Indsats til voldsramte familier: 9 ud af 11 har brudt voldsspiralen

Den Sociale Investeringsfond (DSI), Rådet for Sociale Investeringer i Aarhus, Dialog mod Vold og Aarhus Kommune har via et investeringssamarbejde udviklet og gennemført en indsats, der har hjulpet voldsramte familier. Indsatsen er afsluttet, og vi kan nu dykke ned i de opnåede resultater og vigtige læringer.

Når en familie lever med vold, rammer det ikke kun dem her og nu – konsekvenserne kan række langt ind i fremtiden og på tværs af generationer. Derfor blev der i 2021 sat gang i en indsats i Aarhus Kommune med et klart mål: at bryde voldsspiralen gennem specialiseret psykologbehandling. Tre år senere står vi nu med de første resultater, der viser varige forandringer.

Indsatsen blev finansieret som en social effektinvestering, hvor DSI og Rådet for Sociale Investeringer i Aarhus stillede risikovillig kapital til rådighed for Aarhus Kommune. Det betød, at kommunen kunne iværksætte indsatsen med mindre økonomisk usikkerhed, mens behandlingen blev leveret af organisationen Dialog mod Vold.

”En social effektinvestering betyder, at der per automatik etableres et tættere samarbejde med kommunen og dermed en nedbrydning af siloer. Ved at arbejde tættere sammen om målgruppen i selve visitationsprocessen kan vi tilbyde hurtigere og mere præcis hjælp til de udsatte familier,” siger Annika Svensson, videns- og dokumentationschef i AskovFonden, hvor hun som en del af stabsfunktionen har været tovholder på projektet.

“En social effektinvestering betyder, at der per automatik etableres et tættere samarbejde med kommunen og dermed en nedbrydning af siloer.”

Annika Svensson, videns- og dokumentationschef i AskovFonden

På forhånd blev der fastsat syv konkrete resultatmål, som afgør, hvor meget Aarhus Kommune skal betale tilbage til investorerne. De endelige evalueringer ligger først klar i 2027. Det skyldes, at selvom indsatsen er afsluttet, måler man de langsigtede effekter frem mod 2027, hvor de sidste resultatmål kan blive opgjort. Men allerede nu viser indsatsens resultater positive effekter – men der er nuancer at fremhæve:

”Selvom vi ser nogle positive effekter for de deltagende familier, er det vigtigt at belyse, at indsatsen har været relativt dyr målt i forhold til deltagerantallet. Det har derfor ikke været en succes i traditionel forstand, men vi har fået værdifuld læring, som vi kan tage med videre i udviklingen af fremtidige sociale investeringer,” siger Ruth Lehm, driftschef for Børn, Familier og Fællesskab i Aarhus Kommune.

Volden er ophørt i langt de fleste familier

Med en investeringssum på 3,5 millioner kroner omfattede projektet 15 familier, hvoraf 11 gennemførte hele behandlingsforløbet. Tallene taler deres eget sprog: I 9 ud af de 11 familier, der gennemførte forløbet, er volden ophørt. Og vigtigst af alt blandt de familier, der har deltaget i opfølgningen, er volden fortsat fraværende et år efter indsatsen.

Bag tallene gemmer sig mennesker og familier, der har levet i skyggen af vold og nu har fået en ny chance for et liv uden frygt. Det er essensen af sociale investeringer: at skabe målbare forbedringer i livskvalitet samtidig med, at de økonomiske gevinster vurderes over tid.

For snævre visitationskriterier

Selvom resultaterne er lovende, har indsatsen også givet vigtige erfaringer for fremtidige sociale investeringer.

En af de største udfordringer var visitationskriterierne. De var defineret for snævert, hvilket reelt betød, at mange udsatte borgere ikke kunne få adgang til indsatsen. Blandt andet blev personer, der ikke var tilstrækkeligt motiverede, afvist – selvom det ofte netop er de mest udsatte, der har svært ved at tage imod hjælp. De blev afvist, fordi investeringsprojektets bagvedliggende business case ikke gav plads til et længere motivationsarbejde.

“Vi burde have været meget tydeligere på målgruppe og forventningen til succes. Vi har betalt virkelig mange penge for et ret begrænset antal borgeres tilbud.”

Ruth Lehm, driftschef for Børn, Familier og Fællesskab i Aarhus Kommune.

”Vi burde have været meget tydeligere på målgruppe og forventningen til succes. Vi har betalt virkelig mange penge for et ret begrænset antal borgeres tilbud. Inklusions- og eksklusionskriterierne burde have været mere fleksible for at sikre, at de rette borgere fik gavn af indsatsen,” siger Ruth Lehm.

”For at fastholde fokus på visitation og samarbejde er det nødvendigt, at der afsættes tid og midler til løbende samarbejdsmøder mellem den daglige ansvarlige ledelse af de behandlende psykologer og afdelingslederen i Familiecentret,” påpeger Annika Svensson.

Betalingsmodellen skal være enkel

En anden central læring handler om kompleksiteten i de aftalte resultatmål. Med syv forskellige mål er opfølgningen administrativt tung. Nogle af målene viste sig også at være mindre relevante i praksis.

”Vores erfaringer har efterhånden vist os værdien af en enkel betalingsmodel, hvor princippet ‘less is more’ virkelig gør en forskel. Det er naturligt at ønske at udvikle en model med størst mulig præcision, men sådan en tilgang kan ofte føre til unødig kompleksitet,” siger Emil Overgaard Bruhn, konsulent i DSI.

Han understreger, at det er afgørende at stole på, at de vigtigste forandringer kan måles med få, velvalgte indikatorer. For mange mål kan gøre indsatsen unødigt bureaukratisk.

”I udarbejdelsen af grundlaget for en social investering er det vigtigt, at den faglige indsats udvikles og beskrives i sammenhæng med den økonomiske business case,” supplerer Marianne Pedersen, specialkonsulent i Aarhus Kommune.

“Myndigheden skal opleve et reelt behov for at bruge kræfter på en ny indsats. Er der både et socialt og et økonomisk potentiale i at udvikle en social investering, kan det til gengæld være ét af de redskaber, som kommunerne kane tage i anvendelse for at imødegå de økonomiske udfordringer på socialområdet.”

Marianne Pedersen, specialkonsulent i Aarhus Kommune.

Når indsatser skaber mere end økonomiske resultater

Erfaringerne fra projektet viser, at der – til trods for visse administrative udfordringer – er opnået særdeles gode resultater for de borgere, der har deltaget. Det skyldes i høj grad et godt samarbejde mellem Dialog mod Vold og Aarhus Kommune.

Sociale investeringer fremmer netop denne form for tværgående samarbejde, hvor aktører på tværs af sektorer arbejder mod fælles mål og sikrer en helhedsorienteret indsats for de borgere, der har allermest brug for det. Den tætte dialog har gjort underretninger og sagsbehandling mere effektive, så familier hurtigere har fået den hjælp, de har behov for.

Det er dog vigtigt at have for øje, at sociale investeringer gør den største forskel, når de målrettes de områder, hvor behovet for at gøre tingene anderledes er størst – både socialt og økonomisk. For at skabe reel værdi er det afgørende, at myndighederne ser en klar fordel i at prioritere indsatsen, fremhæver Marianne Pedersen:

“Sociale investeringer skal tage udgangspunkt i de områder, hvor der både fagligt og økonomisk er størst behov for at finde nye løsninger, som kan skabe værdi for borgerne. Myndigheden skal opleve et reelt behov for at bruge kræfter på en ny indsats. Er der både et socialt og et økonomisk potentiale i at udvikle en social investering, kan det til gengæld være ét af de redskaber, som kommunerne kane tage i anvendelse for at imødegå de økonomiske udfordringer på socialområdet.”

Når sociale investeringer designes med fokus på både behov og samarbejde, skaber de ikke kun varige forandringer for udsatte borgere – de bidrager også til en smartere og mere holdbar måde at løse sociale udfordringer på.

“Når vi taler om sociale investeringer, handler det i sidste ende ikke kun om tal, men om at ændre måden, vi løser sociale problemer på. Den sande succes er ikke kun, hvad vi kan måle i rapporter, men hvordan vi skaber varige forbedringer både for mennesker og for systemet,” siger Emil Overgaard Bruhn.

“Når vi taler om sociale investeringer, handler det i sidste ende ikke kun om tal, men om at ændre måden, vi løser sociale problemer på.”

Emil Overgaard Bruhn, konsulent i DSI