I det seneste årti har en række EU- og OECD-lande etableret sociale investeringsprogrammer i samarbejde mellem offentlige, private og civilsamfundsaktører. I 2010 blev det første sociale investeringsprogram designet i England, den såkaldte Peterborough investering, der havde til formål at mindske tilbagefald til kriminalitet. Læs mere om Peterborough investeringen her.
Siden da er mange flere kommet til. De sociale investeringsprogrammer breder sig ud over de store velfærdsområder, herunder social-, uddannelse-, beskæftigelse- og sundhedsområdet, og retter sig mod en bred målgruppe. Eksempelvis er programmer, der bringer hjemløse ud af hjemløshed, forebygger livsstilssygdomme og søger at øge beskæftigelsesgraden blandt udsatte unge, igangsat.
Nedenfor kan du læse eksempler på, hvordan sociale investeringsprogrammer kan se ud i praksis.