Hvad er sociale investeringsprogrammer?

I et socialt investeringsprogram går en myndighed, en velfærdsleverandør og en investor sammen om at gennemføre en indsats, der både kan skabe sociale forandringer for den enkelte og på sigt kan skabe gevinster på et offentligt budget. For at iværksætte et investeringsprogram skal parterne blive enige om, hvilke sociale forandringsmål, programmet skal skabe og hvilken betaling opnåelsen af målene skal udløse. Herefter stiller investoren kapital til rådighed for leverandøren, som kan påbegynde arbejdet med indsatsen. Hvis indsatsen har den aftalte effekt og dermed skaber social forandring, betaler myndigheden investoren tilbage plus et afkast. Det er altså investor, der bærer den økonomiske risiko for, at indsatsen virker.

Sociale investeringsprogrammer kan konstrueres på flere måder. Og mens konstruktionen er forskellig, er mekanismen den samme; fælles enighed om effektmål og prisen, der skal betales, når målene indfries. Den mest udbredte model fra udlandet kalder vi sociale effektinvesteringer, den kan du se introduceret i videoen her.

DSI afprøver flere forskellige konstruktioner på sociale investeringsprogrammer. Dem kan du læse om under fanen ”vores investeringer”.

Hvorfor sociale investeringsprogrammer?

DSI’s formål med sociale investeringsprogrammer er at investere i velfærdsudfordringer og velfærdsindsatser, der både giver den enkelte et bedre liv og samtidig giver en budgetøkonomisk gevinst.

Programmerne viser, at mere effektive indsatser, der skaber sociale forandringer for den enkelte, ofte også skaber økonomiske besparelser i de offentlige budgetter. Det kan derfor betale sig at investere i bedre indsatser.

Sociale investeringsprogrammer rækker udover en filantropisk tankegang, hvor større fonde støtter sociale projekter. Med sociale investeringsprogrammer er præmissen, at investeringen skal have et dobbelt afkast. De skal skabe dokumenterede bedre omstændigheder for den enkelte, og de skal skabe økonomiske gevinster for de deltagende myndigheder. Hvis begge dele lykkes, modtager investor et afkast af myndighedernes økonomiske gevinst.

Der er en stigende interesse hos aktionærer og fx pensionskunder i at have en bæredygtig portefølje, også hvad angår sociale indsatser. Her kan et marked for sociale investeringsprogrammer i Danmark spille en rolle. Når markedet åbnes for investorer, kan de sociale investeringsprogrammer øge de samlede velfærdsinvesteringer.

 

Hvem er parterne i et socialt investeringsprogram?

Der er tre primære parter i et socialt investeringsprogram; en myndighed, en leverandør og en investor. Lidt forsimplet opsat arbejder de tre parter mod målbare og fælles mål for forandring for en bestemt målgruppe.

Myndighed

En myndighed, der deltager i et socialt investeringsprogram, får:

• Mulighed for at igangsætte forebyggende, tværgående og langsigtede velfærdsindsatser med begrænset økonomisk risiko.
• Først hvis det sociale investeringsprogram lever på til de fastsatte mål for social forandring, skal myndigheden betale investoren.
• Større viden om effekterne af myndighedernes arbejde med målgruppen og adgang til førende faglige eksperter på området.

 

Leverandør

En leverandør, der deltager i et socialt investeringsprogram, får

• Adgang til en stabil og mere langsigtet finansiering og kapacitet til at udbrede virkningsfulde indsatser.
• Mulighed for at forankre indsatser, der leverer de aftale resultater.
• Mere viden om indsatsers sociale og økonomiske effekter.

 

Investor

Investoren får mulighed for:

• At bidrage til at styrke det danske velfærdssamfund og samtidig opnå et økonomisk afkast. Hvis indsatsen lykkes, får investoren sine penge tilbage fra myndigheden.
• Afkast er fastsat på forhånd og kan fx være forrentningen af et lån.
• En investor kan fx være Den Sociale Investeringsfond, private investorer, almennyttige fonde eller pensionskasser.
• Fonde, der ikke må få afkast kan på andre måder stadig bidrage til et markedet for sociale investeringer i Danmark, fx ved at stille sikkerhed.

Hvem kan deltage i et socialt investeringsprogram?

Et socialt investeringsprogram er en ny ramme om offentligt-privat samarbejde, men kan også gennemføres alene med offentlige aktører. Der vil altid være én eller flere deltagende offentlige myndigheder med et ansvar for og budget til en målgruppe for en mulig social indsats. Der kan være én eller flere leverandører af indsatsen, og indsatsen kan både leveres af private, en civilsamfundsorganisation, non-profit, social virksomhed eller en offentlig aktør. I et socialt investeringsprogram finansieres indsatsen af en eller flere investorer, fx Den Sociale Investeringsfond, private investorer, almennyttige fonde eller pensionskasser. I partnerskabet kan der også indgå en fjerde partner, i form af fx en evaluator eller en projektledelsespart (en såkaldt intermediary).

Internationale erfaringer

Det første sociale investeringsprogram blev etableret i Storbritannien i 2010. Programmet sigtede på at færre tidligere indsatte skulle begå ny kriminalitet. Programmet kan du læse mere om nedenfor. Siden fulgte USA i 2013 med en lignende investering i færre lovovertrædelser.

Siden er mange flere sociale investeringsprogrammer kommet til, bl.a. i USA, Australien og Canada, men også i velfærdsstater som Finland og Sverige.

De sociale investeringsprogrammer spænder bredt over velfærdsudfordringer blandt andet beskæftigelse, mistrivsel, udsatte børn og unge, hjemløshed, og livsstilssygdomme.

I 2020 er der 138 sociale investeringsprogrammer verden over ifølge Social Finance’s database. Nedenfor kan du læse mere om fire udvalgte programmer, der på hver sin vis illustrerer, hvad man kan opnå med en investeringstilgang til velfærdsudfordringer.

 

Sociale investeringer i børn og unge i udsatte positioner

Positive Families Partnership er et partnerskab i London. Formålet er at forebygge anbringelsen af børn ved hjælp af evidensbaseret familieterapi (Multisystemisk Familieterapi) og familieterapi (FFT), da en bedre og tidligere indsats kan øge målgruppens trivsel og samtidig nedbringe de offentlige udgifter til anbringelsen.

Målgruppen er 10-17-årige med vanskelige adfærdsproblematikker, som er i højrisikozonen for anbringelse. Projektet er i implementeringsfasen.

Læs mere om casen her.

 

Sociale investeringer i arbejdsmiljø

Tyhy-SiB er et socialt investeringsprogram i Finland, som har til formål at øge livskvalitet og arbejdsglæden samt reducere antallet af sygedage blandt offentlige ansatte. I projektet deltager ca. 1600 medarbejdere.

Der er aftalt et mål om en reducering af 2,1 sygedage per medarbejder. Reduceringen forventes at give store besparelser for den offentlige sektor. Programmet er stadig i gang.

Læs mere om casen her.

 

Sociale investeringer i trivsel

Reconnections er et engelsk socialt investeringsprogram, som forebygger ensomhed og social isolation. Målgruppen er 3000 ensomme mennesker bosat i Worcestershire. Udviklingen i oplevet ensomhed måles med den validerede amerikanske ensomhedsskala R-UCLA. Programmet er afsluttet i 2020 og er ved at blive evalueret.

Læs mere om casen her.

 

Sociale investeringer i forebyggelse af livsstilssygdomme

Kobe City-SiB er et socialt investeringsprogram i Japan, som er sat i verden for at forebygge nyresygdomme hos diabetikere og nedsætte udgifter forbundet med dialysebehandling. Indsatsen skal forhindre, at målgruppens medicinske tilstand forværres via et 6-måneders kost- og sundhedsprogram.

Den endelige tilbagebetaling sker på baggrund af en reducering i raten af nyresvigt på længere sigt, mens kortsigtede resultatindikatorer måles ved deltagernes gennemførsel af programmet og væsentlige livsstilsforbedringer. Projektet er ved at blive evalueret.

Læs mere om casen her.