Almen praksis

Den aktuelle demografiske udvikling og sundhedsvæsenets ændrede rollefordeling skaber et stort behov for analyser af almen praksis' rolle i det danske sundhedsvæsen. Derfor har DSI siden 2006 haft særligt fokus på almen praksis.

Vores primære fokus er at danne et godt og oplyst grundlag for sundhedsvæsenets beslutningstagere i forhold til de krav, der stilles til almen praksis.  

Aktuelt arbejder vi med:

  • Kapacitet: Hvordan sikrer vi, at alle patienter har let adgang til behandling, når der er regionale rekrutteringsproblemer, og når der bliver flere ældre og flere kronisk syge?
  • Sammenhæng: Hvordan sikrer vi sammenhængende behandling, når et patientforløb involverer forskellige aktører i kommuner, på sygehuse og i almen praksis?
  • Kvalitet: Hvordan sikrer vi behandling af høj kvalitet i en sektor, hvor læger har en udpræget grad af professionel autonomi?
  • Reform: Hvordan ændrer vi sektoren, og med hvilke konsekvenser for patienter, praktiserende læger, praksispersonale, samarbejdspartnere og (styrende) myndigheder?