Forebyggelse af stress blandt børn og unge
Formål
I forlængelse af tidligere investeringer i evidensbaseret stressbehandling undersøger DSI mulighederne for at udbrede Åben og Rolig-indsatsen blandt børn og unge. Åben og Rolig er et succesfuldt stressforebyggende kursus, som er udviklet til voksne, der med fordele kan udbredes til den yngre målgruppe. Åben og Rolig for unge henvender sig til unge, der oplever stress og mistrivsel, med det formål at hjælpe de unge gennem deres uddannelse og i livet generelt.
Udfordring
De seneste 30-40 år har vist en negativ udvikling i børn og unges mentale sundhed. En række undersøgelser, såsom skolebørnundersøgelsen, Undervisningsministeriets trivselsmåling og sundhedsprofilundersøgelsen dokumenterer negative udviklinger inden for både stress, angst, depression, sygefravær i skolen, medicinforbrug mv. blandt unge.
Det giver samlet set de unge en højere risiko for psykisk mistrivsel og sygdom samt et forøget uddannelsesfravær og risiko for frafald fra uddannelser. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at stress og mental mistrivsel kan øge risikoen for uddannelsesfrafald. Det kan have store konsekvenser, da en fuldendt uddannelse har en stor betydning for de unges senere arbejdsevne og livsbaner, socioøkonomisk status, trivsel, fysisk og psykisk sundhed.
Samlet set betyder det, at interessen for forebyggelse såvel som evidensbaserede stressprogrammer og forebyggelse af uddannelsesfrafald, er steget.
Partnerskabet
Problemet med unge, der mistrives både udenfor og i skolen, er akut. Derfor er det vigtigt at få udbredt evidensbaserede indsatser mod mistrivsel blandt unge i kommuner og regioner.
Åben og Rolig-indsatsen har i seks år vist store signifikante effekter på stress, depression, mental sundhed, livskvalitet og søvnkvalitet blandt andet på række ungdomsuddannelser i Aalborg Kommune. Åben og Rolig-metoden er også anbefalet i Sundhedsministeriets 10-års plan for psykiatrien.
Med data fra 500 unge fra tidligere forløb kan der opstilles klare effektmål til en social investering, som kan udbredes til mange kommuner. DSI ønsker derfor at støtte dialogen med nye kommuner og investorer samt bidrager til udvikling business case og betalingsmodel for udbredelse af indsatsen.
Læs mere om Åben og Rolig-indsatsen her.
Forløb
Status: I gang
Start: September 2023
Afsluttes:
Om partnerskabet
Parter:
Fonden Mental Sundhed og Region Nordjylland
DSI’s rolle:
Medvirke i og understøtte dialogen med nye kommuner og investorer samt udvikle business case og betalingsmodel
Målgruppe:
Elever/unge, der oplever pres og symptomer på stress
aftaledokumenter
Kontakt
Elisabeth Andreew
Chefkonsulent
E-mail ela@dsi.dk
Tlf. +45 23 25 62 35