Familiebehandling til udsatte familier med anden etnisk baggrund end dansk

Handleplansmål

Evalueringen viser, at der i den almindelige familiebehandling var størst succes med handleplansmål, der omhandler børns evne til at udtrykke behov og gøre brug af kontakt- og støttepersoner – her blev 80 pct. af målene opnået. Omvendt var det sværere at opnå mål relateret til opdragelse og kommunikation mellem børn og forældre, hvor kun 48 pct. blev opfyldt. Parterne i projektet har desuden oplevet, at det er svært at formulere relevante, konkrete og målbare mål, og dermed svært at afgøre om et mål er opfyldt.

Anbefaling

Det anbefales, at mål i fremtidige indsatser gøres mere konkrete og realistiske og tilpasses både indsatsens omfang og familiens situation.

Forebyggelse af anbringelser

Den høje succesrate for forebyggelse af anbringelser indikerer, at den intensive behandlingsform har haft stor effekt i forhold til at stabilisere og styrke familiens samlede situation. Når 100 pct. af børnene i de fem intensive forløb ikke længere vurderes som anbringelsestruede, og alle handleplansmål er opnået, tyder det på, at denne type indsats kan skabe betydningsfulde forandringer for familier med komplekse udfordringer.

Anbefaling

Det bør overvejes, om intensiv familiebehandling i højere grad bør prioriteres i fremtidige investeringer, særligt hvor behovet for en mere indgribende og helhedsorienteret indsats er tydeligt.

Fravær

For den samlede gruppe af de fire fokusbørn, der indgik i den intensive familiebehandling, tyder resultaterne på, at indsatsen trods positive effekter på de øvrige mål ikke har været tilstrækkelig til at reducere fraværet samlet set.

Anbefaling 1

Resultaterne peger på et potentiale i at undersøge nærmere, hvordan den generelle progression, som børn og familier oplever gennem den intensive behandling, i højere grad kan omsættes til mere stabilt skolefremmøde.

Da opfølgningen på skolefravær er baseret på et begrænset antal respondenter især ved 12- og 18-månedersmålingerne er det vanskeligt at konkludere noget sikkert om indsatsens langsigtede effekt på dette område.

Anbefaling 2

Alligevel peger resultaterne på, at det kan være relevant at styrke fokus på, hvordan indsatsen kan give mere varige ændringer i skolefremmøde. Det anbefales derfor at overveje, om en opfølgende indsats for eksempel i form af mentorstøtte eller skoleforløbsopfølgning kan understøtte og fastholde de positive forandringer over tid.

Hvad siger indsatsens samarbejdspartnere?

Tæt samarbejde på tværs skaber resultater særligt hvis rollerne er tydelige, ressourcerne tilstrækkelige og læringen bruges aktivt

• Samarbejdet mellem fond, kommune og leverandør blev oplevet som tillidsfuldt, respektfuldt og løsningsorienteret.
• Styregruppe og faglig følgegruppe skabte rammer for løbende justeringer og fælles ejerskab.
• Internt var der udfordringer med at sammensætte det rigtige hold fra start, særligt manglede økonomi- og datakompetencer.
• Der blev brugt mange ressourcer på koordinering, møder og dokumentation.
• Samarbejdet mellem leverandør og myndighed udviklede sig fra klassisk bestiller-udfører til partnerskab med åben faglig sparring.

Anbefaling

Sociale investeringer kræver et stærkt og fleksibelt samarbejde mellem kommune, leverandør og investor. Det er afgørende at have en klar organisering, adgang til centrale kompetencer og mulighed for hurtige beslutninger. Et stærkt samarbejde skaber bedre resultater og øger chancen for læring og justering.

Konkrete og realistiske mål øger chancen for succes

• Projektet gav vigtig læring i at opstille konkrete og realistiske mål.
• Det var vanskeligt at omsætte brede begreber som “trivsel” til entydige måleparametre.
• I den almindelige behandling blev 80 pct. af målene om trivsel og brug af støttepersoner opnået, men kun 48 pct. af målene relateret til opdragelse og kommunikation.
• Den binære målopfølgning (“opnået/ikke opnået”) gjorde det svært at fange progression.
• Evalueringen anbefaler, at mål tilpasses indsatsens intensitet og familiens situation.

Anbefaling

Mål skal være få, relevante og tæt knyttet til borgernes hverdag. Overvej at måle progression frem for kun fuld opnåelse. Brug målopfølgning aktivt i samarbejdet med familier og som læringsredskab i organisationen.

Projektledelse er limen i sociale investeringer og kræver adgang til tværgående kompetencer og tydelige rammer

• Projektledelsen havde en nøglerolle som bindeled mellem fagligheder.
• Generalistkompetencer gjorde det muligt at skabe sammenhæng mellem jura, økonomi og faglighed.
• Det krævede stor koordination at balancere drift, udvikling og dokumentation.

Anbefaling

Sociale investeringer kræver projektledere, der både kan lede og forbinde på tværs. Det er vigtigt at identificere de nødvendige kompetencer tidligt og sikre, at de er tilgængelige hele vejen gennem projektet.

Uden klar kommunikation bliver investeringer svære at forankre

• Det var vanskeligt at forklare internt, hvad en social investering er, og hvad der adskiller det fra klassiske indsatser og projekter.
• Der manglede fra start en kommunikationsstrategi og en plan for intern og ekstern formidling.
• Investeringen blev i høj grad drevet “bottom-up” og krævede stærke lokale ildsjæle.
• Der var behov for politisk og ledelsesmæssig opbakning tidligt i forløbet for at sikre ejerskab og retning.

Anbefaling

Fremtidige investeringer bør have en tydelig kommunikationsstrategi fra start – både internt og eksternt. Det øger forståelse, ejerskab og forankring. Tidlig politisk og ledelsesmæssig opbakning gør det lettere at implementere og udbrede.

Intensive og tilpassede indsatser virker, men skal følges op og forankres over tid

• Trivsel steg hos 23 ud af 24 familier.
• I intensiv behandling oplevede 100 pct. af børnene forbedret trivsel og alle handleplansmål blev opnået.
• 100 pct. af børnene i de intensive forløb var ikke længere anbringelsestruede ved afslutning
• Den intensive indsats førte til fremgang i sprogudvikling, helbred og fritidsdeltagelse.
• I den almindelige behandling var resultaterne mere ujævne – især i forhold til opnåelse af handleplansmål og skolefravær.
• Der sås kun begrænset fremgang i forældrenes deltagelse i job, uddannelse og lokalsamfund.

Anbefaling

Intensive og kulturelt tilpassede indsatser har stor effekt på børns trivsel og anbringelsesforebyggelse. For at fastholde effekten bør der etableres opfølgende støtte, fx mentorforløb eller skole-hjem-samarbejde.

Høje transaktionsomkostninger betaler sig, når samarbejdet er velforberedt og erfaringer omsættes til praksis

• Projektet medførte høje omkostninger til administration, koordinering og dokumentation.
• Trods omkostningerne blev erfaringerne set som værdifulde investeringer i læring og faglig udvikling.
• Modellen gør det lettere og mere effektivt at gennemføre fremtidige sociale investeringer.

Anbefaling

Transaktionsomkostninger bør ses som en investering i organisatorisk kapacitet og læring. For at reducere dem bør man bruge eksisterende data, forsimple betalingsmål og genanvende investeringsmodeller.