Behandling af voldsramte familier
Her kan du læse mere om læringer og resultater fra en investering i behandling af voldsramte familier i Aarhus Kommune. Blandt andet viser resultaterne, at 9 ud af 11 familier har brudt voldsspiralen.
Foreløbig evaluering
Vær opmærksom på, at investeringen først afsluttes i 2027. Derfor vil der løbende komme nye målinger selvom indsatsen er afsluttet, da vi måler den langsigtede effekt frem mod 2027.
Om indsatsen og forløb:
Investeringssamarbejdet mellem Den Sociale Investeringsfond (DSI), Rådet for Sociale Investeringer, Dialog mod Vold og Aarhus Kommune har nu afsluttet indsatsen for behandling af voldsramte familier, der blev igangsat i 2021. Målet var at bryde voldsspiralen gennem specialiseret psykologbehandling til både voldsudøvere, deres partnere og børn. Indsatsen blev leveret af organisationen Dialog mod Vold og byggede på en helhedsorienteret tilgang til at forebygge og stoppe vold i nære relationer.
Undervejs i projektet blev der foretaget løbende revisioner og justeringer baseret på erfaringer og evalueringer. Den reviderede aftale for projektet justerede det samlede antal familier fra 25 til 15, og visitationsperioden blev afsluttet i februar 2024, som planlagt. Af de 15 visiterede familier har 11 gennemført forløbet hos Dialog mod Vold, mens 4 familier har afbrudt forløbet undervejs.
Nu, efter afslutningen af indsatsen, kan vi præsentere nogle af de foreløbige de resultater og de vigtigste læringer. Investeringen løber frem til 2027, hvor der løbende vil blive indsamlet resultater. Vi ser nærmere på, i hvilket omfang volden er ophørt, hvordan deltagerne har haft gavn af indsatsen, og frem mod 2027, hvilke konsekvenser det har haft for brugen af kommunale og regionale ydelser. Derudover evaluerer vi, hvordan erfaringerne fra projektet kan anvendes i fremtidige sociale investeringer.
Projektets 7 resultatmål:
- Vold er ophørt efter afsluttet indsats.
- Vold er ophørt 12 mdr. efter afsluttet indsats.
- Sygehuskontakt forårsaget af vold skal være fraværende 60 mdr. efter påbegyndt indsats.
- Sigtelser/domsafsigelser for vold i nære relationer skal være fraværende 60 mdr. efter påbegyndt indsats.
- Ophold på krisecentre skal være fraværende 12-24-36-48-60 mdr. efter påbegyndt indsats.
- Familiebehandlingsforløb skal være fraværende 12-24-36-48-60 mdr. efter påbegyndt indsats.
- Familiers generelle ressourcetræk skal være reduceret 60 mdr. efter påbegyndt indsats.
Resultater
På baggrund af de foreløbige målinger vurderes projektet fortsat at levere de forventede resultater for de familier, der har gennemført et forløb. Der er fulgt op på 4 ud af de 7 resultatmål, hvilket giver en indikation af indsatsens effekt:
- Volden er ophørt efter afsluttet indsats i 9 ud af de 11 familier, der indgår i resultatopfølgningen. Heraf er 2 familier medtaget i den seneste resultatbetaling.
- Langsigtede effekter viser, at volden fortsat er ophørt i alle 5 familier, der har besvaret spørgeskemaet 12 måneder efter indsatsen. To familier kunne ikke kontaktes.
- Ophold på krisecentre har været fraværende for alle 9 ud af 9 familier i resultatopfølgningen efter 12 måneder, 6 ud af 6 familier efter 24 måneder og 1 ud af 1 familie efter 36 måneder.
- Behovet for familiebehandling har været fraværende i 7 ud af 9 familier, der har indgået i resultatopfølgningen.
Evaluering/læringspunkter
I Den Sociale Investeringsfond (DSI) er det en central del af vores arbejde og formål ikke blot at investere i effektive sociale indsatser, men også at sikre, at de erfaringer, vi gør os, bliver delt og brugt til at styrke fremtidige investeringer. Sociale effektinvesteringer er stadig et relativt nyt redskab i Danmark, og for at skabe de bedste resultater for både borgere og samfund er det afgørende, at vi løbende bygger videre på den viden, vi opnår.
Ved at dele denne viden kan vi bidrage til, at give kommuner, investorer og civilsamfund mulighed for at træffe bedre beslutninger om, hvordan ressourcer kan anvendes mest effektivt til gavn for borgerene og samfundet. Samtidig understøtter vi en datadrevet tilgang til sociale investeringer, hvor indsatsers effekt og økonomiske potentiale dokumenteres og evalueres, og som kan danne grundlag for nye modeller og samarbejder. Det er med dette formål, at vi nu deler resultater og erfaringer fra indsatsen for behandling af voldsramte familier.
Evaluering
Målgruppe og visitation
- Målgruppen var på papiret klart defineret, men i praksis for snæver i forhold til de borgere, myndigheden arbejder med. Mange havde komplekse udfordringer ud over vold.
- Motivationsarbejde var ikke en del af projektets budget eller tidsplan, hvilket gjorde visitationen svær og reducerede antallet af visiterede familier.
- Visitationskriterierne var for restriktive, især da leverandøren kunne afvise borgere baseret på manglende motivation. Det skabte udfordringer i at rekruttere nok familier.
- Tidsrammen for visitation var for kort, og der var behov for mere tid til relationsopbygning mellem borgere og myndighedens rådgivere for at skabe tillid.
Anbefaling
Målgruppen skal defineres ud fra myndighedens erfaringer og de faktiske behov i praksis – ikke alene på et teoretisk grundlag. Visitationskriterier bør være fleksible. Der bør afsættes tid og ressourcer til motivationsarbejde enten hos myndigheden eller leverandøren, så borgernes parathed kan afdækkes grundigt.
Resultatmål og betalingsmodel
- Resultatmålene er for komplekse, og nogle er muligvis ikke relevante for målgruppen (fx fravær af ophold på kvindekrisecenter i et projekt om vold mod børn).
- Der manglede langsigtede resultatmål, der tog højde for voldens arvelighed og forebyggelse.
- Der var for mange resultatmål, hvilket gjorde betalingsmodellen administrativt tung.
- Leverandørens økonomi var afhængig af antal visiterede familier, hvilket skabte et økonomisk pres, som ikke bør være leverandørens primære fokus.
Anbefaling
Resultatmålene bør være få, enkle og klart forbundne med den ønskede forandring. Målene skal være relevante for målgruppen. Betalingsmodellen bør være mindre kompleks og ikke lægge et økonomisk pres på leverandøren, der kan skævvride indsatsen.
Økonomi og omkostninger
- Indsatsen var dyr i forhold til andre tilbud til målgruppen, hvilket gjorde det svært for rådgivere at henvise borgere til forløbet.
- Der var en bias i omkostningsfordelingen: Kommunens mest udsatte familier var ofte de mindst motiverede og kunne derfor ikke få tilbuddet.
- Transaktionsomkostningerne var høje, især på grund af genforhandlinger, kompleks opfølgning og administration af resultatmål.
Anbefaling
Sociale investeringer bør have en økonomisk model, der tager højde for målgruppens behov og sikrer, at de mest udsatte borgere kan få den nødvendige hjælp. Investeringens omkostninger skal balanceres med alternative tilbud, så rådgivere ikke oplever en barriere i at visitere til indsatsen. Transaktionsomkostninger bør reduceres ved at minimere genforhandlinger og forenkle opfølgningskrav.
Organisering og samarbejde
- Samarbejdet mellem kommune og leverandør var tæt og respektfuldt og blev oplevet som en styrke i projektet.
- Tæt dialog mellem myndighed og leverandør gjorde underretninger og sagsbehandling mere smidig.
- Dog skabte samarbejdsformen også et stort administrativt pres og krævede mange ressourcer til koordinering og opfølgning.
- En mere smidig beslutningsstruktur kunne lette arbejdet i fremtidige investeringer.
Anbefaling
Sociale investeringer kræver tæt samarbejde mellem myndighed og leverandør, men dette bør struktureres, så det ikke bliver administrativt tungt. Det er vigtigt at have en smidig beslutningsstruktur, hvor relevante aktører hurtigt kan håndtere justeringer.
Generelle anbefalinger
Investeringer bør tage udgangspunkt i velfærdsområder med de største strukturelle udfordringer og være baseret på et solidt datagrundlag. Der bør være en balance mellem fleksibilitet og struktureret opfølgning for at sikre både effekt og effektiv implementering. Sociale investeringer bør designes med en robust struktur, der kan håndtere medarbejderudskiftninger og organisationsændringer over tid.