Produktiviteten på Sygehus Thy-Mors
Notat til Sygehus Thy-Mors
af Jannie Kilsmark og Rebecca Zachariae Nielsen
- Omtale
Produktiviteten på de danske sygehuse er de seneste år offentliggjort i foreløbig tre delrapporter fra Ministeriet for Sundhed m.fl. I 2006 var de faktiske omkostninger på Sygehus Thy-Mors 4 % højere end de forventede omkostninger, og sygehusets produktivitet var 11 % lavere end landsgennemsnittet.
På alle sengeafdelinger var de faktiske omkostninger til patientbehandling højere end de forventede omkostninger baseret på DRG-taksterne. For de ambulante afdelinger viser tallene, at nogle af de ambulante afdelinger trækker produktiviteten opad med en produktivitetsbrøk over 100, mens andre trækker nedad med en produktivitetsbrøk under 100.
Når produktiviteten præsenteres i de offentliggjorte produktivitetsoversigter er der foretaget en række korrektioner for at gøre tallene for de enkelte sygehuse mere sammenlignelige. Der er dog stadig områder, hvor der er variationer mellem sygehusene, som kan have betydning for sygehusets produktivitet. Det er fx nærliggende at undersøge om sygehusets geografiske placering påvirker produktiviteten.
Undersøgelsen viser, at der tilsyneladende ingen sammenhæng er mellem produktivitetsindeksene i 2006 og befolkningstætheden i sygehusets nærområde. Undersøgelsen viser derimod, at omfanget af ubesatte stillinger tilsyneladende har betydning på sygehusets produktivitet. Det tyder derimod ikke på, at sygehusets udgifter ved rekruttering af personale, samt det at lægerne bruger en del af arbejdstiden på transport mellem forskellige sygehuse, påvirker sygehuset produktivitet og den indbyrdes placering i oversigten.
- Publikationstype
- DSI publikation
- År
- 2009
- Udgiver
- DSI
- Antal sider
- 90 (s. 1-90)
- Serie
- 0
› Download publikation
› Download sammenfatning
Projektet bag udgivelsen
- Projektnummer:
- 2548
- DSI Medarbejdere
-
- Jannie Kilsmark
- Rebecca Zachariae Nielsen
- Finansiering
-
- Dansk Sundhedsinstitut
- Sygehus Thy-Mors
