Kvalitet og patientsikkerhed
Fokus på kvalitet
DSI har igennem flere år bidraget til forskning og evaluering af initiativer til kvalitetsudvikling, bl.a. udspringer flere ph.d.-afhandlinger om emnet fra DSI.
Metoderne til kvalitetsudvikling er fortsat i udvikling, og nye tiltag dukker løbende op både på landsplan og lokalt, fx på landets sygehuse. Derfor er det fortsat DSI’s ambition at bidrage til at belyse erfaringer med disse tiltag indenfor DSI’s kerneområder; økonomi, organisation og patientperspektiv.
Fokus på patientsikkerhed
De sidste 10 – 15 år har der været et stigende fokus på patientsikkerhed i sundhedsvæsenet. Ny lovgivning om rapportering, interventioner og kampagner har til formål at generere varige forbedringer af patientsikkerheden i både primær og sekundær sektor, samt på tværs af sektorgrænser.
DSI arbejder strategisk for at dokumentere effekten af de forskellige tiltag og skabe ny viden om de økonomiske, organisatoriske og patientrelaterede aspekter af patientsikkerhed
DSI har en repræsentant i bestyrelsen for Forskningsnetværk for Patientsikkerhed og Kvalitet i Sundhedsvæsenet (FPKS), der bl.a. arbejder for at sætte disse temaer på den nationale forskningsdagsorden.