Dette indhold er beskyttet med en adgangskode. For at se det skal du indtaste adgangskoden nedenfor.

Adgangskode:

Artikler

Positive, men tøvende: Et 5-års eftersyn af kommunernes arbejde med sociale effektinvesteringer

15. august 2024

•

Skrevet af

Redaktionen

Oprindeligt publiceret på socialeinvesteringer.nu

I denne tid er det ca. fem år siden, at både Den Sociale Investeringsfond og Den Sociale Kapitalfond Effekt blev etableret. Hvordan har kommunerne taget imod sociale effektinvesteringer i de mellemliggende år? Og hvordan ser fremtiden ud?

Vi starter med nogle nøgletal: I maj 2024 havde 23 danske kommuner (se Danmarkskort) foretaget sociale effektinvesteringer. De fleste har kun én, nogle få to, mens Aarhus Kommune fører an med 11 investeringer. 

En nylig spørgeskemaundersøgelse af kommunernes foreløbige erfaringer, som jeg har foretaget med mediet Impact Insider, viser, at sociale investeringer bidrager med forskellige former for værdi til en kommune. Det kan fx være finansiering af forebyggelse, højere effektivitet, mere resultatorienteret implementering samt organisatorisk læring. Samtidig rapporterede kommunerne om forholdsvis få ulemper med tilgangen.

Blandt de deltagende kommuner var 14 ud af 15 positive over for at lave flere sociale effektinvesteringer, men de fleste af disse er ikke i gang med at planlægge nye investeringer. Hvorfor denne tøven? Og hvorfor spredes modellen ikke hurtigere til andre kommuner?

Spredningens gåde

Vi har ingen nyere undersøgelser af de mange kommuner uden sociale effektinvesteringer. For at finde svar vil jeg derfor i stedet trække på den amerikanske sociolog Everett Rogers’ netværksteori, bl.a. beskrevet i bogen ”Diffusion of Innovations”, og på mine egne erfaringer fra samtaler med danske kommuner. Rogers fokuserer i sin teori bl.a. på innovationens karakter, de adopterende organisationer og det sociale system, som spredningen foregår indenfor.

Når nye ideer spredes, afhænger hastigheden iflg. Rogers af en beslutningsproces i flere faser i de adopterende organisationer: Først skal organisationerne opdage innovationen og overbevises om dens værdi. Derefter kan de beslutte at tage den i brug – en beslutningsproces, der forløber i flere faser på grund af de forskellige administrative og politiske niveauer i en kommune.

Kommunerne synes ikke at være kommet så langt endnu i disse beslutningsprocesser. Baseret på møder i 2024 med topledere i mere end 10 kommuner er mit billede, at mange kommuner endnu ikke formelt har taget den politiske drøftelse af sociale investeringer. I stedet forklarer de fraværet af investeringssamarbejder med begrundelser som, at ”vi kender ikke modellen så godt”, eller at ”vi har haft for travlt med andre udfordringer”.

Med afsæt i Rogers’ model søger jeg i det følgende forklaringen på denne træghed i to forhold: Dels, hvad der karakteriserer sociale effektinvesteringer som innovation, dels træk ved det sociale system, som de skal spredes i.

Sociale effektinvesteringer er kompleks innovation

Med Rogers-briller synes sociale effektinvesteringer komplekse og krævende at udbrede. Det skyldes for det første, at de adskiller sig væsentligt fra en traditionel offentlig tankegang. Fx har de fleste kommuner begrænset erfaring med resultat- og effektmåling, business cases og betalingsmodeller.

For det andet kræver sociale effektinvesteringer tid og ressourcer. Både, når travle kommunale beslutningstagere skal sætte sig ind i modellen, og når forvaltningen skal arbejde med at indgå aftalerne og at følge op. Dette transaktionsomkostningsaspekt er særligt en udfordring i en periode, hvor kommunerne har fokus på at reducere de kommunale administrationsudgifter, bl.a. i forlængelse af økonomiaftalen med staten.

For det tredje kan kommunerne være i tvivl om værdien af tilgangen, fordi det først er på længere sigt, at kommunen får økonomisk gevinst af modellen, når man tager højde for, at kommunen undervejs skal levere tilbagebetalinger til investor.  

Det sociale system er en barriere

De organisationer, der skal implementere innovationen, påvirkes iflg. Rogers af det sociale system, som de indgår i. For kommunerne udgøres dette system af bl.a. de nationale myndigheder, KL, massemedier og andre kommuner, som de kan spejle sig i.

På trods af anbefalinger om sociale effektinvesteringer fra Tranæs-udvalget og Reformkommissionen har der været relativt stille fra de nationale aktører. De seneste to regeringer har således ikke taget markante nye tiltag, og det samme gælder aktører som KL og de politiske partier. Den nationale politiske håndtering af sociale investeringer synes således at matche Sigge Winther Nielsens diagnose i bogen ”Entreprenørstaten”: Folketinget bliver grebet af en idé, træffer beslutninger, men forsømmer derefter at følge op på implementeringen. Heller ikke massemedierne har prioriteret temaet, der overvejende er behandlet i mere nicheorienterede medier som Altinget og Impact Insider.

En vigtig kommunal inspirationskilde har været Aarhus Kommune, der har arbejdet meget systematisk med sociale investeringer, dels ved at etablere en governancestruktur med et socialt investeringsråd og tilhørende fond, dels ved at gennemføre 11 investeringer og med flere på vej.

Kommuner inspirerer ofte hinanden, og det er som kommune oplagt at se i retning af Aarhus. Dog kan de mindste kommuner have svært ved at efterligne Aarhus’ tilgang pga. deres størrelse, som giver Aarhus Kommune større administrativ kapacitet og flere potentielle målgrupper med tilstrækkelig volumen til en investering.

Det går ikke hurtigt – men det går!

På trods af modellens kompleksitet og den begrænsede opmærksomhed på den nationale scene er de sociale investeringer stille og roligt på vej frem, drevet af investorerne og et stigende antal kommuner, der ser behov for at prøve nye veje.

Sociale investeringers udviklingsrejse minder mig i virkeligheden om de spredningsmønstre, vi ser i forhold til nogle – men ikke alle – nye digitale teknologier. Konsulentvirksomheden Gartner beskriver denne proces med den såkaldte Hype Cycle-model. Her mødes nye teknologier ofte først med overdrevet stor begejstring. Efterfølgende falder begejstringen, når udfordringer og komplikationer bliver tydelige, men ofte følger en fase, hvor der arbejdes mere modent med teknologien, hvorefter dens reelle værdi og håndtering af udfordringer bliver klar.

Hype Cycle-modellen er umiddelbart et godt bud på at beskrive de sociale investeringers udviklingshistorie, og min påstand er, at vi lige nu – efter en hype-fase i 2010’erne – er i gang med fasen ”oplyst fremgang”:  

Der bliver løbende igangsat nye investeringer, og både Den Sociale Kapitalfond og Den Sociale Investeringsfond har for nyligt sikret nye midler til flere investeringer. Både Reformkommissionen og Tranæs-udvalget har sat fokus på områdetmed deres anbefalinger. Der er stor interesse fra kommunerne i et nyt projekt med Bikubenfonden. Og endelig har Aarhus Kommune besluttet at fortsætte og udvide deres arbejde med investeringer.  

Det er for mig at se en positiv udvikling, der på pragmatisk vis næres nedefra – dels af en række uløste problemstillingerfx på ungeområdet og det specialiserede socialområde, dels af stigende erkendelse i kommunerne af, at de klassiske tilgange til økonomistyring og effektivisering ikke længere er tilstrækkelige.  

Karsten Storgaard Bjerre

Chefkonsulent, Komponent

Telefon: 87 79 63 57
Email: kasb@komponent.dk

Se indlæg

Artikler

Aarhus Kommunes sundhedsfond skal finde nye veje til sund aldring

12. juni 2024

•

Skrevet af

Redaktionen

Oprindeligt publiceret på socialeinvesteringer.nu

Vi ved det godt: I fremtiden bliver vi flere ældre i Danmark, og allerede nu er det svært at skaffe nok arbejdskraft til området. Der er brug for at tænke nyt, og i Aarhus Kommune sætter man turbo på den proces med en nyetableret sundhedsfond. Rådmanden og sundhedschefen fortæller her om planerne.

”Vi må erkende, at vi ikke længere bare kan forlænge den kendte verden med brædder – vi er nødt til at gøre noget drastisk anderledes, hvis vi også i fremtiden skal kunne tilbyde støtte til de ældre borgere, der har brug for det. Og her håber vi på, at vi med sundhedsfonden kan udvikle nye metoder og samarbejder, der kan hjælpe os med den udfordring.”  

Sådan siger Christian Budde (V), der er rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og en af arkitekterne bag kommunens nye sundhedsfond. Planerne for sundhedsfonden blev godkendt af byrådet i 2023, de første investeringer er sat i værk, og i skrivende stund har byrådet netop udnævnt et investeringsråd med fem eksterne eksperter. Deres job bliver at bistå sundhedsfonden med at udvælge investeringer, definere kriterierne for arbejdet og understøtte det netværk af samarbejder, der kan løfte fondens formål.  

Et dobbelt formål 

Som mange andre arbejder Aarhus Kommune i disse år med de såkaldte vilde problemer, dvs. komplekse samfundsproblemer uden en oplagt løsning. Den aldrende befolknings sundhed er et af dem, og under overskriften ”Sundhed ind i alt” arbejder man med nye veje – bl.a. ideen om en sundhedsfond, som nu er blevet til virkelighed.  

Formålet med fonden er først og fremmest at investere i indsatser og aktiviteter, der fremmer borgernes sunde aldring – og bag formålet ligger naturligvis et håb om også at gøre ældreområdet økonomisk bæredygtigt, fortæller Christian Budde: 

”Vi håber jo så at sige at slå to fluer med et smæk i sundhedsfonden – for det første, og det er det allervigtigste, at vores ældre borgere kan blive sundere og mere selvhjulpne, så de kan blive boende i eget hjem i flere år og have en hverdag, hvor de ikke er afhængige af nær så meget hjælp fra os, som de er i dag. Og det andet er selvfølgelig den politiske og økonomiske side af det, nemlig at den udvikling også vil være god for vores bundlinje i kommunen.” 

Vejen til målet går bl.a. gennem kapacitetsopbygning – dvs. udvikling af samarbejdsmodeller og konkrete aftaler med fx fonde, NGO’er og erhvervslivet om indsatser, der kommer borgerne til gode. Ved på den måde at åbne kommunens døre håber man at få inspiration til nye metoder, processer og indsatser, der kan understøtte det borgerrettede mål. Kommunen har afsat 105 mio. kr. over de næste fire år til fonden og et af succeskriterierne er, at man i den periode indgår aftaler, der kan mobilisere eksterne ressourcer svarende til mindst halvdelen af det beløb. 

Sundhedsfonden skal både igangsætte konkrete, borgerrettede indsatser og arbejde med mere langsigtet kapacitetsudvikling og innovation, og den balance er helt afgørende, understreger Christian Budde:  

”Det er vigtigt, at sundhedsfonden ikke bliver en tænketank, der går mest op i forskning. Den her kobling mellem innovation og praksis er supervigtig, og vi kommer til at arbejde meget med forbindelsen mellem de eksterne partnerskaber og vores egen drift, som jo skal være med til at udføre indsatserne.” 

Ideer og innovationskraft 

I kommunens forvaltning Sundhed og Omsorg er man nu ved at lægge de første spor til sundhedsfonden. Til daglig er fonden bemandet med en projektleder og en datamedarbejder, og bag dem står hele forvaltningen med bl.a. sundhedschef Otto Ohrt i spidsen. Når det eksterne investeringsråd er på plads, går arbejdet for alvor i gang, og der er allerede mange planer og ideer. Et centralt fokuspunkt er fx det såkaldte forebyggelsesvindue – den periode i borgernes liv, hvor de er mellem 60 og 80 og ofte er meget motiverede for at fastholde et sundt og aktivt liv i takt med, at de bliver ældre.  

”Vi kommer til at arbejde meget med forebyggelse, så vi er optagede af at udforske de mekanismer, der så at sige aktiverer de 60-80-årige til at gøre noget for deres sundhed – og her er det jo oplagt at tage fat i andre aktører, der også arbejder med det her, fx pensionsselskaber eller forsikringsselskaber,” fortæller Otto Ohrt. 

Et andet fokuspunkt er at arbejde systematisk med data – dels for at kunne monitorere virkningen af de indsatser, man sætter i gang, men også for at kunne indkredse de grupper borgere, der i særlig grad kunne have glæde af nytænkning istøtten. Til dem hører også grupper, der kan være svære at nå for kommunen, understreger Otto Ohrt: 

”Vi har allerede nu identificeret nogle områder, hvor business casen så at sige er god, dvs. hvor vi ved, at vi kan gøre noget for de her borgere – men hvor rekrutteringen er svær, forstået sådan at det er vanskeligt at få kontakt til dem, vi gerne vil tilbyde støtte. Her overvejer vi, om man kan samarbejde med professionelle kommunikationsaktører om at tænke nye veje, fx i form af kampagner eller lignende.” 

Også fonde og NGO’er står højt på ønskelisten over mulige samarbejdspartnere. En partnerskabsaftale med Den Sociale Investeringsfond er allerede på trapperne, og i den ligger der både planer om konkrete indsatser og fælles erfaringsudveksling. Sundhedsfonden er også i dialog med almennyttige fonde, ligesom man rækker ud til civilsamfundsorganisationer.  

”Vores mandat er jo, at vi både skal arbejde med de sikre og de mere risikofyldte investeringer, og det kræver noget innovationskraft og forskellige udviklingsmotorer, og dermed også en bredde i samarbejdet – så vores drømmescenarie er at komme hele vejen rundt, til fondene, civilsamfundet og det private erhvervsliv,” siger Otto Ohrt. 

Nye rammer for driften 

Frontpersonalet på sundheds- og ældreområdet spiller naturligt nok en helt afgørende rolle i fondens arbejde. Det er dem, der bl.a. skal udføre de konkrete indsatser på andre vilkår end de er vant til, og det er dem, der har en praksiserfaring og indsigt i behovene, som fonden kan trække på. Otto Ohrt fortæller:  

”Internt i organisationen står vi overfor en spændende ledelsesopgave, for investeringstankegangen skaber jo ogsåændringer for medarbejderne – de skal selvfølgelig fortsat have fokus på borgeren, men de skal også gerne følge de rammer, vi har sat for indsatsen og løbende afrapportere på de parametre, der er sat op. Det giver en helt andet måde at implementere indsatser på, end vi er vant til – men det skaber også mulighed for en dialog med praksis om, hvor de ser potentialet for investering og nytænkning, og den dialog prioriterer vi højt.” 

Konkret har forvaltningen  gennemført en række møderunder og indsamlet ideer fra ledere og teams i bl.a. sundhedscentre og i ældreplejen. Ud af de mange input har man udvalgt en håndfuld business cases, som kan gennemføres indenfor fondens rammer og har det nødvendige forandringspotentiale, og et af det kommende investeringsråds opgaver bliver at arbejde videre med den liste.  

Interesse fra andre kommuner 

Også politisk ligger der en vigtig opgave i dialogen, ikke mindst fordi Aarhus Kommune er den første i Danmark, der har etableret sin egen fond på sundhedsområdet. Rådmand Christian Budde mærker interessen fra andre kommuner, bl.a. når han varetager sit hverv som medlem af KL’s Sundheds- og Ældreudvalg: 

”Jeg oplever stor nysgerrighed omkring sundhedsfonden, og jeg har også set løftede øjenbryn, både når vi fortæller om de afsatte midler og om den konstruktion og samarbejdsmodel, vi har valgt. Den indebærer jo, at vi som kommune skal afgive noget kontrol og acceptere, at også markedsaktører kommer ind som samarbejdspartnere på ældreområdet, og det kan man selvfølgelig have forskellige politiske holdninger til.” 

Christian Budde forventer, at interessen vil stige i takt med, at sundhedsfonden går i gang med arbejdet og forhåbentlig om nogle år kan fremvise resultater. 

”I sagens natur løber vi en risiko her, og der vil helt sikkert være nogle af sundhedsfondens tiltag, der ikke går så godt, som vi håber – men jeg er sikker på, at vi samlet set kan løfte livskvaliteten for mange ældre borgere gennem fondens arbejde og dermed imødegå den demografiske udfordring, som alle kommuner står i. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at andre kommuner med tiden vil kigge på lignende konstruktioner.” 

Trine Jørgensen

Trine er freelanceskribent, kommunikationsrådgiver og forskningsformidler.

Telefon: 25 85 06 18
Email: trine@summarium.dk

Se indlæg

Artikler

Sociale effektinvesteringer kan styrke hjemløseområdet 

6. maj 2024

•

Skrevet af

Redaktionen

Oprindeligt publiceret på socialeinvesteringer.nu

Jannik Tharben Buchholz, ledende partner i Den Sociale Kapitalfond Effekt 

Med en ny lov har kommunerne fået øget incitament til at arbejde med Housing First-tilgangen på hjemløseområdet, men særligt i mindre kommuner kan omstillingen skabe udfordringer. Her kan sociale effektinvesteringer hjælpe.

Vi har i Den Sociale Kapitalfond Effekt indtil videre udelukkende lavet sociale effektinvesteringer, hvor resultatbetalingen kommer fra resultater, der omhandler reduktion af overførselsindkomster. Fokus har dermed været at få udsatte borgere i job eller beskæftigelse. 

Og hvorfor så det? Fordi det har været let og intuitivt at forstå, at når et menneske kommer i beskæftigelse eller uddannelse, så får de et bedre liv samtidig med, at en kommune og samfundet får en økonomisk gevinst. Voila! 

Men jeg tror, at vi i fremtiden vil se væsentlig flere sociale effektinvesteringer, der ikke alene fokuserer på uddannelse eller beskæftigelse. Særligt spår jeg, at sociale effektinvesteringer på hjemløseområdet vil blive endnu mere udbredt og efterspurgt. 

Overgang til Housing First  

Fra den 1. oktober 2023 blev en ny lov implementeret for at tilskynde kommunerne til at finde permanente boliger og yde bostøtte til hjemløse via Housing First-tilgangen. Inden da modtog kommunerne tilskud til midlertidige herberger og forsorgshjem, og det mindskede kommunernes økonomiske incitament til at få borgere hurtigt videre fra herberg og forsorgshjem. Den nye lov begrænser disse tilskud til fire måneder, og når loven er fuldt implementeret, vil det blive reduceret til tre måneder. Efter denne periode skal refusionen anvendes til at give borgeren specialiseret støtte i deres eget hjem. 

Økonomisk incitament er godt – men uden de rette kompetencer eller fx et tilstrækkeligt antal boliger, så vil særligt de mindre kommuner fortsat kæmpe med at få lavet en bæredygtig omstilling til Housing First. 

For som Direktør hos Hjem til Alle alliancen, Kira West sagde i en artikel i Socialt Indblik, kort efter loven var trådt i kraft:  

”Det er ikke noget, man bare lige løser. Det kræver organisering på tværs af forvaltninger og systematisk samarbejde med blandt andet boligforeninger, hjemløsetilbud og psykiatri – og det kræver, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer. Er man en mindre kommune, kan det være en udfordring at opbygge en specialiseret hjemløseindsats, fordi medarbejderne også har mange andre opgaver.” 

Kan støtte mindre kommuner 

Og hvad skal man så gøre, hvis man er en mindre kommune – eller generelt en kommune, der har behov for en hurtig og effektiv omstilling til Housing First? Man skal gribe i værktøjskassen og finde det redskab, der hedder social effektinvestering. 

Ina S. Ringsdal, Chef for Social Indsats og Udvikling i Holbæk Kommune, udtrykker det sådan her i forbindelse med kommunens nye partnerskab med Den Sociale Kapitalfond Effekt (se boks):  

”Vi tror på, at en række velfærdsudfordringer blandt andet kan løftes med sociale effektinvesteringer. Hjemløshed er en kompleks social udfordring og via i dette partnerskab får vi mulighed for at accelerere vores omlægning til Housing First og dermed tilbyde nogle endnu mere effektfulde indsatser til gavn for mennesker i hjemløshed.” 

Som Ina understreger, kan det bestemt være relevant at få hjælp udefra til et komplekst og videnstungt område, der rummer mange udfordringer. Men det kan være dyrt, hvis ikke hjælpen udefra giver værdi. Hvis man anvender en social effektinvestering, sikrer man sig værdien, fordi man som kommune alene betaler, hvis man opnår den ønskede effekt af investeringen.  

Formålet med den sociale effektinvestering behøver ikke udelukkende at være en højere og mere langvarig effekt for en specifik borgergruppe. Den kan også fokusere på at skabe nogle stærke kompetencer og rammer for, at kommunens egne medarbejdere kan lykkes med den resterende del af de hjemløse.  

Nyt partnerskab 

Kompetenceopbygning og videndeling er også nøgleord i Den Sociale Kapitalfonds partnerskab med Den Sociale Investeringsfond og Hjem til Alle alliancen, som vi tog hul på i starten af 2024. Formålet med partnerskabet er at understøtte kommunernes omstilling til Housing First, og vi vil netop søge samarbejde med alle kommuner i landet – både de større og de mindre. Fokus er både på kompetenceopbygning og organisering, så der skabes et solidt grundlag for den lokale forankring af Housing First, og på at dele viden om og resultater fra Housing First-investeringerne. 

Som mindre kommune har man derfor mange gode muligheder for at få støtte til omstillingen til Housing First. Grundlæggende er sociale effektinvesteringer en let og økonomisk god måde at arbejde med omstillingen – også selvom man som kommune oplever, at man allerede er godt i gang. 

Jannik Tharben Buchholz

Ledende partner, Den Sociale Kapitalfond

Telefon: 31 31 92 60
Email: jth@socialkapitalfond.dk

Se indlæg

Artikler

Ikast-Brande: Sociale investeringer har både faglige og økonomiske potentialer

15. april 2024

•

Skrevet af

Redaktionen

Oprindeligt publiceret på socialeinvesteringer.nu

Ikast-Brande Kommunes arbejde med sociale investeringer har givet nye værktøjer til at registrere indsatsernes effekt, og åbnet nye perspektiver for offentlig-private samarbejder. Men mødet mellem socialfaglig og økonomisk tænkning kræver fokus og lydhørhed.

Af Ulla Wernberg-Møller, socialchef, Ikast-Brande Kommune

Jeg har arbejdet i flere forskellige dele af velfærdsområdet, både i den regionale behandlingspsykiatri og i den seneste årrække på det kommunale socialområde. Begge områder er i min optik kendetegnet af manglende metodeklarhed, manglende og uklare finansieringsrammer og en udtalt mangel på valide effektmålinger. Samtidig er det på netop disse områder, at vi finder nogle af de mest udsatte mennesker og de sværeste udfordringer i velfærdssamfundet.

Den økonomiske styring gør det svært at finde midler til at investere i nye metoder og i at arbejde forebyggende. Dette gælder i endnu højere grad, hvis gevinsten af en indsats ikke kommer den afdeling til gode, der bruger penge på at lave indsatsen. Med andre ord er velfærdssystemet på mange måder låst af nogle firkantede rammer og skæve incitamentstrukturer.

Det er efter min vurdering nogle af de primære årsager til, at det giver rigtig god mening at arbejde med sociale investeringer.

Ikast-Brande afprøver sociale investeringer

I Ikast-Brande Kommune har vi gennem en række år nu prøvet sociale investeringer af på forskellig vis. Vi har deltaget aktivt i det tværgående SØM-netværk, og vi lavet vores egen kommunale investeringsmodel med en politisk pulje afsat til sociale investeringer. Puljen kan søges af alle forvaltninger og forudsætter effektmåling og tilbagebetalingskrav. Den skal motivere til indsatser, der ikke kan håndteres i normalbudgettet, men som vurderes at kunne medføre en besparelse på sigt.

I min egen afdeling, Socialafdelingen, har vi kastet os ud i et eksternt samarbejde, i form af et socialt investeringsprojekt i samarbejde med Den Sociale Investeringsfond (DSI). Projektet har til formål at forebygge og reducere hjemløshed, ved at investere i evidensbaserede metoder med intensive og omfattende indsatser, herunder Housing First-metoden.

Kort fortalt har vi lånt penge af DSI til at få flere borgere ud af forsorgshjemmene og ind i egen bolig, og med den afledte effekt at styrke deres tilknytning til arbejdsmarkedet og bedre deres trivsel. Med investeringen har vi fået adgang til risikovillig kapital, og det betyder, at vi har kunnet prioritere midler til kompetenceudvikling og ressourcekrævende indsatser, som vi tror på vil give en række mærkbare effekter for målgruppen. Effektmålene og tilbagebetalingsmodellen har vi aftalt sammen inden projektets start, med det klare afsæt at investorerne har tillid til, at vi når de beskrevne mål. Hvis vi når målene, deler DSI og kommunen gevinsten. Hvis vi mod forventning ikke når målene, skal vi ikke betale noget tilbage.

Øger vores fokus på effektmåling

Det var tydeligt for mig helt fra starten, at det sociale investeringsprojekt ikke bare ville komme til at gavne borgerne og kommunens økonomi i selve projektperioden, men at vi også ville få nogle vigtige erkendelser og metoder med os til fremtiden. Det har været særdeles lærerigt at få øget fokus og ikke mindst konkrete værktøjer til at oversætte indsatser til effektmål, og effektmål til kroner og øre. Undervejs i processen er vi også blevet opmærksomme på, hvor vi ikke har tilstrækkelige data. Med andre ord er vi blevet bedre til at registrere det, der kan hjælpe os med at se, om vores indsatser gør en forskel.

Det skal ikke forstås sådan, at vi i det offentlige ikke er vant til at have fokus på, at det vi gør, skal give effekt og mening. Men vi kan blive endnu bedre og endnu mere datadrevne, end vi er i dag, og ikke mindst bedre til at omregne effekt til økonomi.

Samarbejde med investorer kan skabe innovation

Udover de åbenlyse fordele, er der også et vigtigt perspektiv ved sociale investeringer, nemlig at få aktiveret civilsamfundet i at løfte velfærdsudfordringer i samarbejde med det offentlige.

I de større sociale investeringspuljer investerer private aktører penge i sociale indsatser. Det er efter min mening det mest banebrydende aspekt ved sociale investeringer og kan fremover blive et af svarene på et velfærdssystem i knæ. Det vil betyde, at private investorer får mulighed for at blive budt ind i en verden, der ellers er forholdsvist lukket omkring sig selv, og at de vil få mulighed for at deltage aktivt i at skabe nye løsninger og bedre effekt.

Vi kan som offentligt system lære meget af den logik, der styrer den private sektor og den private sektor har meget at vinde ved at styrke deres sociale profil. Jeg er overbevist om, at det vil skabe mere innovation og åbenhed, og i sidste ende selvfølgelig bedre effekt for pengene.

Kræver oversættelse mellem faglige sprog

Der er imidlertid nogle vigtige opmærksomheder og udfordringer, når man som kommune kaster sig ud i sociale investeringer. Når to logikker møder hinanden, kræver det tålmodighed, oversættelse og præcision. Socialt arbejde, der foregår med og for mennesker, er langt hen ad vejen primært kvalitativt og stærkt fagligt funderet, og laves med afsæt i kvalitetsstandarder og rettigheder i henhold til lovgivningen, og ikke i en konkret forventning om effekt. En økonomisk beregning består af tal og data, og for at finde frem til en rimelig ramme, skal der være klarhed om, hvordan tallene forstås, hvor effekten skal registreres og om der er de rette data til at måle effekten.

Det vil uden tvivl tage tid og der vil være udfordringer også ind i fremtiden, når vi skal videreudvikle sociale investeringer. Jeg er dog ikke i tvivl om, at gevinsterne langt overgår udfordringerne. Vi har brug for at løse velfærdsudfordringerne sammen med andre og skal finde nye veje til at investere i forebyggelse og tværgående initiativer.

Ulla Wernberg-Møller

Socialchef, Ikast-Brande Kommune

Email: ullwern@ikast-brande.dk

Se indlæg

Artikler

Memox: En social investering kan skabe en ”tredje bundlinje” mellem kommune og leverandør

7. marts 2024

•

Skrevet af

Redaktionen

Oprindeligt publiceret på socialeinvesteringer.nu

Sammen med Vejle Kommune har Memox siden 2022 indgået i en social investering, der skal hjælpe udsatte familier med trivselsproblemer. Det gode samarbejde skaber rum for fælles, organisatorisk læring – og skærper blikket for, hvordan indsatsens mål kan operationaliseres i borgerens hverdag. 

Af Rikke Burrild, chefkonsulent Memox 

Memox er en socialfaglig virksomhed, der som leverandør til kommuner tilbyder familiebehandling på modersmålet til udsatte børn, unge og familier; mange med anden etnisk baggrund, men også til etnisk danske familier. Det er familier med forskellige former for udfordringer og med varierende bekymringsgrad om forældrenes forældreevne eller børnenes trivsel i skolen og andre steder.  

Når man arbejder med mennesker og er båret af en stærk passion for at hjælpe de mest udsatte, så kan det ligge fjernt at anvende hårde økonomiske måltal som målestok for, om man gør sit arbejde godt nok. Og begreber som investering og afkast indgår absolut ikke naturligt; lige som det bestemt heller ikke var en del af min socialfaglige uddannelse.  

Samtidig er vi i Memox ikke i tvivl om, at vores arbejde har en positiv effekt. Vi har masser af succesfortællinger om børn, unge og familier, der får hjælp til at tackle bump i livet, får øget trivsel og troen på dem selv, kommer i uddannelse eller arbejde, og i det hele taget bliver stærkere, både som familier og som mennesker hver især. 

Bedre dokumentation 

VI vil gerne blive bedre til at dokumentere den positive effekt, som vi ser af vores arbejde. Det vil vi både af respekt for familierne og af hensyn til kommunerne, så der ikke er tvivl om, hvordan der gøres fremskridt. Det gælder både de umiddelbare fremskridt for det enkelte menneske og familie og de afledte positive samfundseffekter som fx bedre uddannelse, færre anbringelser, færre udgifter til beskæftigelsesforanstaltninger etc.  

Derfor blev udvikling af dokumentation og måling af effekt for nogle år siden en integreret del af Memox’ strategi. Vi begyndte at opsøge mulighederne for at indgå i samarbejder, der kunne bidrage til bedre og mere kvalificeret måling af effekterne af vores indsatser. Vi begyndte også at udvikle et koncept for progressionsmåling, der kan bruges hele vejen igennem vores indsatser, og samtidig fik vi muligheden for at indgå i et fælles sociale investeringsprojekt, med Vejle Kommune som partner og DSI som investor (se boks). 

I skrivende stund er vi knap halvvejs i projektet – og med lovende takter. De aftalte familiebehandlingsindsatser er godt i gang, enkelte er afsluttet, men der er stadig et godt stykke tid til, at langtidseffekterne kan dokumenteres. 

Alligevel kan vi allerede nu pege på nogle vigtige læringspunkter for både kommuner og leverandører, der overvejer at gå ind i et samarbejde om sociale investeringer.  

Betalingsmål skærper krav til operationalisering 

Det første læringspunkt – og også det vigtigste, når man tænker på, hvorfor vi overhovedet gik ind i projektet – er, at vi har fået skærpet vores tilgang til, hvordan vi kan arbejde med målinger og effekter som en fast del af vores familiebehandlingsindsatser. Det udviklingsarbejde omkring progressionsmålinger, som vi tidligere havde igangsat i et særskilt projekt, viste sig at passe fint og understøtte målingerne i det sociale investeringsprojekt. De to udviklingsprojekter har derfor suppleret hinanden, og har bidraget til at få sat turbo på udrulningen af progressionsmålingpå tværs af alle relevante indsatser – også udenfor det sociale investeringsprojekt. 

Investeringsprojektets fokus på opstilling af betalingsmål har synliggjort vigtigheden af, at effektmål og handleplansmål bliver endnu mere konkrete og operationelle ud fra borgerens hverdag. 

Yderligere har det været lærerigt at skulle oversætte fx ”bedre trivsel” til, hvordan det kan måles på en måde, der giver mening i forhold til at kalde det en effekt, der udløser tilbagebetaling af investeringen fra DSI. Det tror jeg vi løbende vil blive klogere på, når flere tager springet og flere sociale investeringsprojekter derfor ser dagens lys. Eller når flere, ligesom vi, begynder systematisk at forsøge sig med målinger af progressionen i borgerens trivsel. Det er her, det for alvor batter noget i forhold til familierne.

Tillid, samarbejde og ”den tredje bundlinje”

Det andet læringspunkt, som har vist sig at være den nok vigtigste forudsætning for at gennemføre projektet, er det gode og tillidsfulde samarbejde med Vejle Kommune. Der har altid været et godt samarbejde, men vi tror på, at vi kun er lykkedes så godt indtil videre, fordi vi har forladt det traditionelle bestiller-leverandørsamarbejde og styrket vores tætte dialog på alle niveauer. Både før, under og efter alle indsatser er der masser af dialog, sparring og gensidig forventningsafstemning. Det gælder ikke mindst konkretisering og tilpasning af målene, så vi i fællesskab har de bedste forudsætninger for at nå de opstillede mål.

Samarbejdet er også blevet et fælles rum for organisatorisk læring, som vi i projektet ikke tøver med at kalde den tredje bundlinje – udover de to klassiske bundlinjer: den økonomiske og den sociale. Vi er ikke i tvivl om, at disse positive bivirkninger også er et resultat af, at Memox og Vejle kommune har grundlæggende tillid til hinanden, til businesscasen og projektet generelt – også før vi gik i gang. 

På den baggrund kan vi kun tilråde, at man er omhyggelig med valg af samarbejdspartnere til så omfattende et projekt. Alle skal fra starten være helt på det rene med, hvad det kræver at indgå i sociale investeringer med så tilpas store risici.

Kræver tid og ressourcer

Og når vi taler om risici, er det oplagt at spørge sig selv som leverandør, om der er andre ulemper ved at gå ind i et socialt investeringsprojekt. Det umiddelbare svar er ”nej”, hvis vi alene kigger på selve formålet med at gå ind i projektet. Det har været med til at skærpe sanserne hele vejen rundt om indsatserne, og vi er allerede i gang med at tilpasse vores arbejdsgange med erfaringer fra projektet. 

Man skal som potentiel leverandør eller kommune naturligvis være opmærksom på, at sådan et projekt kræver tid og ressourcer – også ud over det, der normalt lægges i indsatserne. For selvom vi langt henad vejen har baseret vores deltagelse i projektet på kendte ydelser og arbejdsprocesser, så koster det ekstra ressourcer – både i forberedelsesfasen og i implementeringen. Der skal afsættes nødvendig tid til projektadministration, møder og løbende tilpasning. Og der skal afsættes ressourcer til den nødvendige interne forankring og oplæring i organisationen, så projektet kan blive ordentligt integreret.

Men når alt det gøres op, er det endnu vigtigere at huske på, hvorfor man gør det. Og i vores tilfælde er det respekten for familierne og ønsket om at kunne give dem den stærkest mulige faglige indsats. Det vil vi altid have lyst til at investere i, og derfor ville vi heller ikke tøve med at gå ind i andre projekter som dette.

Rikke Burrild

Chefkonsulent, Memox

Se indlæg