Seniorer må ikke blive den blinde vinkel i fondsverdenen

I årevis har børn og unge været centrum for mange fondes arbejde. Det skal de fortsat være. Men ser vi på de udfordringer, der kommer til at præge velfærdssamfundet i de kommende årtier, er det også på tide, at seniorer rykker højere op på prioriteringslisten.

Debatten om ældreområdet handler ofte om mangel på arbejdskraft, stigende udgifter og et voksende antal ældre borgere. Men alt for sjældent taler vi om, hvordan vi forebygger, at udfordringerne vokser sig større. Det er ellers her, en vigtig del af løsningen ligger.

Omkring 50 procent af seniorerne på tværs af pensionsordninger svarer, at de ville være blevet længere i job, hvis rammerne havde været de rigtige. Samtidig ved vi, at stærke fællesskaber og god trivsel kan styrke både livskvaliteten og muligheden for at leve et aktivt liv længere. Hvis vi vil mindske presset på ældreområdet i fremtiden, kræver det investeringer tidligere i seniorlivet – også dér, hvor gevinsterne først viser sig flere år senere.

Fonde kan skabe plads til langsigtede investeringer

I mange år har fondene været med til at udvikle nye løsninger på en række samfundsudfordringer. Der er også fonde, som investerer i seniorlivet med succes. Men set i lyset af de demografiske forandringer, vi står over for, er der et stort potentiale for, at flere fonde gør området til et strategisk fokus.

Det gælder også os i Den Sociale Investeringsfond. Med beskæftigelsesreformen er der afsat 90 mio. kroner til sociale effektinvesteringer målrettet blandt andet seniorer og deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er et vigtigt signal om, at der er behov for nye måder at investere i forebyggende løsninger på.

“Vi står over for en historisk demografisk udvikling, hvor flere lever længere og tilbringer flere år som seniorer. Det skaber nye behov, men også nye muligheder for at investere i fællesskaber, trivsel, sund aldring og et længere og mere fleksibelt arbejdsliv.”

Camilla Bjerre Damgaard, fondschef i DSI

Her kan sociale effektinvesteringer være et vigtigt redskab. De kan samle offentlige, filantropiske og private midler om fælles indsatser, hvor flere aktører bidrager med forskellige former for kapital og påtager sig forskellige grader af risiko.

For fondene åbner det flere muligheder. De kan bidrage med risikovillig kapital, der gør det muligt at sætte nye indsatser i gang. De kan finansiere udvikling, evaluering og dokumentation eller stille garantier, der gør det lettere at tiltrække andre investorer. Fælles er, at fondene kan være med til at fjerne nogle af de barrierer, der ofte står i vejen for nye og bedre indsatser.

Samtidig kan sociale effektinvesteringer være med til at sikre, at løsninger med dokumenteret effekt ikke stopper som tidsbegrænsede projekter. De kan bygge bro mellem udvikling, implementering og varig forankring i den offentlige sektor og dermed skabe bedre muligheder for, at gode løsninger bliver en del af den praksis, borgerne møder.

Og gevinsterne handler om mere end økonomi. Forebyggende investeringer kan bidrage til et bedre liv for den enkelte borger. Det gælder stærkere fællesskaber, mindre ensomhed, bedre mental trivsel og højere livskvalitet. Effekter, som sjældent kan aflæses direkte på en bundlinje, men som har afgørende betydning for både den enkelte og kvaliteten af vores fælles velfærdssamfund.

Seniorlivet skal fylde mere på fondenes dagsorden

Derfor er det værd at spørge, om seniorlivet fylder nok på fondenes dagsorden i dag.

Vi står over for en historisk demografisk udvikling, hvor flere lever længere og tilbringer flere år som seniorer. Det skaber nye behov, men også nye muligheder for at investere i fællesskaber, trivsel, sund aldring og et længere og mere fleksibelt arbejdsliv.

Det gælder også os selv. Hvis vi som fonde ønsker at bidrage til løsningen af nogle af de største samfundsudfordringer i de kommende årtier, bør seniorlivet fylde mere på vores dagsorden.

Ikke fordi børn og unge skal fylde mindre i fondsverdenen, men fordi seniorlivet fortjener at fylde mere.