Debat: Danmark har momentum, men Storbritannien kan inspirere næste skridt for sociale investeringer

Kronikken er skrevet på vegne af 19 deltagere fra bl.a. fonde, civilsamfundsorganisationer, forskningsmiljøer og investorer, der deltog i en fælles studietur til England om sociale investeringer. Kronikken blev bragt på Altinget den 4. juni 2025.

Velfærdssamfund er under forandring. Kommunale budgetter er pressede, behovene mere komplekse, og kravet om mere velfærd for pengene er umuligt at ignorere.

I den virkelighed vokser interessen for sociale investeringer. Ikke som et eksperiment, men som en metode til at skabe både bedre løsninger for mennesker og mere bæredygtige økonomier.

Men hvordan løfter vi den danske tilgang til sociale investeringer?

Det var et centralt spørgsmål, da vi i foråret besøgte Storbritannien for at hente inspiration fra deres 15 års arbejde med sociale investeringer.

Vi var en tværfaglig delegation, der tilsammen repræsenterer fonde, civilsamfundsorganisationer, forskningsmiljøer og investorer, der arbejder for at bringe ny kapital, viden og samarbejde i spil til at løse sociale udfordringer.

Vi vendte hjem med ny inspiration og en styrket tro på, at Danmark har potentiale til at blive frontløber i at integrere sociale investeringer i velfærdspolitikken, hvis vi tør kombinere egne styrker med det bedste, vi kan lære udefra.

Den danske dybde og den britiske dynamik
I dag findes der over 60 sociale investeringer i Danmark. Det er i stigende grad blevet et redskab til at understøtte offentlig innovation og systemisk forandring. Det så vi senest med beskæftigelsesreformen og den politiske aftale om Ungeløftet, hvor der samlet er afsat 135 mio. kr. til, at DSI kan foretage sociale investeringer i unge uden job eller uddannelse samt i at styrke beskæftigelsen for de mest udsatte seniorer også selvom effekterne først viser sig på længere sigt.

Det er en vigtig erkendelse: Nogle af de mest holdbare løsninger kræver tålmodighed. Sociale investeringer muliggør tiltag, der ellers ville blive fravalgt i en travl hverdag med snævre budgetter og kortsigtet målstyring.

I Storbritannien ses en anden tilgang til sociale investeringer, fordi samfundet har været mere under pres end det danske. De har været hårdt ramt af finanskrisen, covid-19 og Brexit, og samtidig er den offentlige sektor mere centralt styret. Her har man brugt sociale investeringer til hurtigt og målrettet at reagere på akutte sociale problemer, ofte drevet af civilsamfundsorganisationer eller private aktører med et fokus på konkrete resultater her og nu. Samtidig har man haft stor succes med blended finance – en model, hvor offentlige, private og filantropiske midler kombineres.

Det er særligt effektivt, når risikoen er høj og udsigterne lange. Ved at matche investorer med forskellige risikoprofiler og afkastkrav bliver det muligt at skabe rum for nye indsatser og innovation uden at lægge hele ansvaret ét sted.

Danmark har en velfærdsmodel, der understøtter langsigtede løsninger. Storbritannien byder ind med handlekraft, offentlig-private partnerskaber og en effektorienteret tilgang. Kombinationen rummer stort potentiale: en dansk model, der forener struktur og fremdrift.

Når samarbejde skaber forandring for børn og unge
Et eksempel på den engelske tilgang er AllChild. De arbejder med udsatte børn via tætte partnerskaber mellem skoler, civilsamfund og specialiserede leverandører. Genhenvisninger til børnesocialforvaltningen er stort set forsvundet blandt deltagerne, og det offentlige opnår betydelige besparelser.

Heldigvis er vi allerede i gang med at skabe lignende resultater i Danmark.

Et eksempel er Hjem, Job og Helhedi Aarhus Kommune. En indsats, der hjælper unge ud af hjemløshed. Den er etableret som en social effektinvestering, hvor DSI og Rådet for Sociale Investeringer har bidraget med risikovillig kapital til Aarhus Kommune. Kommunen betaler kun tilbage, hvis indsatsen har den ønskede effekt. Bikubenfonden har stillet en underskudsgaranti, der mindsker investorernes tab.

I stedet for at lade de unge møde et fragmenteret system med mange sagsbehandlere, har man samlet ansvaret hos én kontaktperson, der hjælper med både bolig, økonomi og uddannelse. En samlet indsats, fordi kompleksitet i problemerne kræver helhed i løsningerne.

“Kristian” er en af de unge, der har været en del af indsatsen. Han har anonymt delt sin historie med DSI. På få dage mistede han både sin bolig og sin uddannelse. Det førte til et forløb med mange aktører og ingen sammenhæng. Først da han blev en del af indsatsen, blev der skabt klarhed. Med én sagsbehandler og målrettet støtte gik der kun én uge, før han havde overblik og fik tilbudt en bolig.

Historien illustrerer, hvad der bliver muligt, når vi tænker i helheder frem for fragmenterede løsninger. Det er en tilgang, mange kommuner allerede arbejder målrettet med, men som vi kan styrke og udbrede mere systematisk, hvis vi tør tænke nyt og investere mere strategisk.

Bikubens rolle i indsatsen er et godt eksempel på, hvordan fonde kan styrke investeringsviljen ved at blande deres kapital med det offentliges og dermed muliggøre indsatser, der ellers ville være for usikre for én aktør alene. Som Camilla Bjerre Damgaard har fremhævet, handler det ikke om én model, men om at bringe flere typer kapital i spil på forskellige måder fx gennem risikovillig kapital, garantier eller udviklingsmidler.

Vi mangler en samlet strategi
Kristian var én blandt de 43.000 unge i Danmark, der står uden for job og uddannelse. Det kræver langsigtet engagement, stærke partnerskaber og kapital, der matcher virkelighedens kompleksitet, at hjælpe denne gruppe.

Aftalen om Ungeløftet giver en reel mulighed for at sætte en ny retning. Her kan sociale investeringer bruges til at skabe dokumenterede resultater, også i de kommuner og lokalsamfund, hvor behovet er størst. Men det forudsætter, at vi tager læringen fra Storbritannien med os: at vi mobiliserer flere typer kapital, styrker tværgående samarbejder og tør tage fælles ejerskab, som investorer, beslutningstagere og praktikere.

De britiske erfaringer har vist os, at blended finance kan spille en central rolle i den udvikling. Det er en metode, der gør det muligt at bringe flere ressourcer og kompetencer i spil og sikre, at løsninger med dokumenteret effekt ikke forbliver pilotprojekter, men bliver til ny praksis.

Det handler ikke om offentlig eller privat, men om at spille hinanden bedre. At bygge videre på det, vi har, og samtidig åbne os for det, vi kan lære.

Danmark har et stærkt udgangspunkt. Vi har tillidsbaserede systemer, engagerede kommuner og aktører, der er klar til at tage ansvar. Vi har politikere, som blandt andet med Ungeløftet begynder at tænke mere partnerskabsorienteret.

Et andet vigtigt skridt er de 12 mio. kr., der er afsat til en resultatbetalingsfond i forbindelse med SSA-reserven. Det er et væsentligt politisk signal og helt i tråd med erfaringerne fra Storbritannien, hvor offentlige resultatbetalingsfonde har været afgørende for at skalere sociale investeringer og mobilisere nye aktører og ny kapital.

Et eksempel er The Life Chances Fund. En fond på 70 mio. pund, finansieret af den britiske centralregering. Fonden har medfinansieret 29 indsatser på tværs af England med fokus på sociale udfordringer som beskæftigelse, sundhed og bolig, og hjælper i dag knap 60.000 mennesker.

De 12 mio. kr. er et klogt sted at starte i en dansk kontekst. Men hvis vi vil realisere det fulde potentiale, må vi løfte blikket og lære af de britiske erfaringer: Det kræver investering i større skala, en mere systematisk tilgang og klare politiske ambitioner.

Det, vi mangler nu, er en samlet strategi, der gør sociale investeringer til en integreret del af velfærdens værktøjskasse. Ikke bare noget, vi tester, men noget, vi bygger videre på.

Det er ikke en mirakelkur, og det er blended finance heller ikke. Men det kan være en af de mest effektive veje, hvis vi vil sikre et velfærdssamfund, der både er menneskeligt og økonomisk ansvarligt og i stand til at udvikle sig. Vi behøver ikke starte forfra, men vi skal beslutte, hvordan vi styrker vores position og tager næste skridt.

Vi er en del af et fællesskab af fonde, civilsamfundsaktører, forskere og investorer, der er klar til at tage ansvar og omsætte idéer til handling. Nu håber vi, at flere især fonde og politikere vil være med til at tage næste skridt for at sikre kvaliteten af vores fremtidige velfærd.