Investeringsmuligheder på sundhedsområdet
Her kan du læse mere om, hvordan din kommune eller region kan samarbejde med DSI om indsatser på sundhedsområdet – og om potentialet, rammerne og mulighederne.
Sundhedsområdet står over for et stigende pres, hvor flere borgere har komplekse behov, og hvor udfordringer ofte går på tværs af sundhed, social trivsel og forebyggelse. Samtidig er mange af gevinsterne ved tidlige og helhedsorienterede indsatser først synlige på længere sigt og spredt mellem myndigheder, mens udgifterne ligger her og nu. Det kan gøre det vanskeligt at prioritere forebyggende indsatser, selv når potentialet er stort.
Sociale effektinvesteringer gør det muligt at investere tidligere, arbejde mere målrettet med effekt og dele risikoen mellem flere parter. På sundhedsområdet kan modellen være med til at omsætte forebyggelsespotentialet til konkrete indsatser, der både styrker borgernes trivsel og kan reducere behovet for mere indgribende og omkostningstunge tilbud senere.
Hvilke indsatser kan DSI investere i?
DSI investerer i indsatser, som viser lovende resultater og har potentiale for at blive udbredt til flere kommuner og regioner.
Nedenfor har vi samlet både investeringer, der allerede er gennemført eller i gang samt færdigudviklede investeringsmodeller, der er klar til lokal tilpasning. Vi håber dette kan give jer inspiration til, hvordan sociale effektinvesteringer kan bruges som et redskab til at styrke forebyggelse, skabe bedre sammenhæng på tværs af sektorer og understøtte udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Har I et område, som ikke fremgår af oversigten, men som I mener kunne være relevant at arbejde med gennem sociale effektinvesteringer, hører vi meget gerne fra jer.
Indsatskatalog
I dette indsatskatalog kan du finde inspiration til mulige indsatser, som kan igangsættes som en social effektinvestering. Indsatskataloget er til inspiration og er ikke udtømmende for hvilke indsatser, DSI kan investere i, så tøv ikke med at tage kontakt, hvis I som myndighed har andre idéer.
Udover nedenstående eksempler har vi også indgået investeringer i psykisk mistrivsel. Investeringerne bygger typisk på IPS-indsatser (Individuelt Planlagt Job med Støtte), som kan tilpasses forskellige aldersgrupper indenfor målgruppen. Læs mere om investeringer i psykisk mistrivsel for unge eller for borgere over 30 år i Sønderborg, Slagelse og på Lolland. Læs også om mulighederne for IPS-inspirerede indsatser for unge.
Igangværende og gennemførte investeringer
Færre operationer og bedre livskvalitet for borgere med slidgigt
Indsatsen, Godt Liv med Artrose i Danmark (GLA:D), er et evidensbaseret behandlings-program, hvor deltagerne gennemgår et struktureret træningsforløb, der forbedrer deres fysiske funktionsevne og reducerer smerter. Samtidig modtager de rådgivning og undervisning i artrose.
Sociale henvisninger
Indsatsen bygger på modellen for sociale henvisninger, hvor borgere henvises fra deres praktiserende læge til en social navigatør, som hjælper borgeren med at engagere sig i relevante fælleskaber, frivillige aktiviteter eller kommunale tilbud.
Hurtigere tilbage til arbejde efter stress
Vi arbejder med to typer af stressindsatser. Et online akuttilbud til borgere, der er nyligt stresssygemeldte, med fokus på hurtig læge- og psykologafklaring, behandling og forebyggelse af langvarigt sygefravær. Derudover arbejder vi med et struktureret gruppebaseret behandlingsforløb, der giver deltagerne viden, værktøjer og strategier til at reducere stress og genopbygge mental sundhed
God start på familielivet
Indsatsen er en udvidet forebyggelses- og behandlingsmodel for gravide familier i sårbare livssituationer. Indsatsen kombinerer højt specialiseret klinisk behandling i Familieambulatoriet med brobygning, screening for konflikter og vold, støtte til mental sundhed, konflikthåndtering og barselsforberedelse.
Forebyg senkomplikation ved type-2 diabetes
Indsatsen er et treårigt sygdomsmestringsforløb opdelt i fire intensive faser á tre måneder efterfulgt af to års opfølgning. Forløbet kombinerer individuelle og gruppebaserede indsatser og kan bl.a. indeholde individuelle samtaler, fysisk træning, madlavning, mentorordning, foreningsaktiviteter samt familieorienterede indsatser. Formålet er at give borgerne viden, kompetencer og relationer, der understøtter varige sundere vaner.
Færdigudviklede investeringsmodeller – klar til lokal tilpasning
Er du interesseret i at høre mere om en eller flere af nedenstående indsatser, kan du kontakte os på ela@dsi.dk.
Hvad skal kommunen betale?
Kommunen skal betale for indsatsens resultater – altså de forbedringer der sker for målgruppen, og som leder til kommunale gevinster. DSI og kommunen aftaler en betalingsmodel, som definerer hvilke resultater, som kommunen betaler for.
I betalingsmodellen defineres meget præcist, hvor meget der skal betales pr. resultat, hvordan resultatet opgøres, og hvornår der måles. DSI sætter en overordnet ramme for betalingsmodellen, da der er mål, der skal være ens på tværs mellem investeringerne, og den ramme bygger på de ovenstående tre mål. Men der vil være mulighed for at tilpasse betalingsmodel ud fra kommunens ønsker og behov, og fx tilføre flere betalingsmål.
Hvad får jeres kommune eller region ud af et samarbejde med DSI?
Et samarbejde med DSI kan hjælpe jer med at omsætte ambitionerne om mere forebyggelse og et stærkere nært sundhedsvæsen til konkrete handlinger. Et investeringssamarbejde med DSI gør det blandt andet muligt at:
Investere i forebyggende indsatser, før de forventede gevinster er realiseret. DSI bidrager med kapital og påtager sig en del af den økonomiske risiko, så nye indsatser kan afprøves og dokumenteres, kommunen og regionen, selv skal bære den fulde investering. Modellen er særligt relevant inden for patientrettet forebyggelse, hvor effekterne ofte først viser sig efter flere år, men hvor gevinsterne for både borgere og sundhedsvæsen kan være betydelige.
Udvikle og afprøve nye borgernære sundhedstilbud, samtidig med at deres resultater dokumenteres systematisk. Modellen gør det muligt at investere i løsninger, hvor effekterne følges tæt, og hvor viden om, hvad der virker, kan danne grundlag for videre forankring og udbredelse. Modellen understøtter ambitioner om at flytte mere forebyggelse, rehabilitering og behandling tættere på borgerne – særligt for borgere i udsatte positioner.
Lave sammenhængende forløb på tværs af sektorer. Mange borgerforløb går på tværs af kommune, region og almen praksis. Sociale effektinvesteringer skaber en samarbejdsmodel med fælles mål, fælles incitamenter og fælles opfølgning på resultater. Det styrker samarbejdet mellem aktørerne og reducerer risikoen for, at indsatser falder mellem forskellige myndigheders ansvarsområder.
Dele ansvar for resultater og ressourcer. Mange indsatser på sundhedsområdet, kræver investeringer ét sted, mens gevinsterne opstår et andet sted eller først viser sig over tid. Sociale effektinvesteringer gør det muligt at dele risikoen og skabe et fælles grundlag for at investere i løsninger, hvor både gevinster og ansvar går på tværs af sektorer. Det gør det lettere at prioritere indsatser, som skaber langsigtet værdi for både borgere og sundhedsvæsen.
Skabe stærkere partnerskaber med civilsamfundet. Sociale effektinvesteringer kan skabe rammerne for, at civilsamfundsorganisationer, foreninger og lokale fællesskaber bliver en aktiv del af løsningen, samtidig med at resultaterne dokumenteres og følges systematisk. Det styrker mulighederne for at udvikle helhedsorienterede indsatser, der tager afsæt i borgernes hverdag og lokale fællesskaber.
Hvad er en social effektinvestering?
Læs mere om sociale effektinvesteringer og deres potentiale
EKSEMPEL:
Tidlig indsats for borgere med slidgigt skal øge livskvaliteten og udskyde behovet for operation
I Næstved Kommune og Region Sjælland, har man via en social effektinvestering gjort det muligt at tilbyde borgere med knæ- og hofteartrose et evidensbaseret træningsforløb hos lokale fysioterapeuter. Indsatsen har haft stor tilslutning blandt borgerne og bidrager til at reducere ulighed i sundhed, da mange deltagere ikke ville have benyttet tilbuddet, hvis de selv skulle betale. Samtidig styrker indsatsen samarbejdet mellem kommune, region og lokale fysioterapeuter og understøtter en mere forebyggende og bæredygtig anvendelse af sundhedsvæsenets ressourcer.
Hvad skal kommunen/regionen betale?
Myndigheden skal betale for indsatsens resultater – altså de forbedringer der sker for målgruppen, og som leder til gevinster for myndigheden. DSI og myndigheden aftaler en betalingsmodel, som definerer hvilke resultater, som myndigheden betaler for. I betalingsmodellen defineres meget præcist, hvor meget der skal betales pr. resultat, hvordan resultatet opgøres, og hvornår der måles. Modellen tilpasses myndighedens ønsker og behov.
FAQ
Er der krav om regional og/eller kommunal medfinansiering af indsatsen?
Nej. DSI kan finansiere den samlede udgift til indsatsen. Som myndighed skal I kun være villige til at lægge ressourcer i udviklingen af investeringen. DSI dækker alle omkostninger forbundet med at realisere indsatsen, fx opkvalificering og lønudgifter til medarbejdere, løn til eksterne aktører, som enten helt eller delvist leverer indsatsen mm. Ønsker man som myndighed at være medfinansierende part i investeringen er dette også en mulighed.
Er det administrativt tungt og bureaukratisk at indgå i en investering?
Nej. DSI er meget opmærksom på, at ressourcerne til administration og udvikling er meget begrænsede i myndigheden, og har derfor fokus på at udvikle og monitorere ressourceeffektivt. Når det er sagt, så er læring om indsatsen en stor del af værdien ved at arbejde med sociale effektinvesteringer. Det kræver, at udfordring og løsning analyseres, inden indsatsen eksekveres, at der indsamles data og at indsatsen monitoreres og evalueres. Derfor er DSI’s erfaring også, at myndighederne oplever, at ressourcer der brugt på udvikling og evaluering har værdi i sig selv.
Er der krav om brug af en ekstern leverandør af indsatsen?
Nej. DSI stiller ingen krav om eksterne leverandører. DSI investerer både i indsatser, som leveres af private og af kommune og/eller region selv, som denne investering i Næstved Kommune med Region Sjælland.
Hvad er tidshorisonten for en investering?
Tidshorisonten afhænger af myndighedens ønsker, og af, hvor meget udvikling og forberedelse, der er behov for. Men som udgangspunkt forberedes indsats og investering fx i det første halvår, og indsatsen kan sættes i gang i løbet af andet halvår. En typisk investeringsindsats løber i 2-4 år, og der indhentes resultater (og dermed betalinger) i 1-3 år efter indsatsens afslutning.
Hvordan kommer man i gang med en social effektinvestering?
DSI faciliterer og understøtter alle faser i vejen mod en social effektinvestering i samarbejde med myndigheden og evt. andre relevante aktører. Processen indeholder tre overordnede faser:
- Identifikation af den udfordring investeringen skal bidrage til at løse; udvælge indsats; vurdere om indsats og udfordring kan generere en positiv økonomi
- Design af betalingsmodel og evaluering gennem en kontrakt
- Implementering af indsatsen, herunder oprettelse af en styregruppe og fastsætte rammer for monitorering af investeringen.
Læs mere i DSI’s guide om de første skridt mod et investeringssamarbejde.
Hvad skal man gøre, hvis man er interesseret i at samarbejde med DSI om en indsats målrettet sundhedsområdet?
Har I en udfordring på sundhedsområdet, hvor I ser behov for nye løsninger eller et stærkere samarbejde på tværs? Så tager vi gerne en uforpligtende dialog om jeres behov og muligheder.
Sammen kan vi undersøge, om en social effektinvestering kan være den rette løsning, der passer til jeres lokale udfordringer.
Kontakt os på ela@dsi.dk, så aftaler vi næste skridt.
