Indlæg i Altinget: Sociale investeringer kan skabe mere velfærd

Af

Publiceret

Af Mette Arnsfelt McPhail, tidl. sekretariatsleder i Den Sociale Investeringsfond

Barn på løbehjul på en stribet, asfalteret bakke.

Midt i en corona-pandemi er det interessant at se på, hvad et velfungerende marked for sociale investeringer i Danmark vil kunne bidrage med. Det er i forvejen svært for kommunerne og regionerne at finde penge til alle de opgaver, de skal løse. Sociale investeringer kan være med til at skabe rum til de opgaver, som kan løses og på sigt frigive penge til skal-opgaverne.

Tre udviklingspartnerskaber viser vej

Lad os starte med hvad sociale investeringer kan løfte. Konkret har vi i Den Sociale Investeringsfond indgået tre udviklingspartnerskaber. Et med Hjem til Alle Alliancen, hvor målet er at få unge ud af hjemløshed ved at skaffe adgang til betalelige boliger, social støtte, nye netværk og fællesskaber. Et med Forebyggelsesalliancen, der går ud på at forebygge svær overvægt og type-2 diabetes og et partnerskab, der har til formål at forebygge og bekæmpe vold i nære relationer ved også at fokusere på voldsudøveren, sammen med bl.a. AskovFonden og Aarhus Kommune.

Fælles for partnerskaberne er, at de er et supplement til de ydelser og tilbud, som kommunerne skal give borgerne. Fx skal kommunerne sørge for, at hjemløse har adgang til tag over hovedet og en seng at sove i, men det er en midlertidig løsning. Kommunerne kan tilbyde en permanent bolig. Kommunalbestyrelsen skal skabe rammerne for at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud, men hvad de kan indeholde er åbent. Og kommunerne skal hjælpe med en plads på et kvindekrisecenter til voldsramte kvinder og deres børn, mens de kan tilbyde en helhedsorienteret indsats, der forebygger volden. Udviklingspartnerskaberne er altså ”kan” velfærd til borgerne, ikke ”skal-ydelser”.

Men betydningen af kan må ikke reduceres. Samtlige partnerskaber går ud på at tage tidligere fat for at forebygge større og på sigt dyrere problemer. Menneskeligt har det stor værdi ikke at komme derud, hvor kommunen må sætte alle sejl i serviceloven til – økonomisk giver det også rigtigt god mening at forebygge, fordi det ofte er billigere at undgå, at borgere kommer på passiv forsørgelse eller har brug for massiv hjælp, frem for en god hjælp givet inden problemerne vokser sig for store. Det er noget af det allermest centrale i sociale investeringer; at vi med et velfungerende marked vil kunne hjælpe kommunerne til at forebygge mere og give en rettidig støtte, inden problemerne kræver massiv hjælp. Fælles kan vi skabe bedre liv og frigive penge til mere og bedre velfærd. Det kan give flere ressourcer til de indsatser, der skal tilbydes mennesker, hvor forebyggelse ikke kan løse deres udfordringer og problemer.

Det har vi da prøvet før!

Minder det ikke meget om formålet med satspuljen? Der har været mange gode, forebyggende projekter i satspuljen, men den tidsbegrænsede finansiering har spøgt i baggrunden og gjort det svært at have det lange lys på, få dokumenteret indsatsers effekt og få forankret de gode projekter. I sociale investeringsprogrammer er blikket rettet mod effektbaseret ”aflønning”. I fællesskab stiller man skarpt på, hvilket problemman ønsker at løse, og hvilken forandring man ønsker at skabe i menneskers liv. En investor stiller penge til rådighed, så kommunen kun betaler der, hvor det er lykkes at gøre en forskel.

Tanken er, at kommunerne uden at løbe en stor risiko kan prøve indsatser af, og hvis de giver den ønskede effekt, får investoren et afkast.  Herefter kan kommunen vælge at videreføre programmet ud fra den tankegang og præmis, at et vellykket socialt investeringsprogram har gjort en positiv forskel for borgeren og samtidig skaffet luft i budgettet.

Det skaber et fælles fokus på forandring og effekt, frem for fokus på om mennesker får den aktivitet, de er berettigede til, men som ikke nødvendigvis forbedrer deres hverdag.

Et år er gået, det har vi nået

Den sociale investeringsfond er sat i verden for at modne og udvikle et marked for sociale investeringsprogrammer og dermed medvirke til at udvikle vores velfærd og bygge bro mellem det offentlige, velfærdsleverandører og investeringsverdenen.

Et år inde i arbejdet er det tydeligt, at der er en interesse for at arbejde med sociale investeringer, men markedet er stadig i sin spæde opstart, og der er brug for flere konkrete erfaringer med, hvad der skal til for at udvikle og implementere investeringsprogrammerne. Det er ikke gjort med et snuptag, men med vores udviklingspartnerskaber, hvor vi laver prototyper på netop det, er vi godt på vej. Det er vigtigt at få udviklet og igangsat de første cases og få høstet en masse erfaringer.

Vi tror på, at den pionérånd Folketinget lagde for dagen, da de besluttede at oprette Den Sociale Investeringsfond, vil forplante sig i det pionérlandskab, der er godt på vej.