Spring til indhold
Den Sociale Investeringsfond.
  • Om DSI’s arbejde
    • DSI som social investor
    • DSI som markedsmodner
  • Om sociale effektinvesteringer
    • Hvad er en social effektinvestering?
      • Sociale investeringer forfra
    • Sådan kommer I i gang med sociale effektinvesteringer
    • Værktøjskasse
      • Fase 1 – Opstart
        • Identifikation af velfærdsudfordring
        • Valg af indsats
        • Udvikling af business case 
        • Kommunernes indbudgettering af investeringer
        • Projektorganisering
      • Fase 2 – Design
        • Identifikation af målgruppe
        • Valg af resultatmål
        • Udvikling af betalingsmodel
        • Monitorering og evalueringsdesign
        • Udarbejdelse af kontrakt
      • Fase 3 – Implementering
        • Governancestruktur
        • Monitorering af indsats
        • Monitorering af resultatmål og betalingsmodel
    • Økonomiguide
    • Ordbog
  • Investeringsmuligheder
    • Aktuelle investeringsmuligheder
      • Aktuelle udviklingssamarbejder
    • Investeringer under Ungeløftet
    • Investeringsprogram Sammen om mindre skolefravær
    • Investeringsmuligheder på sundhedsområdet
  • Seneste nyt
  • Om DSI

Fra 23 til én investering: Ny udgiftsgrænse bremser mere end udgifterne

Artikler, Nyheder

Af

Redaktionen

Publiceret

16. november 2026

Af Ulla Tørnæs, bestyrelsesformand i Den Sociale Investeringsfond og Nina Smith, Professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet og bestyrelsesmedlem i Den Sociale Investeringsfond.

I 2025 indgik vi i Den Sociale Investeringsfond (DSI) og Den Sociale Kapitalfond Effekt tilsammen 23 nye sociale effektinvesteringer på beskæftigelsesområdet. I de første ti måneder af 2026 er der kun indgået én. Samtidig er mindst 15 planlagte investeringer blevet bremset af en ny udgiftsgrænse.

I en social effektinvestering stiller en ekstern investor penge til rådighed, så eksempelvis en kommune kan igangsætte en indsats, der skal hjælpe unge uden job eller uddannelse. Inden indsatsen starter, aftaler investor og kommune konkrete mål. Hvis målene opnås, betaler kommunen investoren tilbage. Hvis ikke, skal kommunen ikke betale noget tilbage. Dermed påtager investoren sig den økonomiske risiko.

Modellen giver kommunerne mulighed for at afprøve nye indsatser uden selv at skulle finansiere dem fra begyndelsen. Samtidig bliver der stillet krav om at dokumentere, hvilken forskel indsatsen gør.

Men netop denne type investeringer bliver nu bremset af en ny udgiftsgrænse, som blev indført med beskæftigelsesreformen, der samtidig har afsat midler til sociale effektiviseringer.

En økonomisk gevinst, der tæller som en udgift

Fra januar 2026 har kommunerne fået en ny grænse for, hvor mange penge de må bruge på vejledning, opkvalificering og mentorstøtte.

Problemet er, at grænsen også omfatter kommunernes tilbagebetalinger til investorer, når sociale effektinvesteringer skaber resultater.

Det kan betyde, at en kommune sparer penge ved at hjælpe flere borgere i arbejde, men samtidig får mindre plads til andre beskæftigelsesindsatser. Besparelserne på offentlig forsørgelse ligger nemlig uden for udgiftsgrænsen, mens betalingerne til investorerne tæller med.

Problemet forstærkes af, at resultatbetalingerne kan falde flere år efter, at indsatsen er gennemført. Kommunen kan derfor blive nødt til at bruge penge fra årets ramme på tidligere års resultater frem for nye indsatser.

“Det kan betyde, at en kommune sparer penge ved at hjælpe flere borgere i arbejde, men samtidig får mindre plads til andre beskæftigelsesindsatser. Besparelserne på offentlig forsørgelse ligger nemlig uden for udgiftsgrænsen, mens betalingerne til investorerne tæller med.”

Ulla Tørnæs, bestyrelsesformand i DSI og Nina Smith, bestyrelsesmedlem i DSI

Der er god fornuft i at stille krav om, at kommunerne bruger pengene på de mest effektive indsatser. Det er også en ambition med beskæftigelsesreformen, som vi bakker op om.

Derfor er det paradoksalt, at man med beskæftigelsesreformen afsatte 90 millioner kroner og i forbindelse med Ungeløftet 45 millioner kroner til os i DSI til sociale effektinvesteringer målrettet unge uden job eller uddannelse og seniorer, samtidig med at man indførte en udgiftsgrænse, der gør det vanskeligt for kommunerne at gennemføre investeringerne.

Vi går glip af mere end en god investering

13 procentpoint flere i arbejde eller uddannelse sammenlignet med den traditionelle indsats.

Det var resultatet af et dansk forskningsforsøg med IPS, en metode til at hjælpe mennesker med alvorlige psykiske lidelser tættere på arbejdsmarkedet. Siden er IPS blevet udbredt til flere kommuner og anvendes i dag også til bredere målgrupper.

Men det krævede, at nogen fik mulighed for at afprøve en ny tilgang og dokumentere, at den virkede.

Det er netop den type udvikling, vi risikerer at gå glip af, når nye investeringer bliver bremset.

Vi har brug for bedre løsninger til mennesker, der står langt fra arbejdsmarkedet, og som de eksisterende indsatser ikke altid formår at hjælpe.

“Sociale effektinvesteringer giver mulighed for at udvikle og afprøve sådanne indsatser, følge resultaterne tæt og skabe viden om, hvad der virker. Viden, som andre kommuner kan bruge og som kan danne grundlag for, at de mest virkningsfulde indsatser bliver en del af den offentlige drift.”

Ulla Tørnæs, bestyrelsesformand i DSI og Nina Smith, bestyrelsesmedlem i DSI

Som vi også fremhævede i Reformkommissionen, kan udfordringerne på beskæftigelsesområdet ikke løses alene ved at ændre de økonomiske incitamenter. Der er brug for mere helhedsorienterede indsatser, som tager hånd om de udfordringer, der står i vejen for job og uddannelse.

Sociale effektinvesteringer giver mulighed for at udvikle og afprøve sådanne indsatser, følge resultaterne tæt og skabe viden om, hvad der virker. Viden, som andre kommuner kan bruge og som kan danne grundlag for, at de mest virkningsfulde indsatser bliver en del af den offentlige drift.

Vi risikerer at bremse den udvikling, vi ønsker

I Slagelse Kommune har en social effektinvestering med udgangspunkt i IPS-metoden nået sit mål om, at 32 procent af deltagerne kom i selvforsørgelse. Kommunen har gode erfaringer med tilgangen, men den nye udgiftsgrænse gør det vanskeligt at gennemføre lignende investeringer fremover.

Som arbejdsmarkedschef Peter Sidelmann fra Slagelse Kommune har påpeget i NB-Beskæftigelse, betyder reformen, at sociale effektinvesteringer ”rent teknisk ikke anses som nye midler, men derimod beslaglægger en del af kommunens samlede ramme”.

“Selvfølgelig skal vi holde styr på de offentlige udgifter. Men økonomisk ansvarlighed handler også om at undersøge, hvad vi får for pengene, og sikre plads til de indsatser, der virker.”

Ulla Tørnæs, bestyrelsesformand i DSI og Nina Smith, bestyrelsesmedlem i DSI

Det betyder, at kommunen må begrænse mulighederne for andre beskæftigelsesindsatser, hvis den vil gennemføre en social effektinvestering. Også selvom investeringen skaber resultater og økonomiske besparelser.

Selvfølgelig skal vi holde styr på de offentlige udgifter. Men økonomisk ansvarlighed handler også om at undersøge, hvad vi får for pengene, og sikre plads til de indsatser, der virker.

Allerede under behandlingen af beskæftigelsesreformen blev det besluttet at følge udviklingen i sociale effektinvesteringer og drøfte håndteringen, hvis antallet faldt uforholdsmæssigt.

Med et fald fra 23 nye investeringer i 2025 til én i de første ti måneder af 2026 bør den drøftelse tages nu.

Vi anbefaler, at eksternt finansierede sociale effektinvesteringer med målbare resultater bør undtages fra den nye udgiftsgrænse.

Vi kommer ikke til at løse fremtidens beskæftigelsesudfordringer ved alene at styre efter gårsdagens udgifter. Vi skal også skabe plads til de investeringer, der giver bedre resultater i morgen.

Fakta

Indlægget er bragt i Altinget

Læs det her.

Kontakt

Mette Dalsgaard Myrup
Kommunikationschef, DSI
Tlf. +45 42 67 76 57
Email msm@dsi.dk

›

Den Sociale Investeringsfond

CVR-nummer: 40056823
EAN-nummer: 5798009882820

    • LinkedIn

Thoravej 29, 2400 København NV

Telefon: 29 85 06 11 (hverdage kl. 10-14)

Cookies

Privatslivspolitik

Presse