsgsafdelinger og konsulenter i kommunerne. 

Nogle gange henvender vi os selv til potentielle samarbejdspartnere. Andre gange henvender forskere eller klinikere sig til os.

Du er meget velkommen til at rette henvendelse til os, hvis du har et projekt, som du gerne vil samarbejde med os om. Hvis vores interesser og kompetencer matcher, kan vi sammen søge fondsmidler til gennemførelse af projektet.