Årsredegørelse

23-09-2020

Hvert år skal Den Sociale Investeringsfond [DSI] afgive en redegørelse om sin virksomhed til social- og indenrigsministeren og redegørelsen oversendes til Folketinget.

Folketinget har nu modtaget den første redegørelse, og her kan man bl.a. læse om den første baselinemåling, der er foretaget af markedet for sociale investeringer i Danmark, at DSI har indgået tre udviklingspartnerskaber, at der er lavet en model for, hvordan interesserede kan søge fonden, og at der pågår en afklaring af de juridiske rammer for fonden og arbejdet med sociale investeringsprogrammer.

Redegørelsen giver også et godt overblik over, hvordan fonden er konstrueret, hvem der sidder i bestyrelsen og det rådgivende udvalg, sekretariatets arbejde, samt hvilke områder DSI har ansvar for at udvikle som led i at etablere et marked for sociale investeringsprogrammer i Danmark.

Ved udgangen af 2021 skal DSI desuden præsentere en handlingsplan med anbefalinger til fondens fremadrettede organisering.

 

Læs redegørelsen ved at følge linket