Den Sociale Investeringsfond.
  • Om DSI’s arbejde
    • DSI som social investor
    • DSI som markedsmodner
  • Hvad er en social investering?
  • Værktøjskasse
    • Sådan laver du en social investering
    • Ordbog
  • Om DSI

Samfundsinteresseret studentermedarbejder med lyst til at løse velfærdsudfordringer søges til DSI

Artikler, Nyheder

Af

Redaktionen

Publiceret

7. maj 2025

Den Sociale Investeringsfond (DSI) søger en samfundsinteresseret studentermedarbejder til opgaver inden for analyse, kommunikation og projektudvikling i feltet for sociale investeringer. Stillingen er på 15–20 timer om ugen med opstart 1. august 2025. Send ansøgning og CV til dsi@dsi.dk senest den 2. juni 2025 og skriv ”Ansøgning til studentermedarbejder hos DSI” i emnefeltet.

Er du optaget af, hvordan vi kan skabe positiv forandring i samfundet – og nysgerrig efter, hvordan investeringer kan bruges som redskab til at løse velfærdsudfordringer? Så bliv studentermedarbejderhos DSI og få indsigt i et felt i rivende udvikling.

Som studentermedarbejderhos DSI bliver du en del af et dynamisk team, der kombinerer data, analyse og samarbejde med myndigheder, investorer, fonde og civilsamfundsaktører for at udvikle og realisere sociale investeringer i Danmark. Du får hands-on erfaring med en bred portefølje af opgaver – fra research og analyse til kommunikation, projektudvikling og alliancedannelse – alt sammen med det formål at skabe indsatser, der forbedrer menneskers liv og samtidig skaber samfundsøkonomisk værdi.

Dine opgaver

I DSI arbejder vi for at investere i velfærdsindsatser, der både har en positiv menneskelig effekt og en sund samfundsøkonomi – og for at modne et dansk marked for sociale investeringer. Derfor spænder vores indsatsområder bredt: udsatte børn og unge, mental trivsel, livsstilssygdomme, mennesker med handicap, arbejdsmiljø og beskæftigelse. Vi er bl.a. i gang med at udvikle et nyt investeringsprogram under den politiske aftale Ungeløftet, der skal hjælpe flere unge i uddannelse og job.

Som studentermedarbejdervil du kunne arbejde med:

  • Research, analyse og vurdering af investeringsegnede indsatser og leverandører
  • Kommunikationsopgaver på bl.a. sociale medier og hjemmeside samt udarbejdelse af eksterne materialer målrettet fx kommuner og fonde
  • Udvikling og afholdelse af konferencer og workshops – bl.a. i forbindelse med vores egen konference den 25. oktober 2025: dsi.dk/konference
  • Forberedelse af sager og oplæg til bestyrelse og rådgivende udvalg
  • Interessentanalyser og understøttelse af samarbejde med fonde, kommuner, regioner og civilsamfund
  • Praktisk projektledelse og organisering

Opgaverne vil blive tilpasset dine kompetencer og interesser. Du bliver en del af et mindre sekretariat med flad struktur og høj grad af samarbejde.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Læser en relevant uddannelse – eks. statskundskab, forvaltning, kommunikation eller noget helt fjerde
  • Er samfundsinteresseret og motiveret for at arbejde med, hvordan investeringer kan bidrage til udviklingen af velfærdssamfundet
  • Er analytisk stærk, struktureret og arbejder selvstændigt
  • Kan formidle komplekse problemstillinger på en klar og forståelig måde
  • Trives i et dynamisk miljø, hvor opgaverne er varierede, og løsninger ofte udvikles i fællesskab

Om Den Sociale Investeringsfond

DSI blev etableret i 2018 af et bredt politisk flertal med det formål at vise, at investering i velfærd kan betale sig – både menneskeligt og økonomisk – og at udvikle et dansk marked for sociale investeringer. Vores model bygger på partnerskaber mellem myndigheder, leverandører og investorer, hvor sidstnævnte påtager sig den finansielle risiko.

DSI ledes af en bestyrelse med Ulla Tørnæs som formand og har et rådgivende udvalg udpeget af social- og boligministeren. Sekretariatet består af otte medarbejdere og to studentermedarbejder. Vi har kontor på Thoravej 29, som er et levende community for organisationer, der arbejder med samfundsforandring. Her er der både faglige arrangementer, en fremragende frokostordning og mulighed for sparring på tværs.

Praktiske oplysninger

  • Ansættelse: Pr. 1. august 2025 eller snarest derefter
  • Ansøgningsfrist: Den 2. juni 2025. Vi holder løbende samtaler.  
  • Arbejdstid: 15–20 timer om ugen – med fleksibilitet i eksamensperioder
  • Løn: Efter gældende overenskomst for studentermedarbejder i staten
  • Arbejdssted: Thoravej 29, 2400 København NV

Ansøgning og kontakt

Sådan søger du: Send din ansøgning samt CV til dsi@dsi.dk senest den 1. juni 2025. Angiv venligst “Ansøgning til studentermedarbejderhos DSI” i emnefeltet på din mail.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Sekretariatsleder Asger Klöcker-Gatzwiller akg@dsi.dk/29 85 06 11 eller kommunikationskonsulent Mette Skov Dalsgaard Myrup msm@dsi.dk /42 67 76 57.

Læs mere om os og vores arbejde på www.dsi.dk

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Kontakt

Asger Klöcker-Gatzwiller
Sekretariatsleder, DSI
Tlf. +45 29 85 06 11
E-mail akg@dsi.dk/

Mette Dalsgaard Myrup
Kommunikationskonsulent, DSI
Tlf. +45 42 67 76 57
E-mail msm@dsi.dk

‹
›

Den Sociale Investeringsfond

CVR-nummer: 40056823
EAN-nummer: 5798009882820

    • LinkedIn

Thoravej 29, 2400 København NV

Telefon: 42 67 76 57 (hverdage kl. 10-14)

Cookies

Privatslivspolitik