Region Syddanmark og DSI styrker sociale investeringer på sundhedsområdet

Samarbejde mellem DSI og Region Syddanmark skal fremme sociale investeringer på sundhedsområdet.

Baggrund

Den Sociale Investeringsfond (DSI) og Region Syddanmark har indgået en samarbejdsaftale med det formål at fremme parternes samarbejde om sociale investeringer på sundhedsområdet. Samarbejdet skal bidrage til at udvikle og realisere indsatser, der forbedrer borgernes sundhed og livsvilkår og samtidig understøtter en mere bæredygtig anvendelse af de offentlige ressourcer. Aftalen skal desuden være med til at opbygge et fælles erfaringsgrundlag og modne markedet for sociale investeringer i en regional kontekst – herunder lokalt i sundhedsrådenes geografiske områder. Samarbejdet tager afsæt i en fælles ambition om at styrke forebyggelse, behandling og rehabilitering på tværs af sektorer og fagområder.

Metoder og fokusområder

Samarbejdet tager udgangspunkt i DSI’s model for sociale effektinvesteringer, hvor risikovillig kapital anvendes til at igangsætte indsatser, og hvor tilbagebetaling er koblet til opnåede resultater.

Parterne har identificeret tre overordnede fokusområder, som skal sætte retning for arbejdet med sociale investeringer i Region Syddanmark:

  • Helhedsorienterede indsatser: At hjælpe borgere i deres nærmiljø
  • Børn og unges trivsel: At forebygge mistrivsel i tæt samarbejde med mellem kommuner, skoler og sundhedsvæsenet.
  • Lighed i sundhed: At sørge for, at alle får samme muligheder for et sundt liv.

Samarbejde og organisering

DSI har det overordnede ansvar for udvikling af business cases, beregningsmodeller og betalingsmekanismer i de konkrete investeringsprojekter. Region Syddanmark har ansvar for at identificere relevante og skalerbare indsatser i krydsfeltet mellem regional og kommunal opgaveløsning og for at inddrage relevante samarbejdspartnere, herunder kommuner og sundhedsråd.

Samarbejdet er forankret politisk i Regionsrådet, mens arbejdet med at identificere og udvikle konkrete sociale investeringsprojekter på sigt forventes at ske i sundhedsrådene. Et centralt element i samarbejdet er løbende vidensdeling og erfaringsudveksling, så Region Syddanmark gradvist opbygger erfaring med sociale investeringer, og så at metoder og resultater kan anvendes og skaleres i fremtidige indsatser.

    Om investeringen

    Parter:

    Region Syddanmark

    DSIs rolle:

    Bidrager med business cases, betalingsmodeller og vidensopbygning omkring sociale investeringer.

    Dokumenter:

    Samarbejdsaftale

    Kontakt

    Elisabeth Andreew
    Chefkonsulent
    E-mail ela@dsi.dk
    Tlf. +45 23 25 62 35

    Forløb

    Status: I gang
    Start: December 2025
    Afsluttes: