Eskild Klausen Fredslund kom til DSI i 2010. Han er kandidat i matematik-økonomi og har specialiseret sig i anvendt økonometri og mikroøkonomi. Eskild har derudover erfaring med registerdataanalyser og statistiske værktøjer som forskningsassistent ved Aarhus School of Business. I sin tid i DSI har Eskild arbejdet med flere sider af den private praksissektor - både almenpraksis og speciallægepraksis. Dette er sket ved registerundersøgelser med udgangspunkt i Sygesikringsregisteret og Landpatientregisteret.
Eskild arbejder blandt andet med projektet ”Ydelser i praksis”, der ved registerundersøgelse og regressionsanalyse undersøger, hvad der kan forklare variation i almenpraksis’ ydelser og konsultationer. |