Med støtte fra TrygFonden og Bikubenfonden lancerer Den Sociale Investeringsfond socialeinvesteringer.nu, der skal være et fælles samlingssted for alle, der arbejder med eller er interesserede i sociale investeringer.
Visionen for socialeinvesteringer.nu er at skabe et fælles samlingssted for alle, der arbejder med eller er interesserede i at vide mere om sociale investeringer i Danmark. Det gælder både for de særligt engagerede og de nyligt interesserede blandt offentlige myndigheder, investorer, leverandører af velfærdsydelser, fonde, forskere og de medarbejdere, der skal implementere sociale investeringer i hverdagen.
Fondschef Camilla Bjerre Damgaard siger:
På socialeinvesteringer.nu er der værktøjer og guides, der skal lette arbejdet med sociale investeringer, og faglige medarbejdere vil dele erfaringer med arbejdet med sociale investeringer i hverdagen. Endelig er viden og udvikling af de eksisterende sociale indsatser vigtigt for at udbrede sociale investeringer i Danmark. Derfor indeholder socialeinvesteringer.nu en salon, hvor der er plads til at udveksle idéer, erfaringer, debat og forskning.
Bikubenfonden har støttet oprettelsen af socialeinvesteringer.nu med 750.000 kroner, TrygFonden har støttet med 500.000 kroner.
Nanna Lodberg Theut
Kommunikationschef i Den Sociale Investeringsfond
4185 1005
nlot@dsi.dk