KORA inviterer til debatseminar: Effektivt akutberedskab - hvordan?
21. december 2012
Disse år gøres der flere forsøg med forskellige præhospitale strukturer. Nogle har et stort antal lægebiler, mens andre baserer sig på paramedicinere eller i nogle tilfælde anæstesisygeplejersker. Det er svært at afgøre, hvad der er bedst, og hvornår de forskellige kompetencer bruges mest hensigtsmæssigt.
DSI/KORA har gennem årene været med i en række spændende undersøgelser på akutområdet - fra evalueringen af forsøget med lægeambulance i Stor-Aarhus i slutningen af 90'erne til evalueringen af forsøget med akutlægehelikopter på Sjælland og i Jylland i 2010-2011.
På dette debatseminar ser KORA på eksisterende evalueringer af forskellige komponenter i det præhospitale beredskab og diskuterer, hvordan man skaber et effektivt præhospitalt beredskab i Danmark.
KORA's projektledere Anne Brøcker, Pernille Skovbo Rasmussen og Pia Kürstein Kjellberg præsenterer instituttets tre seneste undersøgelser på akutområdet; evalueringen af forsøget med anæstesisygeplejersker i Region Nordjylland, evalueringen af den ny præhospitale struktur i Region Sjælland og metaanalysen af hvad der - internationalt set - er af evidens for forskellige løsninger på det præhospitale område.
I panelet sidder:
- Formand Mads Koch Hansen, Lægeforeningen
- Formand for Reddernes Udviklingssekretariat Jan Villadsen, 3F
- Præhospital leder Henning Jans, Region Sjælland
- Formand Grete Christensen, Dansk Sygeplejeråd
Ordstyrer ved arrangementet er senior projektleder i KORA Sidsel Vinge.
Program: hent programmet her
Tilmelding: Det er gratis at deltage, men tilmelding er påkrævet. Tilmeld dig her
