Fællesskabsrettede indsatser for unge med lav social tilknytning
En kombination af naturterapi, beskæftigelsesindsatser og specialiseret støtte, rettet mod 18-29-årige med psykosociale udfordringer.
Dette indsatsspor har til formål at samle indsatser, der på forskellig vis opbygger trygge og støttende fællesskaber fx med elementer fra naturterapien, og bruger dem som trædesten for et beskæftigelsesforløb.
Indsatsen ‘Naturfællesskaber’ består af 26 ugers kombinerede aktiviteter i naturen og ugentlige beskæftigelsesrettede samtaler med en jobcoach, efterfulgt af 26 ugers efterværn med fokus på fastholdelse i praktik/uddannelse via job-coachen, samt mulighed for fortsatte aktiviteter i naturen. Forløbet indledes med en grundig screeningssamtale mellem den unge, jobcoach og psykiater.
Målgruppe
Unge mellem 18 og 29 år uden for uddannelse eller beskæftigelse og med psykosociale udfordringer – fx stress, ensomhed og lettere misbrug, samt psykiatriske diagnoser som fx angst og depression.
Leverandører
Indsatser kan fx leveres af:
Naturfællesskaber i samspil med Empano og Falck.
Som kommune står I for koordination, visitation, dataindsamling og forankring med bistand fra investor og eventuelle eksterne leverandører.
Socialt og økonomisk potentiale
Kortsigtede resultater (effekter)
- Forbedret hverdagsstruktur
- Øget livstilfredshed, robusthed og trivsel
- Styrkede kompetencer og selvmestring
- Øget social inklusion og mindsket ensomhed
Langsigtede effekter (impact)
- Flere unge i beskæftigelse eller uddannelse
- Fastholdelse i job eller uddannelse
- Forbedret trivsel
- Reduceret ressourcetræk
Eksempel på succesrater
Eksempel på indsatsens forventede mereffekt. Succesraten vil afhænge af målgruppen og af de resultater, kommunen typisk opnår med målgruppen.

Budgetøkonomisk potentialeberegning for kommunen
DSI estimerer et budgetøkonomisk potentiale på ca. 80.000 kr. pr. deltager ved en mereffekt af indsatsen på 20 procentpoint, og en nettobesparelse på ca. 14.000 kr. pr. deltager.

Business case pr. deltager
Kilde: Den Socialøkonomiske Investeringsmodel og DSI’s egne beregninger. Beregningen er baseret på DSI’s indledende afdækning af det budgetøkonomiske potentiale og skal tilpasses målgruppe og kommune.
Tidshorisont: 10 år, 2025-priser, nutidsværdi.
