December 2011

27. december 2011

Flere danskere får ordnet tænder i udlandet

Stadig flere danskere får tandlægebehandlinger i udlandet. Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi og direktør i Dansk Sundhedsinstitut, spår en vækst i sundhedsturisme: "Tandlægerejserne afspejler en tendens, vi også ser på andre områder inden for sundhed - for eksempel øjenoperationer. Brugerbetaling får folk til at opføre sig som forbrugere. Men der er jo et negativt biprodukt af forbrugerisme, nemlig at det er de stærke forbrugere, der får fordele".

Link til artikel på 24.dk

 

22. december 2011

Regeringen vil forebygge genindlæggelse af ældre medicinske patienter

En national handleplan og 200 millioner kroner skal hindre, at ældre medicinske patienter ryger ind og ud af sygehusene. 200 millioner er dog ikke mange penge når det kommer til stykket, mener sundhedsøkonom i Dansk Sundhedsinstitut Jakob Kjellberg.

Link til videoklip på TV2 nyhederne

 

22. december 2011

Nye skatteregler i 2012

Folketinget har vedtaget en række nye love, der betyder ændrede skatteregler fra den 1. januar 2012. Blandt andet er de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer fra den 1. januar ikke længere omfattet af skattefrihed, og det rammer omkring en million danskere. Sundhedsøkonomer i Dansk Sundhedsinstitut har tidligere vurderet, at 400.000 danskere vil droppe sundhedsforsikringen som følge af de ændrede regler.

Link til artikel på epn.dk

 

14. december 2011

Danskerne tør ikke spørge om psykisk sygdom

Vi tør ikke spørge til psykisk sygdom, viser en ny stor undersøgelse fra Psykiatrifonden. Knud Kristensen, formand for Landsforeningen SIND, finder tendensen problematisk. Men ikke overraskende, hvilket projektchef i Dansk Sundhedsinstitut, ph.d. Charlotte Bredahl Jacobsen, giver ham ret i. Charlotte Bredahl Jacobsen er medforfatter til rapporten ”Stigma og psykiske lidelser”, der blandt andet viste, at danskerne betegner sig selv som tolerante, men selv ville skjule en psykisk lidelse.

Link til artikel på Handicap.dk

 

13. december 2011

Forebyggelse gavner børn og unge med psykiske vanskeligheder

Børn og unge med psykiske vanskeligheder får det bedre med forebyggelsesprojekter, og der er pen­ge at spare. Men statsfinansieringen hører nu op, og kommunerne må fremover selv betale. Sundhedsøkonomerne Terkel Christiansen, Syddansk Universitet og Jes Søgaard, Dansk Sundhedsinstitut kan begge se en fordel i den tidlige forebyggelse, nu hvor indsatsen er blevet evalueret.

Link til artikel på Metroxpress' hjemmeside

 

12. december 2011

DSI får konkurrence på SDU

Dansk Sundhedsinstitut får nu en konkurrent i Region Syddanmark, hvor Syddansk Universitet etablerer sit eget sundhedsøkonomiske forskningscenter. COHERE er navnet – det står for Centre of Health Economics Research og som navnet antyder, er det et internationalt orienteret forskningscenter.

Link til artikel på Ugeskrift for Lægers hjemmeside

 

8. december 2011

Bornholmske praktiserende læger tester fast løn

Fra årsskiftet vil 22 af Bornholms 29 praktiserende læger indgå i et halvårigt pilotprojekt med fast løn i almen praksis. Målet er at se, hvordan det påvirker lægernes adfærd og faglige arbejde. Dansk Sundhedsinstitut (DSI) skal evaluere projektet for Praktiserende Lægers Organisation og Danske Regioner.

Link til artikel på Ugeskrift for Lægers hjemmeside

Link til artikel på netavisen Bormholm.nu

 

7. december 2011

Region Sjælland og DSI evaluerer forsøg med regionens præhospitale beredskab

Formand for Præhospitalt Udvalg i Region Sjælland Jens Ravn (V), fortæller 
hvordan det går med evalueringen af det præhospitale system i regionen, efter at
lægerne 1. marts blev fjernet fra akutbilerne. Region Sjælland gennemfører evalueringen sammen med Dansk Sundhedsinstitut.

Link til artikel på Ugeskrift for Lægers hjemmeside

 

7. december 2011

Danskerne er blandt de mest sundhedsforsikrede europæere

Nye tal for sundhedsforsikrede borgere i en række europæiske lande viser, at danskernes brug af sundhedsforsikringer vokser markant. Direktør i Dansk Sundhedsinstitut Jes Søgaard finder tallene bemærkelsesværdige. Han mener, at de understøtter tesen om, at VK-regeringens skattefritagelse fra 2002 udgjorde en massiv drivkraft for sundhedsforsikringernes udbredelse.             

Link til artikel på UgebrevetA4.dk

 

6. december 2011

Spiseforstyrrede fanget på Riget i årevis

På Rigshospitalet er to kvinder med anoreksi indlagt på fjerde og sjette år. Lægerne tør ikke udskrive dem, fordi der ikke er et specialiseret tilbud til dem.

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi og direktør i Dansk Sundhedsinstitut, finder det bekymrende, at patienter, der er udskrivningsklar, er indlagt i lang tid efter, de er færdigbehandlede. ”I dette tilfælde virker det umiddelbart økonomisk tåbeligt at holde patienterne indlagt så længe, og generelt er det en uholdbar og alt for dyr løsning at bruge de specialiserede hospitalsafdelinger som patienthoteller,” siger han.    

Link til artikel på Kristeligt Dagblads hjemmeside

Louise Herbild, projektleder i Dansk Sundhedsinstitut, mener, at man burde se på, hvad kommunernes handlemønstre betyder for samfundsøkonomien. ”Jeg vil mene, at der er ret store gevinster i forhold til antallet af vundne leveår sammenlignet med så mange andre behandlinger, der koster det samme eller mere. Til sammenligning bruger vi jo mange penge på at forlænge livet med blot få måneder for nogle kræftpatienter,” siger hun og peger på, at problematikken ikke blev fuldstændig løst med kommunalreformen i 2007.

Link til artikel på Kristeligt Dagblads hjemmeside

 

3. december 2011

De fleste danskere vil beholde sundhedsforsikringen

Efter nytår er det slut med skattefrihed på sundhedsforsikringer, men langt de fleste danskere er så glade for ordningen, at de vil beholde den alligevel. Det viser en prognose fra oktober udført af Dansk Sundhedsinstitut. Prognosen forudser, at knap halvdelen af den million sundhedsforsikringer, der i dag er tegnet, vil forsvinde, når skattefradaget ryger.

Link til artikel på Avisen.dk

 

2. december 2011

Sundhedens tyranni

Nye tal fra Dansk Magisterforenings lønstatistik viser, at seks ud ti privatansatte medlemmer af Dansk Magisterforening i dag har en sundhedsforsikring. Efter nytår fjerner regeringen skattefradraget på private sundhedsforsikringer. Økonomer i Dansk Sundhedsinstitut forudser, at det vil ramme hver tredje forsikrede og bringe antallet af sundhedsforsikrede danskere ned fra 1,1 million til omkring 700.000.

Link til Magisterbladet nr. 11, 2011 (s. 20)

 

1. december 2011

Færre danskere oplever helbredsproblemer

Langt færre danskere oplever helbredsproblemer. På fem år er der blevet 130.000 færre danskere med et handicap eller længerevarende helbredsproblem. Senior projektleder i DSI Jakob Kjellberg udtaler ”Danskernes helbred bliver bedre, og det er da bestemt glædeligt. Sundhedsvæsenet giver folk flere muligheder for at afhjælpe deres handicap eller leve med det, uden at det betyder så meget. Det er sagkundskaben ret enige om,” siger han.

Link til artikel på DenOffentligeSektor.dk