Hvorfor investere i børn og unge i udsatte positioner?

Der er stadig børn i Danmark, der vokser op i et miljø, der giver dem færre muligheder end det store flertal, og hvor opvæksten bliver afgørende for deres fremtid.

Den Sociale Investeringsfond har som mål at lave sociale investeringsprogrammer, der giver flere børn og unge bedre muligheder. Investeringsprogrammerne kan fx fokusere på:

  • At støtte sårbare familier og styrke forældreevnen, for at sikre mere stabile og positive familieliv, og reducere fx behovet for anbringelser, forebyggende foranstaltninger og specialtilbud.
  • At understøtte børn og unges tilknytning til skole, uddannelse og arbejde samt skabe fællesskaber med positiv og stabil voksenkontakt, med det formål at flere tager og består folkeskolens afgangseksamen, gennemfører en uddannelse og kommer i arbejde.
  • At forebygge og behandle psykosociale udfordringer hos børn og unge, så kontakten til psykiatrien reduceres, færre udvikler misbrug og flere bliver selvhjulpne nok til et liv i egen bolig.

Illustrationen viser eksempler på risiko- og beskyttelsesfaktorer for børn og unge i udsatte positioner, samt hvordan udsatte børn og unge kan være knyttet til en negativ dobbelt bundlinje, med både menneskelige og budgetøkonomiske omkostninger.