Konsulent med stort engagement i sociale investeringer, impact og velfærdsudvikling
Af
Publiceret
Bliv en del af Den Sociale Investeringsfond (DSI) og vær med til at udvikle sociale investeringer, der skaber bedre livsmuligheder og velfærd. Send ansøgning og CV til dsi@dsi.dk senest den 1. juni 2025.
Er du optaget af, hvordan man skaber positiv forandring i samfundet, og tror du på, at sociale investeringer kan bruges som et værktøj til at løse disse velfærdsudfordringer? Er du initiativrig, selvstændig, analytisk skarp og har relevante erfaringer med impact-investeringer og/eller de områder, som vi investerer på? Så er her et virkeligt spændende job!
Som konsulent hos DSI bliver du en del af et dynamisk team, der er meget engageret i at udvikle markedet for sociale investeringer i Danmark og skabe positive forandringer for de borgere, som vi investerer i. Du vil skulle samarbejde bredt med kommuner, regioner, politikere, forskere, fonde, kommercielle investorer og leverandører af indsatser. Sociale investeringer er et felt i rivende udvikling, og du har mulighed for at være med til at forme det.
Opgaver
De vigtigste opgaver for dig som konsulent vil være at:
- Udvikle nye investeringer, som bidrager til at løse et markant velfærdsproblem. Det kunne fx være at forhindre skolevægring, sikre bedre og hurtigere behandling til unge med psykiske lidelser eller få flere udsatte borgere i beskæftigelse eller uddannelse.
- Være opsøgende og faciliterende i dialogen med offentlige myndigheder – både kommuner, regioner og i ministerier og styrelser – om udviklingen af nye investeringer.
- Løbende opsamle erfaringer fra vores investeringsportefølje og ikke mindst omsætte det i nye investeringskoncepter og styrke vores evne til at formidle den impact og læring, vi skaber.
- Samarbejde tæt med fonde og andre potentielle investorer og derigennem løbende udvikle investeringsmodeller, som kan bidrage til at udvikle markedet for sociale investeringer.
Om dig
Vi er åbne over for forskellige profiler til stillingen. Det allervigtigste er, at du har lyst til at bidrage til at udmønte den store interesse og potentiale, som DSI oplever lige nu. Vi ser gerne, at du kan svare ja til flere af nedenstående udsagn:
- Er strategisk og analytisk tænkende og har bidraget til større forandringer på et felt fx psykisk sundhed, beskæftigelse eller socialområdet.
- Har erfaring med ledelse af udviklingsprojekter i større eller mindre skala fra fx konsulentbranchen, en fond, investor, det offentlige eller lignende.
- Har indsigt i eller erfaring med at udvikle og forvalte impact-investeringer.
- Har indsigt i policy på ét eller flere af de velfærdsområder, som DSI beskæftiger sig med, herunder meget gerne indsigt i kommunernes og/eller regionernes rammevilkår.
- Er en god formidler af nogen gange kompliceret stof.
- Har en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse. Du kommer til at samarbejde tæt med et stærkt team af økonomer, som har ekspertise i at udvikle betalingsmodeller og de økonomiske rammer omkring investeringer, men det er en fordel, at du selv har en god forståelse og indsigt heri.
Personlige kompetencer og erfaring
Vi lægger vægt på, at du har personlig gennemslagskraft og høj integritet. Du har gode samarbejdsevner, er løsningsorienteret og befinder dig godt med at samarbejde med mange typer af aktører fra investorer, NGO’er, kommuner og private leverandører.
Du trives med at være i en organisation i udvikling, hvor der er ikke er langt fra tanke til handling, og du har generelt en konstruktiv tilgang til at løse de opgaver, som løbende opstår i en relativt ny fond, hvor udvikling af et marked for sociale investeringer kræver, at man er både vedholdende og fleksibel.
Du kan både være relativt nyuddannet eller have 5-10 års erfaring på feltet.
Om DSI
DSI blev etableret af et bredt folketingsflertal i 2018 med det formål at udvikle sociale investeringer som en vej til at skabe bedre livsmuligheder for sårbare og udsatte målgrupper og samtidig mindske offentlige udgifter. Det er Folketinget, som udpeger vores investeringsområder, som er Udsatte børn og unge, Trivsel, Forebyggelse af livsstilssygdomme, Ind på arbejdsmarkedet, Arbejdsmiljø og Mennesker med handicap.
Vi investerer i velafprøvede og lovende indsatser og bidrager til at sikre, at vores investeringer skaber varige forbedringer. Vi udvikler investeringer, værktøjer og modner indsatser til investeringer, der gavner alle, som arbejder med sociale investeringer. Målet er at gøre sociale investeringer til en kendt og brugt metode til at udvikle og omstille velfærden.
Vi har i dag en investeringskapital på ca. 125 mio. kr., som vil vokse til ca. 300 mio. kr. frem til 2029, fordi DSI er blevet en del af en række markante reformer. Senest er der afsat 90 mio. kr. til investeringer i Beskæftigelsesreformen. Vi har lavet knap 20 investeringer og har mange lovende investeringer i pipeline.
DSI har et sekretariat med ti medarbejdere, som ledes af fondschefen og en ambitiøs og engageret bestyrelse, hvor bl.a. formanden er udpeget af Social- og Boligministeren. Alle medarbejdere refererer til fondschefen og samarbejder på tværs og i forskellige konstellationer. Arbejdsformen er uformel og udviklingsorienteret med fælles kontordage og mulighed for hjemmearbejde.
DSI har til huse i Thoravej 29, som er et community for ca. 25 organisationer, som arbejder med samfundsforandring. Der er adgang til spændende faglige arrangementer og et bredt felt af samarbejdspartnere samt bæredygtig frokostordning af høj kvalitet. Se nærmere her: https://www.thoravej29.dk/da.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en stilling på 37 timer ugentligt med start 1. august 2025. Du vil blive ansat efter relevant overenskomst og på baggrund af dine kvalifikationer og erfaring. Se DSI’s lønpolitik her.
Arbejdsstedet er Thoravej 29, 2400 København NV.
Ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte fondschef Camilla Bjerre Damgaard, cbd@dsi.dk, tlf.: 21 54 93 17 eller sekretariatsleder Asger Klöcker-Gatzwiller tlf.: 29 85 06 11.
Din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag sendes til dsi@dsi.dk. Mærk emnefelt med ’Ansøgning’ senest søndag 1. juni 2025. Samtaler finder sted i uge 24 og uge 25 og vil tage afsæt i løsning af en caseopgave.
DSI opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Kontakt
Camilla Bjerre Damgaard
Fondschef
Tlf. +45 21 54 93 17
Email cbd@dsi.dk
Asger Klöcker-Gatzwiller
Sekretariatsleder
Tlf. 29 85 06 11
Email akg@dsi.dk