Alle nyheder
- DSI inviterer til debatseminarer
26. april 2012
Kom og vær med, når DSI sætter sundhedsvæsenet til debat ved vores næste debatseminarer i Aarhus og København den 20. og 21. juni.
I Aarhus sætter vi fokus på anvendelsen af akutlægehelikoptere i fremtidens akutberedskaber. Vi spørger blandt andet, om præhospitale akutberedskaber med akutlægehelikoptere kan give borgere i yderområder af Danmark trygheden tilbage? Debatseminaret tager udgangspunkt i to nye DSI-evalueringer af akutlægehelikopterne.
I København vil debatten handle om hvorvidt yderligere reguleringer af lægemiddelmarkedet er nødvendigt eller overflødigt. Debatseminaret tager udgangspunkt i tre aktuelle DSI-projekter, som omhandler risikodeling mellem lægemiddelproducenter og sundhedsvæsen, prioritering af sygehusmedicin og referencepriser på lægemiddelområdet.
Det er, som altid, gratis at deltage. Tilmelding er påkrævet.
Program for de næste DSI debatseminarer:
Så er akutlægehelikopterne flyvende – eller er de?
Aarhus, onsdag 20. juni, 12.30 - 16.00
Mere regulering af lægemiddelmarkedet – nødvendigt eller overflødigt?
København, torsdag 21. juni 13.00 - 14.00
- Nyt satsningsområde: Velfærd og Sundhedsteknologier
11. april 2012
Der er et stort behov for mere viden om de implementeringsprocesser, der omgiver indførelsen af ny teknologi, samt de sundhedsøkonomiske konsekvenser heraf. DSI vil med sit nye program for Velfærd og Sundhedsteknologi bidrage til at imødekomme dette behov. Programmet sætter fokus på de utilsigtede hændelser, der sker i forbindelse med implementering af sundhedsteknologier. Disse skal identificeres, fordrer ledelse og giver som organisationsforandringer nye afsæt for læring og re-design af teknologi og praksis. Programmet stiller spørgsmål til mening og brug: Får brugerne og samfundet nok nytte i praksis? Åbner der sig nye muligheder for organisatorisk innovation af praksis med teknologien? Er det tidsmæssigt og økonomisk en win-win-situation for alle parter?
DSI’s program for Velfærd og Sundhedsteknologi omfatter rådgivningsopgaver såvel som forsknings- og udviklingsprojekter.
Læs mere om DSI's nye program for Velfærd og sundhedsteknologier
- Hjælp os med at blive bedre
29. marts 2012
Besvar spørgeskemaundersøgelsen og hjælp os med at tegne et billede af brugerne af DSI's hjemmeside og deres behov og ønsker.
Klik her for at deltage (besvarelsen tager ca. 2 minutter)
Resultaterne af undersøgelsen skal bruges når DSI, AKF og KREVI efter sammenlægningen den 1. juli 2012 skal have en ny fælles hjemmeside.
- DSI i bevægelse
29. februar 2012
I år er det fem år siden, at DSI åbnede en afdeling i Aarhus. Formålet var at forankre samarbejdet med regioner og kommuner i Vestdanmark. Det er gået rigtig godt, og den lokale forankring i Jylland er i dag langt større end for fem år siden.
Vi fejrer jubilæet med udgivelsen af en folder, som giver smagsprøver på nogle af vores projekter og et indblik i det gode samarbejde vi har med vores kunder og samarbejdspartnere.
- Vil du være med til at effektivisere sundhedsvæsenet?
27. februar 2012
Vil du have viden og værktøjer til at komme bag om sundhedsøkonomiske begreber som Cost-effectiveness og DRG og kunne du tænke dig at blive fortrolig med de økonomiske metoder, som benyttes ved planlægning og evaluering i sundhedsvæsenet? Så er DSI’s kursus i sundhedsøkonomi måske noget for dig.
DSI har afholdt kurser i sundhedsøkonomi siden 1984. Kurset henvender sig til alle aktører i sundhedsvæsenet, som gerne vil have indsigt i sundhedsøkonomiske metoder og problemstillinger.
Senior projektleder Jakob Kjellberg, som har været underviser på kurset i 12 år, er en meget anvendt underviser og foredragsholder om sundhedsøkonomiske emner.
Næste kurser finder sted:
- NOVEMBER 2012: Den 7. og 8. november med opfølgningsdag 7. marts 2013
Kursusafgift: Kr. 13.000,- eksklusiv moms.
Læs mere om DSI’s kursus i sundhedsøkonomi - Pressemeddelelse: DSI afviser beskyldninger om manipulation
17. februar 2012
Dansk Sundhedsinstitut afviser blankt de beskyldninger om manipulation, der fremgår af Ekstra Bladets historie ”Fortrolig rapport: Det må du ikke vide om lægehelikopteren” i dag den 17. februar 2012. Historien kredser om konklusionen på en evalueringsrapport af akutlægehelikopteren, der er
foretaget af et forskerhold fra DSI og Rigshospitalet.Forskerholdet og DSI’s direktør Jes Søgaard har hele ugen overfor Ekstra Bladet afvist, at der skulle være manipuleret med konklusionen, og Jes Søgaard beklager ”at man fra journalisternes side alligevel har valgt at fastholde historien på trods af vores dementier”.
”Der er helt logiske forklaringer på de forholdsvis små ændringer i previewrapport og endelig rapport” forsætter Jes Søgaard, som er glad for, at den grundige videnskabelige reviewproces påpegede nogle mangler og uklarheder. ”Takket være disse uafhængige reviews fik forskerne hos os og på Rigshospitalet uddybet de statistiske analyser og vi fik en mere konklusiv og dermed stærkere rapport”.
”Jeg er glad for, at akuthelikopteren og evalueringen heraf er af interesse for alle sundhedsvæsenets interessenter – herunder også for medierne – men det ærgrer mig alligevel, at journalisterne i den konkrete sag synes mere interesserede i konspirationsteori end videnskabsteori” siger Jes Søgaard.
For yderligere kommentarer, kontakt:
Direktør, professor Jes Søgaard
+45 21 47 69 52
Fakta om reviewproces for evalueringen af akutlægehelikopteren:
- Den 15. november 2011 sendes en foreløbig og fortrolig previewrapport til peer review hos uafhængige forskere, som besidder ekspertise på det præhospitale forskningsområde eller dele heraf. Previewrapporten sendes også til Styregruppen bag Forsøgsprojektet om Akutlægehelikopteren på Sjælland, som finansieredes af TrygFonden.
- Previewrapporten er fortrolig og fortrinsvis med det formål at give andre eksperter mulighed for at finde fejl og mangler, som med fordel kan rettes. Det er en helt almindelig procedure i al forskning og forskningsbaseret evaluering i alle forskningsinstitutioner.
- Reviewers påpeger en række forhold, som de synes forskerne i DSI og Rigshospitalet bør uddybe og nuancere.
- Flere reviewers ønsker nærmere beskrivelser af de statistiske analyser,
f.eks. en stikprøvestørrelsesvurdering. - Forskerne får udsættelse fra 9. december til medio januar til at aflevere den endelige rapport for at give dem tid og ro til at gennemgå materialet grundigt jf. reviewers kommentarer. Dette er også helt efter sædvane. Som anbefalet af reviewers, uddyber og nuancerer forskergruppen i den endelige udgave konklusionen. Konklusionen består i den endelige rapport af seks
sider, mod en side i previewudgaven.
- DSI inviterer til temaeftermiddag om kommunale udgående akutteams
18. januar 2012
I samarbejde med Viborg Kommune og Kolding Kommune holder DSI temaeftermiddag torsdag den 23. februar om gevinster og udfordringer ved at give ældre borgere akut hjælp i eget hjem. Begge kommuner har erfaringer med henholdsvis et udgående akutteam (Viborg Kommune) og en udgående akutafdeling (Kolding Kommune).
Repræsentanter fra de to kommuner kommer og fortæller om erfaringer og læring ved udgående akutteams og -afdelinger og arrangementet rundes af ved projektleder i DSI Marie Wiuff, som samler op på resultater og læringspunkter.
Arrangementet foregår på Viborg Rådhus. Det er gratis at deltage, men tilmelding er påkrævet.
- DSI scorer højt på faglig anseelse og gennemslagskraft
17. januar 2012
Dagens Medicin udgav i fredags deres årlige opgørelser over de mest magtfulde personer i det danske sundhedsvæsen. Dagens Medicins magtpanel har vurderet sundhedspersonerne på flere områder, heriblandt formel position, egen indsats, faglig anseelse, personlige kontakter og gennemslagskraft i offentligheden.
De bedste pladser indtager DSI i år på listerne over Faglig anseelse og Gennemslagskraft. Hvad angår Faglig anseelse rangerer direktør Jes Søgaard på en 10. plads og senior projektleder Jakob Kjellberg på en 28. plads. På listen over Gennemslagskraft ligger Jakob Kjellberg nr. 17 og Jes Søgaard nr. 21. På den samlede top 100 ligger Jes Søgaard nr. 41 og Jakob Kjellberg nr. 70.
De komplette lister kan ses på Dagens Medicins hjemmeside: www.dagensmedicin.dk
- Nyt år, ny tilknytning og nye kolleger
6. januar 2012
Dansk Sundhedsinstitut er fremover en institution under Økonomi- og Indenrigsministeriet bestemt ved § 10.11.45 om analyse- og forskningsarbejde vedr. de kommunale og regionale velfærdsområder. Det betyder rent praktisk, at Økonomi- og Indenrigsministeriet er ressortansvarlig for Dansk Sundhedsinstitut og at ministeriet har ansvaret for instituttets grundbevilling på finansloven.
Dansk Sundhedsinstituts nuværende bestyrelse, med administrerende direktør Lone Christiansen, Danske Regioner, som formand, fungerer fortsat som instituttets ledelse sammen med direktør Jes Søgaard. Instituttet fortsætter uændret dets projektaktiviteter for og sammen med det danske sundhedsvæsen.
Samtidig er der iværksat et arbejde, der skal lede frem til et nyt Analyse- og Forskningsinstitut under Økonomi- og Indenrigsministeriet, og som dannes ved sammenlægning af Anvendt Kommunalforskning (AKF), Dansk Sundhedsinstitut og Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI). Af regeringens lovkatalog fremgår det, at ”Instituttets hovedopgaver bliver at udarbejde analyser og forskning, som er anvendelsesorienteret og praksisnær i forhold til kommunernes og regionernes kerneydelser.” Det påregnes, at det nye institut er dannet ca. 1. juli 2012.
Dansk Sundhedsinstituts hidtidige projektaktiviteter vil blive videreført inden for rammerne af det nye og større institut.
- Fra alle os til alle jer...
21. december 2011
Dansk Sundhedsinstitut
takker kunder og samarbejdspartnere for et godt år og
ønsker alle en glædelig jul og et lykkebringende nytår!
- DSI støtter børn med kræft
7. december 2011
DSI’s juledonation går i år til Børnecancerfonden. Børnecancerfonden er en privat humanitær organisation, som blev stiftet ved årsskiftet 1994/95.
Fondens formål er at hjælpe børn med kræft i Danmark. Det gør fonden ved at øge oplysningen om kræft hos børn, styrke forskningen i behandlingsmetoder og forbedre vilkårene for kræftramte børn og deres familier.
Fonden støtter:
- lægevidenskabelig og anden forskning
- børn med kræft og deres pårørende
- uddannelses- og mødeaktiviteter
- oplysnings- og informationsvirksomhed vedrørende børnecancer.
Læs mere om Børnecancerfonden.
- DSI’s bestyrelsesformand skifter job
24. november 2011
Administrerende direktør for Danske Regioner og formand for DSI’s bestyrelse Per Okkels er blevet udnævnt til ny departementschef i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
Per Okkels har stået i spidsen for regionerne siden 2008, hvor han kom fra en stilling som direktør i Region Nordjylland.
”Jeg er meget glad for, at Per Okkels har sagt ja til at tage imod tilbuddet om at blive departementschef i ministeriet. Per har, med sine 15 års erfaring fra henholdsvis Nordjyllands Amt, Region Nordjylland og senest som direktør for Danske Regioner, de administrative og faglige kompetencer, der er nødvendige for at skabe effektivitet i sundhedsindsatsen på tværs af den offentlige sektor,« udtaler sundhedsminister Astrid Kragh (SF) i en pressemeddelelse.
Per Okkels, som begynder i sit nye job den 1. december 2011, afløser Jesper Fisker, der forlod stillingen efter kun fire måneder for at tiltræde jobbet som departementschef for Børne- og Undervisningsministeriet fra 1. november.
Ny formand for DSI's bestyrelse er sundheds- og socialpolitisk direktør i Danske Regioner Lone Christiansen.
 - DSI Århus fylder 5 år
9. november 2011
Dansk Sundhedsinstitut i Århus fejrer 5-års jubilæum i 2012. Siden indvielsen af afdelingen i 2007 er samarbejdet om forsknings- og udviklingsopgaver med regioner, kommuner og andre aktører på sundhedsområdet i Vestdanmark vokset støt. Samtidig er projektlederstaben i løbet af årene udvidet fra tre til syv medarbejdere.
I anledning af jubilæet inviterer DSI Århus til debatseminardag onsdag den 11. januar 2012 i Ecopark/Århus MiljøCenter. Dagen byder på tre spændende debatseminarer med emnerne:
- Sundhedsteknologier: Tryllestav, byrde eller løftestang?
- Samarbejde mellem sektorer – hvorfor er det så svært?
- Når hjertet er med – samarbejde der virker
De tre debatseminarer varer cirka en time hver. Det er gratis at deltage, du skal blot tilmelde dig her på hjemmesiden. Du kan deltage hele dagen eller kun i et enkelt seminar, alt efter dine interesser.
Information og program: Klik her for mere information og program.
Tilmelding: Arrangementet er fuldt booket. Klik her for at blive skrevet på venteliste.
- Følg DSI på Facebook
25. oktober 2011
Nu kan du følge Dansk Sundhedsinstitut på Facebook. På DSI's nye Facebookside kan du holde dig opdateret om nye udgivelser, kommende arrangementer og andre nyheder fra instituttet.
Besøg DSI's Facebookside og klik på ’Synes godt om’ - så vil du automatisk få nyheder fra DSI direkte på din startside.
- Angst og depression – hvor ligger behandlingsansvaret?
14. oktober 2011
Dette spørgsmål sættes til debat ved DSI’s næste debatseminar i København, tirsdag den 22. november. Debatten vil tage afsæt i to DSI-projekter: Shared Care i angst - og depressionsbehandling og Opgaveudvikling på psykiatriområdet.
Seminaret er målrettet personer, som til dagligt arbejder med koordination og planlægning i psykiatrien og dem, som har en generel eller forskningsmæssig interesse i feltet.
Det er gratis at deltage i DSI’s debatseminarer. Tilmelding sker på vores hjemmesiede.
Mere information og tilmelding
Læs om oplægsholderne:
- Projektleder Katrine Schepelern Johansen
- Projektleder Marie Henriette Madsen
 - Europæisk pris til Længst Muligt i Eget Liv
30. september 2011
Det europæiske organ European Institute of Public Administration (EIPA) tildeler i år Fredericia Kommune en europæisk kvalitetspris: EPSA 2011 Best Practice Certificate for innovationsprojektet Længst Muligt i Eget Liv. EIPA har siden 2007 uddelt den europæiske kvalitetpris til de bedste, mest innovative og effektive tiltag inden for den offentlige sektor i Europa.
Dansk Sundhedsinstitut (DSI) har i flere år fulgt Fredericia Kommunes arbejde med Længst Muligt i Eget Liv. DSI har netop offentliggjort to udgivelser; Fra pleje og omsorg til rehabilitering - viden og anbefalinger og Fra pleje og omsorg til rehabilitering - erfaringer fra Fredericia Kommune. I 2010 offentliggjorde DSI to evalueringer - bestilt af Fredericia Kommune - af Længst Muligt i Eget Liv; en procesevaluering og en evaluering af projektets økonomiske aspekter.
DSI's forskning viser, at der er stort potentiale i at arbejde rehabiliterende - også med de borgere, der i lang tid har været tilknyttet hjemmeplejen. Samtidig fremgår det, at det kræver en stor og vedholdende indsats at omlægge arbejdet i ældreplejen. Borgerne skal i højere grad mødes med et fokus på deres ressourcer og muligheder, for at kunne leve et uafhængigt og selvstændigt hverdagsliv med en høj livskvalitet.
DSI's udgivelser indeholder også anbefalinger til en vellykket implementering af Længst Muligt i Eget Liv i andre kommuner.
Download DSI's udgivelser:- Fra pleje og omsorg til rehabilitering - viden og anbefalinger (2011)
- Fra pleje og omsorg til rehabilitering - erfaringer fra Fredericia Kommune (2011)
- Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune. 1. delevaluering. Notat udarbejdet for Fredericia Kommune (2010)
- Økonomisk evaluering af Længst muligt i eget liv i Fredericia (2010)
Læs mere om DSI's nye satsningsområde Hverdagsrehabilitering
Læs mere om Fredericia Kommunes projekt Længst Muligt i Eget Liv
Læs mere om prisen EPSA 2011 Best Practice Certificate
- DSI sætter fokus på Hverdagsrehabilitering
9. september 2011
DSI markerer den øgede forskningsaktivitet inden for Hverdagsrehabilitering, ved at gøre emnet til et satsningsområde.
Forskere i DSI har siden 2008 sat fokus på Længst Muligt i Eget Liv og Hverdagsrehabilitering. De har fulgt og dokumenteret arbejdet i Fredericia Kommune, og har siden bistået andre kommuner med rådgivning og evaluering for at sikre positive resultater for borgere, medarbejdere og kommuneøkonomi.
DSI er i løbende dialog med en række kommuner om deres arbejde med Hverdagsrehabilitering og stiller gerne op til et uforpligtende møde, hvor vi kan diskutere perspektiverne i et samarbejde.
Kontakt senior projektleder Jakob Kjellberg eller senior projektleder Pia Kürstein Kjellberg for en nærmere aftale eller for mere information om DSI’s arbejde med Hverdagsrehabilitering.
Klik her, hvis du vil læse mere og se eksempler på DSI’s udgivelser og projekter om Hverdagsrehabilitering.
- Konference om ledelsesspænd på fremtidens hospitaler
12. september 2011
Den 23. november 2011 holder DSI og Region Midtjylland konference om ledelsesspænd på fremtidens hospitaler. Konferencen, som finder sted i Århus, tager afsæt i resultaterne fra Region Midtjylland og DSI’s fælles flerårige projekt Store Hospitalsafdelinger.
Dagen byder på følgende indslag:
- Indledning ved direktør med særligt ansvar for sundhed, Ole Thomsen, Region Midtjylland
- Præsentation af resultater fra Projekt Store Hospitalsafdelinger ved Region Midtjylland og DSI
- Ledelsesspænd i de fremtidige hospitalsbyggerier ved projektdirektør Frank Skriver Mikkelsen, DNU, Region Midtjylland og administrerende sygehusdirektør Finn Jensen, Sygehus Sønderjylland, Region Syddanmark
- Perspektivering ved professor Diane Doran, University of Toronto.
Se invitationen og tilmeld dig her. Se mere på www.olp.rm.dk.
For yderligere information om konferencen, kontakt projektleder Susanne Østergaard, Koncern HR, Region Midtjylland (78 41 08 23 / Susanne.oestergaard@STAB.RM.DK).
Klik her for at læse mere om projekt Store Hospitalsafdelinger eller kontakt senior projektleder i DSI Christina Holm-Petersen.
- DSI sætter fokus på den præhospitale indsats
6. september 2011
Dansk Sundhedsinstitut, Center for Akutforskning, Århus Universitetshospital og Præhospitalet i Region Midtjylland sætter med en temadag den 9. september fokus på, hvordan vi i fællesskab – og med inddragelse af forskellige videnskabelige tilgange og fagligheder – kan skabe mere og bedre viden om, hvad der virker i den præhospitale indsats. DSI og de andre arrangører har inviteret forskere og praktikere fra en række forskellige institutioner til at diskutere:
- Hvilke mål kan vi arbejde med, når vi snakker om sundhedsfaglig kvalitet i den præhospitale fase?
- Hvilke indikatorer er der for sundhedsfaglig kvalitet, hvad kan vi måle på, og hvordan kan vi sammenligne forskellige områder?
Med temadagen ønsker arrangørerne at inspirere til samarbejde og inddrage deltagerne aktivt i udvikling af nye initiativer til forskning og evaluering af kvalitet på det præhospitale område.
Der er lukket for tilmelding til arrangementet, men du kan høre mere om DSI’s arbejde på det præhospitale område ved henvendelse til projektleder Anne Brøcker.
- Vokseværk i Århus
1. september 2011
DSI’s afdeling i Århus er inden for den sidste måned blevet udvidet med tre projektledere. Den 1. august startede antropolog Stinne Aaløkke Ballegaard og den 1. september havde cand.mag. og ph.d. Helle Sofie Wentzer og sociolog Iben Emilie Christensen første dag som projektledere i Århus. Der er nu i alt syv projektledere samt et skiftende antal projektassistenter og praktikanter i DSI's århusafdeling.
- Ny projektchef i DSI
2. august 2011
Den 3. august startede cand.polit. Jesper Nørregaard som projektchef i DSI. Jesper er sundhedsøkonom og har i 11 år beskæftiget sig med sundhedsvæsenet i sit arbejde med sundhedsøkonomiske analyser og sundhedspolitisk interessevaretagelse.
Jesper har gennem de seneste 5 år bl.a. beskæftiget sig med den danske sundhedsøkonomi og -politik på gigt- og kræftområdet. Herudover har Jesper arbejdet med økonomi og styring i forbindelse med anvendelsen af lægemidler på sygehusområdet.
- DSI modtager bevilling fra Helsefonden
24. juni 2011
Dansk Sundhedsinstitut har modtaget økonomisk støtte fra Helsefonden til et projekt, som skal evaluere tilbuddet med lægeordineret heroinbehandling til opioidafhængige misbrugere under sundhedsfaglig kontrol i Danmark. Den økonomiske evaluering baseres på indsamling og analyse af danske retrospektive data fra en række forskellige registre samt observationsdata fra fem misbrugsbehandlingscentre. Projektet forventes afsluttet i december 2012.
Læs mere om projektet her.
- Almen praksis til debat
11. maj 2011
Ved næste DSI-debatseminar den 24. maj vil senior projektleder Martin Sandberg Buch og projektleder Jakob Hansen komme med deres bud på, hvordan vi får en bedre og mere effektiv almen praksis i Danmark.
Martin Sandberg Buch vil holde et oplæg om proaktive lægehuse og deres resultater. Oplægget baseres på en igangværende undersøgelse. Projektleder Jakob Hansen vil, med udgangspunkt i to rapporter om udviklingssamarbejde i Danmark og Canada, fortælle om mulighederne for at fremme udviklingen frem mod det proaktive lægehus på regionsniveau.
Målgruppen for seminaret er alle, som interesserer sig for almen praksis' udvikling og rolle i sundhedsvæsenet. Deltagelse er gratis. Tilmelding sker via DSI’s hjemmeside.
- DSI-projektleder forsvarer sin Ph.d.-afhandling
2. maj 2011
Cand.scient.san.publ. og projektleder i DSI Louise Herbild forsvarer fredag den 6. maj kl. 13.00 sin ph.d.-afhandling med titlen ”Anvendelse af farmakogenetisk testning i psykiatrien – omkostninger og betalingsvilje”. Forsvaret finder sted hos Danske Regioner, Dampfærgevej 22, 2100 København Ø.
Den hovedansvarlige vejleder er professor i sundhedsøkonomi Mickael Bech, Syddansk Universitet. I bedømmelsesudvalget sidder 1. amanuensis Bjarne Robberstad fra Universitetet i Bergen, professor Ole Mors fra Århus Universitetshospital og professor Kim Brøsen fra Syddansk Universitet.
- Kom til DSI-debatseminardag i Viborg
17. marts 2011
Torsdag den 12. maj 2011 holder DSI debatseminardag i Regionshuset i Viborg. Dagen byder på tre spændende debatseminarer med emnerne:
- Direktøren blogger
14. marts 2011
Dansk Sundhedsinstituts direktør Jes Søgaard har været blogger på ”Hovederne på bloggen” siden februar 2011. ”Hovederne på Bloggen” er et blog- og debatforum skabt af Videnspredning i Sundhedsvæsenet (ViS) under Danske Regioner. Her udfordrer 22 bloggere det danske sundhedsvæsens evne til at dele og sprede viden.
Jes Søgaards seneste blogindlæg bidrager til den aktuelle debat om prioritering i sundhedsvæsenet. Læs blogindlægget her.
- Ny bog om Kaiser Permanente
3. marts 2011
Sundhedsøkonom og direktør for Dansk Sundhedsinstitut Jes Søgaard er medforfatter til bogen "Hvad kan det danske sundhedsvæsen lære af Kaiser Permanente?", som i dag blev offentliggjort ved et pressemøde. Bogen sammenligner gennem en række studier Kaiser Permanente og det danske sundhedsvæsen for at undersøge, hvad det danske sundhedsvæsen kan lære af den amerikanske forsikringsorganisation.
Kaiser Permanente er med en årlig omsætning på 300 milliarder kroner det største integrerede sundhedsforsikringssystem I USA. I 2008 havde Kaiser Permanente ca. 8,7 mio. kunder / medlemmer og beskæftigede 165.000 ansatte - heraf 14.600 læger.
Læs mere om Kaiser Permanente
Læs mere om bogen ”Hvad kan det danske sundhedsvæsen lære af Kaiser Permanente?”
Læs Anne Frølich, Michaela Schiötz, Finn Diderichsen, Allan Krasnik, Martin Strandberg-Larsen og Jes Søgaards blogindlæg om Kaiser Permanente
- DSI på bloggen
9. februar 2011
Hovederne på Bloggen er titlen på et blog- og debatforum skabt af Videnspredning i Sundhedsvæsenet (ViS) under Danske Regioner. Her udfordrer i alt 22 bloggere det danske sundhedsvæsens evne til at dele og sprede viden. Senest er direktør for DSI Jes Søgaard blevet inviteret til at blogge. Jes Søgaards første indlæg handler om forløbsprogrammer for kronisk syge patienter. Læs indlægget her:
http://videnspredning.blogspot.com/2011/02/passer-det-sparer-man-penge-pa.html
- DSI på magtens top 100
19. januar 2011
Dagens Medicin udgav fredag den 14. januar 2011 for 14. år i træk en opgørelse over de 100 mest magtfulde personer i det danske sundhedsvæsen.
Dagens Medicins magtpanel har vurderet sundhedspersonerne på i alt seks områder: formel position, egen indsats, faglig anseelse, personlige kontakter, gennemslagskraft i offentligheden og endelig den samlede vurdering.
På top 100 over de mest magtfulde personer i det danske sundhedsvæsen er DSI er repræsenteret på en 21. plads ved direktør Jes Søgaard og på en 75. plads ved senior projektleder Jakob Kjellberg. På listen over personerne med den højeste faglige anseelse ligger Jes Søgaard på en 7. plads og Jakob Kjellberg på en 39. plads.
De komplette lister kan ses på Dagens Medicins hjemmeside:
- DSI-debatseminar på road-show i Jylland
7. januar 2011
DSI har gennem flere år holdt debatseminarer et par gange om året i henholdsvis København og Århus. Fremover rykker debatseminaret i Århus ’på vejen’ og vil i stedet blive afholdt i forskellige jyske byer. Første jyske DSI-debatseminar i 2011 løber af stabelen i Regionshuset i Viborg den 12. maj. Samtidig forlænges de jyske debatseminarer fra to til fire timer og vil behandle to til tre forskellige temaer, frem for et enkelt.
Temaerne for de kommende debatseminarer vil løbende blive offentliggjort her på siden.
Kontakt direktionssekretær Christina Gry Paulsen (cp@dsi.dk / 35 29 84 49), hvis din arbejdsplads ønsker at lægge hus til et debatseminar i Jylland.
- 1 million til projekt om patientsikkerhed i kræftforløb
3. januar 2011
Dansk Sundhedsinstitut og Kræftens Bekæmpelse har modtaget en bevilling fra Trygfonden på 1 million kroner til et forskningsprojekt om patientsikkerhed i kræftforløb. Ved at undersøge inddragelse af kræftpatienter i patientsikkerhedsarbejde, håber forskerne bag projektet at kunne bidrage med vigtig viden, der kan bruges til at forbedre patientsikkerheden for kræftpatienter.
Projektet igangsættes i januar 2011 og forventes afsluttet i december 2011.
- DSI donerer penge til børn og unge med diabetes
20. december 2010
Hver jul donerer DSI en pose penge til et velgørende formål. I år går juledonationen til Diabetesforeningens indsamling Støt børn med diabetes. De indsamlede penge bruger Diabetesforeningen på kurser og rådgivning for børn og unge med diabetes samt forskning i at finde en kur mod sygdommen.
Læs mere om indsamlingen Støt børn med diabetes på Diabetesforeningens hjemmeside:
- Artikel af DSI-projektleder om omkostninger ved hypersomni blandt de bedste
1. december 2010
Artiklen ”The socio-economical burden of hypersomnia” af sundhedsøkonom og senior projektleder i DSI Jakob Kjellberg og Poul Jennum, professor i klinisk neurofysiologi ved Københavns Universitet og overlæge ved Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital, er blevet udvalgt som en af de bedste artikler inden for området i 2010 og vil derfor figurere i kompendiet ”Best of Sleep Medicine 2011”, som forventes at udkomme i november 2011.
Link til artiklen The socio-economical burden of hypersomnia af Jennum, P & Kjellberg, J
Link til kompendiet Best of Sleep Medicine 2010
- DSI afviser beskyldninger om manipulation
17. februar 2012
Dansk Sundhedsinstitut afviser blankt de beskyldninger om manipulation, der fremgår af Ekstra Bladets historie ”Fortrolig rapport: Det må du ikke vide om lægehelikopteren” i dag den 17. februar 2012. Historien kredser om konklusionen på en evalueringsrapport af akutlægehelikopteren, der er foretaget af et forskerhold fra DSI og Rigshospitalet.
Forskerholdet og DSI’s direktør Jes Søgaard har hele ugen overfor Ekstra Bladet afvist, at der skulle være manipuleret med konklusionen, og Jes Søgaard beklager ”at man fra journalisternes side alligevel har valgt at fastholde historien på trods af vores dementier”.
”Der er helt logiske forklaringer på de forholdsvis små ændringer i previewrapport og endelig rapport” forsætter Jes Søgaard, som er glad for, at den grundige videnskabelige reviewproces påpegede nogle mangler og uklarheder. ”Takket være disse uafhængige reviews fik forskerne hos os og på Rigshospitalet uddybet de statistiske analyser og vi fik en mere konklusiv og
dermed stærkere rapport”.”Jeg er glad for, at akuthelikopteren og evalueringen heraf er af interesse for alle sundhedsvæsenets interessenter – herunder også for medierne – men det ærgrer mig alligevel, at journalisterne i den konkrete sag synes mere interesserede i konspirationsteori end videnskabsteori” siger Jes Søgaard.
For yderligere kommentarer, kontakt:
Direktør, professor Jes Søgaard
+45 21 47 69 52
Fakta om reviewproces for evalueringen af akutlægehelikopteren:
- Den 15. november 2011 sendes en foreløbig og fortrolig previewrapport til peer review hos uafhængige forskere, som besidder ekspertise på det præhospitale forskningsområde eller dele heraf. Previewrapporten sendes også til Styregruppen bag Forsøgsprojektet om Akutlægehelikopteren på Sjælland, som finansieredes af TrygFonden.
- Previewrapporten er fortrolig og fortrinsvis med det formål at give andre eksperter mulighed for at finde fejl og mangler, som med fordel kan rettes. Det er en helt almindelig procedure i al forskning og forskningsbaseret evaluering i alle forskningsinstitutioner.
- Reviewers påpeger en række forhold, som de synes forskerne i DSI og Rigshospitalet bør uddybe og nuancere.
- Flere reviewers ønsker nærmere beskrivelser af de statistiske analyser, f.eks. en stikprøvestørrelsesvurdering.
- Forskerne får udsættelse fra 9. december til medio januar til at aflevere den endelige rapport for at give dem tid og ro til at gennemgå materialet grundigt jf. reviewers kommentarer. Dette er også helt efter sædvane.
- Som anbefalet af reviewers, uddyber og nuancerer forskergruppen i den endelige udgave konklusionen. Konklusionen består i den endelige rapport af seks sider, mod en side i
previewudgaven.
- DSI har fået ny hjemmeside
24. november 2010
Torsdag den 25. november 2010 går DSI's nye hjemmeside i luften. Vi ser frem til at byde alle vores brugere velkommen på den nye side, som byder på en række forbedringer i forhold til den gamle. Blandt andet kan du søge i alle vores projekter og udgivelser, læse om vores forskningsområder og se eksempler på projekter indenfor hvert område samt finde information om instituttet og dets medarbejdere.
- Fokus på speciallægepraksis
8. marts 2010
De praktiserende speciallæger løfter store og vigtige opgaver i det specialiserede sundhedsvæsen i Danmark. Men det er en sektor præget af stor variation både geografisk og specialemæssigt, og som selvstændige erhvervsdrivende arbejder de praktiserende speciallæger i vid udstrækning på kanten af det offentlige integrerede sundhedsvæsen. - Ph.d-forsvar: Koster kvalitet? Tro, håb og fakta
11. maj 2010
’Work smarter not harder’ lyder mantraet for tiden. Sygehuse kan både spare omkostninger og øge kvaliteten. Men passer det - eller koster højere kvalitet faktisk mere? - DSI godkendt som SKI-leverandør
23. juni 2010
Det bliver nu lettere for kommuner, regioner og andre offentlige myndigheder at købe ydelser hos DSI. En ny rammekontrakt mellem DSI og Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) betyder, at DSI's kunder kan overholde EU's udbudsregler uden nødvendigvis at skulle ud i dyre og tidskrævende udbudsrunder.
