Hverdagsrehabilitering
DSI har siden 2008 sat fokus på Længst Muligt i Eget Liv og Hverdagsrehabilitering. Vi har fulgt og dokumenteret arbejdet i Fredericia, og har siden bistået øvrige kommuner med rådgivning og evaluering. Vi vil medvirke til at sikre, at alle opnår positive resultater for borgere, medarbejdere og kommuneøkonomi.
DSI gennemfører:
- Økonomiske analyser, der dokumenterer projekternes effekt og besparelsespotentiale
- Arbejdsmarkedsanalyser, der måler effekten på medarbejdernes sygefravær og diskuterer hvad der skal til for at sikre jobtilfredshed i en omstillingsproces
- Organisatoriske analyser, der dokumenterer ændringerne på det udførende niveau og giver indspark til, hvordan man ledelsesmæssigt og organisatorisk kan fremme arbejdet med rehabilitering
- Borgeranalyser, der kortlægger borgernes opfattelser af den rehabiliterende indsats og sætter særligt fokus på samarbejdet med de pårørende.
DSI har projekter om Hverdagsrehabilitering i en række kommuner, herunder Fredericia, Odense, Esbjerg og Brønderslev. Vores forskningsmæssige interesser er langtidseffekten af hverdagsrehabilitering, samt fordele og ulemper ved forskellige organisatoriske modeller for hverdagsrehabilitering.
DSI er i løbende dialog med en række andre kommuner om deres arbejde med Hverdagsrehabilitering og stiller gerne op til et uforpligtende møde, hvor vi kan diskutere perspektivet i et samarbejde. Kontakt senior projektleder Jakob Kjellberg eller senior projektleder Pia Kürstein Kjellberg for en nærmere aftale.