Værktøjskasse:
Udvikling af business case
Dyk ned i værktøjskassen
Udvikling af business case
Når velfærdsudfordringen og den matchende indsats er identificeret, skal der udarbejdes en business case. Den skal hjælpe med at vurdere, om indsatsen har investeringspotentiale. Her kan du finde et eksempel på en business case for en hypotetisk indsats i Kommune X, der har til formål at hjælpe unge med psykiske udfordringer med at komme i og fastholde ordinært arbejde eller uddannelse. Eksemplet kan også bruges som en skabelon for en business case, og i de forskellige faner er der vejledning til, hvordan business casen beregnes trin for trin.
Hvad er en business case?
En business case kan bruges til at vurdere, om en indsats kan betale sig. Når man udarbejder en business case, sammenholder man udgifter med potentielle gevinster ved en indsats.
Beregning af omkostninger og gevinster
For at vurdere investeringspotentialet skal man opgøre de potentielle økonomiske effekter, indsatsen kan have på målgruppens fremtidige forbrug af offentlige ydelser. Disse sammenlignes med det forbrug af offentlige ydelser, som målgruppen vil have, hvis indsatsen ikke bliver iværksat. Forskellen på de to bundlinjer er gevinsten for de berørte offentlige myndigheder.
Man vurderer altså investeringspotentialet ved at holde gevinsten op mod omkostningerne til indsatsen. På den baggrund kan det besluttes, om man vil gå videre med at udvikle den konkrete sociale effektinvestering. Hvis man samarbejder med en investor, der har erfaring med sociale effektinvesteringer, har de ofte den nødvendige viden og de rette kompetencer til at udarbejde en business case til indsatsen.
SØM er Social- og Boligstyrelsens model til at udregne potentielle økonomiske konsekvenser af en indsats. SØM kan derfor udgøre datagrundlag for udregningen af en business case. Eksemplet gennemgår, hvordan beskrivelsen af en indsats kan kobles med data fra SØM i beregningen af en business case. I kan finde et link til SØM her.