Debat: Flere penge til forsvar – færre til velfærd? Ikke hvis vi handler klogt

I en ny økonomisk virkelighed, hvor flere midler går til sikkerhed og beredskab, er der brug for nye veje til at finansiere velfærdsløsninger. Blended finance gør det muligt at bringe kapital i spil, som ellers ikke ville være tilgængelig, og realisere investeringer i mennesker, der ellers ikke var blevet til noget. Her kan fonde spille en nøglerolle: De kan stille risikovillig kapital, dække udviklingsomkostninger eller yde garantier, som gør det muligt for både offentlige og kommercielle aktører at gå med i løsningerne.

Blended finance lyder måske som noget fra erhvervslivets regneark, og det er det også. Men det er samtidig en metode til at tænke langsigtet og ambitiøst, når det handler om mennesker og velfærd.

Modellen har vist sit værd i investeringer i bl.a. grøn omstilling, men på det sociale område er potentialet ikke forløst. Det er en skam. For nogle af de vigtigste investeringer, vi som samfund kan foretage, er netop dem, hvor gevinsten viser sig på den lange bane i menneskeliv, fællesskaber og økonomisk bæredygtighed.

Kommunale indsatser som investeringer i mennesker

Forestil dig en investering, hvor effekten først viser sig om 10, 20 eller 30 år. Det er realiteten for mange af de indsatser, som kommuner hver dag sætter i gang.

Kommuner iværksætter løbende indsatser, som er investeringer i mennesker og i fremtiden selvom de ikke omtales som investeringer. Det kan være indsatser inden for beskæftigelse, hvor borgere med ledighed eller nedsat arbejdsevne får støtte til at komme i job, mental sundhed, hvor tidlige indsatser kan forhindre alvorlige og omkostningstunge forløb, eller børn og unge, hvor forebyggende programmer styrker trivsel, skolegang og livsbaner.

“Blended finance gør det muligt at bringe kapital i spil, som ellers ikke ville være tilgængelig, og realisere investeringer i mennesker, der ellers ikke var blevet til noget.”

Camilla Bjerre Damgaard, fondschef i DSI

Et eksempel er Lær for Livet, der hjælper børn og unge, som vokser op under svære vilkår, med at få en bedre skolegang og en stærkere fremtid. Lær for Livet er en dokumenteret effektiv indsats, der øger karakterer, trivsel og chancen for at bestå folkeskolen samtidig med at den mindsker kriminalitet og forbedrer de offentlige finanser med mindst 158.000 kr. per barn.

Selv med disse resultater er der stadig kommuner, som ikke har igangsat indsatser som Lær for Livet. Ikke fordi de tvivler på effekten, men fordi de langsigtede gevinster er svære at indpasse i budgetter, der typisk skal balancere på kort sigt. Dermed risikerer vi som samfund at gå glip af tiltag, der både kan forbedre liv og mindske de offentlige udgifter over tid.

Blended finance og sociale effektinvesteringer kan være vejen til bedre velfærd

En måde, hvorpå vi som samfund kan gøre det muligt at prioritere effektive og langsigtede indsatser, er via sociale investeringer, hvor også eksterne investorer kan bidrage med risikovillig kapital. Pengene skal kun betales tilbage af kommunen, hvis indsatsen har den ønskede effekt. Det gør det både mere attraktivt og økonomisk realistisk at realisere indsatser, som ellers ville være forbundet med for stor usikkerhed.

Det er blandt andet sket i vores investering i Hørsholm Kommune, hvor leverandøren Lær for Livet netop hjælper børn og unge, der vokser op under svære vilkår. Indsatsen følger udsatte børn gennem 13 år med målrettet støtte til skolegang, lektielæsning og deltagelse i fællesskaber. Indsatsen er finansieret som en social effektinvestering, hvor vi som investor har stillet risikovillig kapital til rådighed, som kun skal tilbagebetales af kommunen, hvis indsatsen har den ønskede effekt. Ud over vores investering dækker Egmont Fonden og Hørsholm Kommune selv de resterende omkostninger gennem henholdsvis en donation og driftsmidler.

Det viser, hvordan sociale investeringer gør det muligt at bringe flere kræfter i spil til at løse komplekse velfærdsudfordringer. Her kombineres en målsætning om social effekt med et krav om økonomisk ansvarlighed. Når vi kobler det med blended finance, får vi et værktøj, der kan sætte langsigtede løsninger i gang – løsninger, som ellers ville være for usikre og for tunge at løfte alene for det private eller det offentlige.

Det handler om at samle kapital fra flere aktører
Eksemplet fra Hørsholm Kommune viser, hvordan nye finansieringsmodeller kan bidrage til at forbedre vores velfærd, og hvordan blended finance spiller en central rolle i at gøre det muligt.

Det handler om at samle kapital fra flere aktører fx. offentlige, filantropiske og kommercielle i én fælles investering. Ved at blande forskellige typer kapital med forskellige krav til afkast og risiko, kan man mindske risikoen for de mindst risikovillige og dermed muliggøre investeringer, som ellers ikke ville være blevet til noget.

Når vi investerer i mennesker – ofte sårbare mennesker – er det sjældent muligt at love høje afkast. Derfor har vi brug for modeller, hvor de mest risikovillige kan tage de første skridt, så andre kan følge med.

Blended finance kan antage mange former. Det kan være fonde, der investerer med højere risikoappetit, som Poul Due Jensens Fond og Landsbyggefonden har gjort i vores investering i en boligsocial indsats i Viborg. Det kan være underskudsgarantier, der reducerer risikoen – sådan som Østifterne, Bikubenfonden og Lauritzen Fonden hver især har bidraget med i hver deres investering hos os. Eller det kan være donationer, der dækker udviklingsomkostninger, som Egmont Fonden i Hørsholm.

Fælles for dem alle er, at det handler om at fjerne barrierer og få investeringer i gang.

Velfærd i en ny virkelighed

En større andel af de offentlige midler går til sikkerhed og forsvar, hvilket betyder færre ressourcer til at udvikle og fremtidssikre velfærden. Samtidig vokser behovene: Flere børn mistrives, flere voksne står uden for fællesskaber, og flere ældre har brug for støtte.

I England har man i årevis arbejdet målrettet med blended finance i sociale investeringer for bringe ny kapital i spil. Better Society Capital har spillet en vigtig rolle i at modne markedet og samle aktører på tværs af sektorer. De har vist, hvordan kapital kan bruges strategisk til at få løsninger op at stå og skabe reel forandring. Det er en rolle, vi i Den Sociale Investeringsfond (DSI) ønsker at spejle i en dansk kontekst.

Det er forståeligt, at nogle filantropiske fonde kan være tilbageholdende med at stille kapital til rådighed i samarbejde med kommercielle aktører. Men ofte er det netop de filantropiske midler, der gør forskellen. Når det lykkes, skaber man som filantrop mere impact per krone, end hvis man stod alene med hele finansieringen.

Vi skal blive bedre til at bygge bro mellem offentlig velfærd, filantropi og investering. I DSI står vi som offentlig investor klar til at spille en samlende rolle.