Peer partnerskabet
I partnerskab med Peer Partnerskabet, der er etableret af SIND og Det Sociale Netværk, undersøger DSI, hvordan sociale investeringer kan være med til at forankre og udbrede peer-indsatsen Vejen til Hverdagslivet til gavn for flere psykisk sårbare.
Formål
At undersøge mulighederne for, at Vejen til Hverdagslivet, der faciliterer sparring mellem psykisk sårbare, kan udbredes gennem sociale investeringer.
Udfordring
Peer-Partnerskabet arbejder for, at psykisk sårbare møder ligesindede, der har været i samme situation som dem selv. Erfaringer fra udlandet viser, at det kan hjælpe psykisk sårbare mennesker at kunne spejle sig i andre med samme problematikker, som har fundet løsninger, der giver dem en bedre hverdag. Ved den fælles sparring kan psykisk sårbare blive bedre rustede til at leve et mere selvstændigt liv.
Partnerskabet
De erfaringer har Peer-Partnerskabet omsat i en dansk kontekst, og med støtte fra VELUX FONDEN er der etableret et forskningsprojekt, som skal undersøge effekten af et 10-ugers gruppeforløb kaldet Vejen til Hverdagslivet.
Partnerskabet undersøger, om det er muligt at udvikle en social investeringsmodel om indsatsen Vejen til hverdagslivet og afsøger interesse for dette hos myndigheder og investorer. Lykkes det kan sociale investeringer være med til at udbrede programmet til gavn for flere.
Forløb
Status: I gang
Start: Oktober 2021
Afsluttes:
Om investeringen
Parter:
Peer Partnerskabet (SIND, Det Sociale Netværk, Fredericia og Helsingør)
Periode:
Oktober 2021 –
DSI’s rolle:
Løbende rådgivning og bidrag til økonomiske beregninger og betalingsmodel.
Målgruppe:
Psykisk sårbare
Kontakt
Søren Skårhøj
Chefkonsulent
E-mail ssk@dsi.dk
Tlf. +45 53 54 40 88