Privatlivspolitik
Sådan behandler vi de personoplysninger, du giver til Den Sociale Investeringsfond (DSI)
Denne persondatapolitik vedrører vores behandling af personoplysninger, når vi er dataansvarlige. Det gælder, uanset om du henvender dig som borger eller via dit arbejde som journalist eller medarbejder i en privat virksomhed eller offentlig myndighed.
De relevante persondataretlige regler, som på nuværende tidspunkt gælder for vores behandling af personoplysninger er fastsat i databeskyttelsesforordningen (forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016) og databeskyttelsesloven (LBK nr. 289 af 08/03/2024). Denne persondatapolitik er udarbejdet i henhold til oplysningspligten i artikel 13 og 14 i databeskyttelsesforordningen.
1. Hvem behandler vi oplysninger om?
Den Sociale Investeringsfond beskytter og behandler personoplysninger fra vores samarbejdspartnere, leverandører, offentlige myndigheder, medarbejdere, referencer, brugere af vores hjemmeside og modtagere af markedsføringsinformationer mv.
2. Hvilke personoplysninger er der tale om?
”Personoplysninger” omfatter enhver form for information om en identificerbar fysisk person, f.eks. personens navn, mailadresse, billede, CPR-nummer og adresse samt oplysninger om personens fysiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale forhold.
DSI behandler almindelige personoplysninger, identifikationsoplysninger (CPR-nr.) og oplysninger om strafbare forhold.
I nogle tilfælde behandler vi følsomme oplysninger. Følsomme personoplysninger er oplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, genetiske data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en person, helbredsoplysninger, oplysninger om seksuelle forhold eller seksuel orientering.
Vi indsamler, behandler og opbevarer personoplysninger i forbindelse med:
- Kontakt til samarbejdspartnere eller leverandører
- Ved indkøb og udbud af ydelser
- Overholdelse af hvidvaskloven
- Markedsføringsmateriale
- Afholdelse af events, arrangementer mv.
- Ansættelsesforhold
- Deltagelse i DSI’s bestyrelse og rådgivende udvalg
3. Hvor kommer oplysningerne fra?
Vi indsamler personoplysninger direkte hos dig eller fra tredjemand. Tredjemand kan være offentlige myndigheder, samarbejdsparter, leverandører, advokater konsulenter.
4. Hvordan behandler vi oplysningerne?
”Behandling” af personoplysninger dækker over enhver aktivitet, som personoplysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering, systematisering, organisering, opbevaring, tilpasning, ændring, søgning, brug eller videregivelse.
Vi behandler personoplysninger i det omfang det er nødvendigt til det konkrete formål, og der er et lovligt grundlag herfor (hjemmel).
Det vil som oftest være nødvendigt for os at behandle almindelige personoplysninger som navn, titel, telefonnummer og e-mailadresse.
Derudover kan der være situationer fx ansættelsesforhold, hvor det er nødvendigt at behandle oplysninger om strafbare forhold og følsomme oplysninger så som helbredsoplysninger.
5. Hvem videregiver vi dine oplysninger til?
Vi videregiver alene dine personoplysninger, hvis det er nødvendigt, og der er et lovligt grundlag herfor (hjemmel). Det kan være offentlige myndigheder, private virksomheder, fonde, foreninger, samarbejdspartnere og private personer.
Oplægsholderes navn og kontaktoplysninger kan vi helt eller delvis offentliggøre i forbindelse med afholdelse af arrangementer eller events. Med henblik på netværk og erfaringsudveksling kan vi dele deltageres navn og kontaktoplysninger med de andre deltagere af arrangementet.
Derudover videregiver vi personoplysninger til vores databehandlere, f.eks. IT-leverandører, som behandler dine personoplysninger på vegne af og efter instruks fra os.
Internt i Den Sociale Investeringsfond er det alene de medarbejdere, der har et arbejdsbetinget behov for at se dine personoplysninger, der har adgang til disse.
Ovenstående er ikke gældende for cookiedata. Der henvises til særskilt Cookiepolitik.
6. Hvilken hjemmel behandler vi dine oplysninger på baggrund af?
Vi behandler personoplysninger på baggrund af følgende hjemmelsgrundlag:
I forbindelse med indgåelse af investeringer og samarbejdsaftaler med vores samarbejdspartnere behandler vi personoplysninger med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e (myndighedsudøvelse). Dette er begrundet i, at Den Sociale Investeringsfond ved lov har til formål at udbrede indsatser og udvikle og modne nye indsatser på de større velfærdsområder.
Derudover behandler Den Sociale Investeringsfond personoplysninger efter artikel 6, stk. 1, litra b, der er nødvendig af hensyn til opfyldelse af den kontrakt, som der er indgået eller forud for indgåelse af kontrakten med samarbejdspartneren.
Vi behandler personoplysninger i forhold til den almindelige drift af Den Sociale Investeringsfond, herunder vedrørende indkøb og udbud, administration, personale og levering af ydelser med hjemmel i Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c.
I forbindelse med deltagelse i arrangementer og events behandler vi personoplysninger om deltagere og evt. oplægsholdere med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6. stk. 1. litra b eller artikel 6, stk. 1, litra f, med den legitime interesse at kunne registrere deltagere, administrere arrangementet, udsende relevant information og facilitere netværk mellem deltagerne.
I forbindelse med markedsføring og udsendelse af nyhedsbreve behandler vi kun dine personoplysninger, hvis du udtrykkeligt har givet dit samtykke hertil. Behandlingen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a.
I forhold til medarbejdere offentliggør vi personoplysninger på vores hjemmeside og sociale medier med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, som led i vores legitime interesser i at gøre indhold tilgængeligt for vores brugere og samarbejdsparter.
Under afholdelse af arrangementer og events kan det forekomme, at der tages stemningsbilleder, som Den Sociale Investeringsfond kan anvende på sociale medier eller lignende.
I forbindelse med ansættelsesforhold behandler vi dine personoplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Vi behandler oplysninger om strafbare forhold med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 10 og databeskyttelsesloven § 8. Vi behandler CPR-numre med hjemmel i databeskyttelseslovens § 11, stk. 1.
I nogle tilfælde behandler vi følsomme personoplysninger, f.eks. helbredsoplysninger. Behandlingen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra b.
I forbindelse med overholdelse af hvidvaskloven behandler vi personoplysninger, vi er retligt forpligtet til med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6. stk. 1, litra c.
I forbindelse med forebyggelse af indbrud og hærværk er der TV-overvågning på Den Sociale Investeringsfonds adresses indgangsdøre og gangarealer i overensstemmelse med TV-overvågningsloven. Dette sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel. 6, stk. 1, litra e, og databeskyttelseslovens § 8, da hensynet til sikkerhed og kriminalitetsbekæmpelse klart overstiger hensynet til hemmeligholdelse af oplysningerne.
7. Opbevaring og sletning af personoplysninger
Som uafhængig forvaltningsenhed inden for den statslige forvaltning har vi pligt til at journalisere ind- og udgående post efter offentlighedslovens regler.
Vi sletter de personoplysninger, vi har indsamlet om dig, når de ikke længere er nødvendige for det eller de formål, som oplysningerne var indsamlet og behandlet til.
I visse tilfælde er vi forpligtede til at opbevare oplysninger i et længere tidsrum eksempelvis i henhold til hvidvaskloven eller arkivloven. Behandlede sager overføres til Rigsarkivet efter arkivlovens regler og Statens Arkivers bestemmelser herom.
Vi har interne retningslinjer for opbevaring og sletning inklusiv slettefrister for de forskellige kategorier af personoplysninger.
8. Overførsel af personoplysninger til tredjeland
Som udgangspunkt overfører vi ikke dine personoplysninger til lande uden for EU/EØS.
I visse tilfælde vil leverandører af bestemte it-programmer, der benyttes til optagelse af podcasts eller anden markedsføring og betalingskortløsninger til medarbejdere, overføre almindelige personoplysninger til et tredjeland, hovedsageligt USA. De oplysninger, der overføres vil være, navn, e-mail, arbejdssted, stilling og evt. IP-adresse.
Når vores leverandør overfører personoplysninger til tredjelande, bruger de følgende juridiske mekanismer for at sikre, at alle overførsler overholder gældende EU-lovgivning:
- Anvender standardkontraktbestemmelser (SSC) godkendt af EU-Kommissionen. Disse bestemmelser kræver, at den anden part beskytter dine data samt giver dig rettigheder og beskyttelse svarende til EU-niveau.
- Anvender afgørelser om tilstrækkeligt sikkerhedsniveau (TIA). Det betyder, at vi overfører personoplysninger til lande uden for EU/EØS, som har tilstrækkelig lovgivning til at beskytte personoplysninger, som fastslået af Europa-Kommissionen.
- Implementerer supplerende sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse så som kryptering, pseudonymisering og politikker til at imødegå urimelige eller ulovlige anmodninger fra offentlige myndigheder i tredjelande.
9. Hvilke rettigheder har du?
Du har efter databeskyttelsesreglerne en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os. Du har følgende rettigheder:
Ret til at se oplysninger (indsigtsret): Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
Ret til berigtigelse (rettelse): Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
Ret til sletning I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig. Retten til sletning af oplysninger hos offentlige myndigheder er dog begrænset på grund af reglerne om journalisering og arkivering.
Ret til begrænsning af behandling: Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.
Ret til indsigelse: Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
Ret til dataportabilitet: Du har i visse tilfælde ret til at få udleveret en kopi af dine personoplysninger eller få transmitteret personoplysninger til en anden dataansvarlig.
Ret til at trække samtykke tilbage: Hvis vores behandling af personoplysninger er baseret på dit samtykke, har du enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Dette kan du gøre ved at kontakte os. Hvis du trækker dit samtykke tilbage, har det først virkning fra det tidspunkt, hvor du trækker det tilbage.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som kan findes på www.datatilsynet.dk
10. Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?
Den Sociale Investeringsfond er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig.
Den Sociale Investeringsfond
Thoravej 29
2400 København NV
CVR-nr.: 40056823
Tlf. nr. 21 54 93 17
E-mail: dsi@dsi.dk
Vores databeskyttelsesrådgiver
Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder i punkt 9, hvis du ønsker at klage, eller hvis du har andre spørgsmål til denne persondatapolitik kan du kontakte vores databeskyttelsesrådgiver:
- E-mail: dpo@dsi.dk
- Tlf. nr.: 29 85 06 11
11. Klage til Datatilsynet
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på.
Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.
