Ny evaluering viser, at de aktører, der har været med i investeringerne har fået blod på tanden i forhold til arbejde mere med sociale investeringer på velfærdsområdet.
Procesevalueringen, der er udført af PwC for Den Sociale Investeringsfond, evaluerer fem af fondens første investeringer og sætter bl.a. fokus på erfaringerne med:
- Mål- og betalingsmodel
- Skalering af investeringerne
- Organisering og forankring af sociale investeringer
- Målgrupper og hvordan de bedste afgrænses
Der er mange aspekter i fastlæggelsen af målgruppe
Den største udfordring i alle fem investeringer har været at rekruttere nok borgere til investeringerne i forhold til de fastsatte mål. Det betyder, at flere af investeringerne er blevet forsinkede, fordi der har været færre mennesker i indsatsen end forudsat. Det er forsøgt løst på den måde, at betalingsmodellerne er blevet justeret, så de passer med et lavere optag.
Evalueringen peger også på anbefalinger til fremtidige investeringer bl.a., at investeringerne kunne være kommet hurtigere fra start, hvis der havde været en forudgående prøvehandling af præmisserne i kontrakten.
Fondschef i Den Sociale Investeringsfond, Camilla Bjerre Damgaard, siger:
Som investor har vi valgt en fleksibel tilgang, hvor vi er villige til at justere på kontrakterne løbende for at imødekomme de udfordringer, der kan opstå undervejs. Havde vi en mere rigid tilgang, ville prøvehandlinger være en forudsætning på så tidligt et stadige af erfaringerne med sociale investeringer. For os har det dog været vigtigere at komme i gang.
Camilla Bjerre Damgaard, Fondschef, Den Sociale Investeringsfond
Siger hun og fortsætter:
Vi vil også fremover være en fleksibel investor, fordi det centrale for os er menneskelige resultater og socialt afkast.
Camilla Bjerre Damgaard, Fondschef, Den Sociale Investeringsfond
Outcomefonde bliver efterspurgt
En anden central pointe fra evalueringen er, at mange af de velfærdsudfordringer som bliver søgt løst med sociale investeringer, går på tværs af fagområder og sektorer. Det betyder, at udgifter og gevinster også fordeler sig på tværs, og det rejser et behov for en betalingsmodel, der kan imødekomme de tilfælde, hvor eksempelvis kommunerne bærer udgiften til en indsats, men hvor gevinster tilfalder stat og/eller region.
Her peger aktørerne på behovet for statslige outcomefonde, der i bund og grund er en finansiel model, der gør det nemmere og mere transparent, hvem der har udgifter, hvem der får gevinster, og hvordan man sikrer en rimelig fordeling af disse på tværs.
Camilla Bjerre Damgaard siger:
Foruden at outcomefonde kan være en løsning på den strukturelle barriere, det er, at nogle myndigheder skal betale for indsatser, som andre primært høster gevinsten af, så er det også et centralt redskab til udbredelse og skalering af sociale investeringer, fordi det vil gøre det mere attraktivt for kommuner at indgå i sociale investeringer – og dermed igangsætte indsatser, som kan skabe gode livsændringer for borgerne.
Camilla Bjerre Damgaard, Fondschef, Den Sociale Investeringsfond