Den Sociale Investeringsfond har ansat Camilla Bjerre Damgaard som ny fondschef. Damgaard kommer fra en stilling som programchef i Egmont Fonden, hun tiltræder stillingen 1. marts 2021.
Med en baggrund som programchef i Egmont Fondens Støtte- og Bevillingsadministration har Camilla Bjerre Damgaard haft ansvar for at udvikle, udvælge og lede bevillinger for de ca. 100 millioner kroner, fonden uddeler om året.
Camilla har bl.a. stået i spidsen for flere større satsninger for fonden, herunder Småbørnsløftet og Småbørnsalliancen, samt udvikling af fondens signaturprogram Lær for Livet. Hun har også været med til at rådgive i Egmont Fondens sociale spireprogram, hvor sociale entreprenører som De Anbragtes Vilkår har fået rådgivning.
Bestyrelsesformand i Den Sociale Investeringsfond, Karen Hækkerup, siger:
Camilla Bjerre Damgaard har også arbejdet med at forankre Egmont Fondens bevillinger ved at modne indsatserne i kommunerne og inddrage og samarbejde med private investorer; en arbejdsform, der er nært beslægtet med sociale investeringsprogrammer. Camilla Bjerre Damgaard siger:
CV – Camilla Bjerre Damgaard
Uddannet Cand.scient.pol, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, 2003
2014-2021 Programchef, Støtte- og Bevillingsadministrationen i Egmont Fonden
2010-14 Director og associeret partner, DAMVAD a/s
2008-10 Sekretariatschef, Professionshøjskolen Metropol
2005-08 Evalueringskonsulent og specialkonsulent, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)
2002-05 Juniorkonsulent og konsulent, DMA/Research
Nanna Lodberg Theut
Kommunikationschef i Den Sociale Investeringsfond
4185 1005
nlot@dsi.dk