Karen Hækkerup og Benny Andersen: Vi må investere i det sociale område. Det gør Danmark rigere, både menneskeligt og økonomisk.

23-10-2019

I et fælles debatindlæg peger formændene på perspektiverne i at betragte socialpolitik som et investeringsområde. I sociale investeringsprogrammer kan socialfagligheden sættes fri til glæde for både sårbare og udsatte mennesker og offentlige budgetter.

Formand for Den Sociale Investeringsfond Karen Hækkerup og Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne, opfordrer til at se socialpolitikken gennem investeringsbriller. I debatindlægget peger formændene på en række forhold, der gør sociale investeringsprogrammer attraktive:


”Det kan være interessant for offentlige myndigheder, der står med flere velfærdsudfordringer, end budgetterne rækker til at løfte. For leverandører af velfærdsindsatser, der kan udbrede vigtige velfærdsindsatser og skabe positive forandringer i endnu flere menneskers liv. Og for investorer, der kan opnå økonomisk afkast og udvise samfundsansvar ved at investere i bedre velfærd til gavn for os alle.” Og fortsætter:


Med den rette indsats kan livsforbedringerne på kort og lang sigt samtidig spare det offentlige for udgifter til for eksempel misbrugsbehandling, anbringelser og kontanthjælp – og endda give ekstra skattekroner i kassen, hvis mennesker kommer i arbejde. På den måde kan sociale investeringer gøre Danmark rigere – både menneskeligt og økonomisk.”

 

Læs hele debatindlægget her.