Analyse af potentialet i sociale investeringer i offentligt arbejdsmiljø
Formål
DSI indgik i foråret 2022 et udviklingspartnerskab med Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) med det formål at afsøge mulighederne for sociale investeringer i offentligt arbejdsmiljø.
NFA har som en del af partnerskabet gennemført en analyse af sygefravær, arbejdsmiljørisici og helbredsforhold for de største offentlige jobgrupper på social- og sundhedsområdet. Med det afsæt har NFA foretaget en opfølgende analyse af investeringsegnede interventioner for jobgrupperne SOSU’er, sygeplejersker og pædagogisk personale.
NFA indsatsanalyse peger på seks veldokumenterede arbejdsmiljøindsatser, der kan forbedre arbejdsmiljøet og reducere sygefravær for de tre jobgrupper. Fælles for indsatserne er, at de er:
- Participatoriske, det vil sige medarbejdere og ledelse er med til at udvikle indsatserne med henblik på at sikre ejerskab og understøtte implementering
- Stærkt organisatorisk forankret, således at indsatserne tager afsæt i den lokale problemforståelse, og at indsatserne er knyttet til organisationens kerneopgave med henblik på at sikre, at indsatsen prioriteres
- Billige indsatser, idet de optager begrænset tid, integreres i organisationens kerneopgave og de primære udgifter er knyttet til at indsatser implementeres og prioriteres for eksempel ved en tovholder/facilitator
DSI har med afsæt i analyserne indledt dialog med potentielle investorer for at afsøge interesse i at investere i arbejdsmiljøindsatserne
Derudover er der skabt dialog mellem DSI og relevante offentlige myndigheder for at afdække interessen i at deltage i investeringer i arbejdsmiljø og reduceret sygefravær.
Læs analysen her
Forløb
Status: Afsluttet
Start: Februar 2022
Afsluttes: November 2022
Om partnerskabet
Parter:
Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø
DSI’s rolle:
DSI har ydet finansielt bidrag på 300.000 kr. til partnerskabets arbejde
Læs mere
Kontakt
Asger Klöcker-Gatzwiller
Sekretariatsleder
E-mail akg@dsi.dk
Tlf. +45 29 85 06 11