Beskæftigelsesrettede forløb for neurodivergente unge

Indsatser med fokus på job og uddannelse til unge med fx autisme eller ADHD.

Dette indsatsspor samler indsatser, der har til formål at støtte unge med neurodivergens (fx autisme eller ADHD) i at finde og fastholde job eller uddannelse.

Indsatserne består bl.a. af individuelt tilrettelagt støtte kombineret med virksomhedspraktik og job. Forskning viser, at fritidsjob er afgørende for senere arbejdsmarkedstilknytning og livsbane.

Målgruppe

Indsatserne retter sig mod unge i alderen 15-29 år med neurodivergens. Målgruppen kan bl.a. omfatte unge, der enten går på, har gået på eller er i målgruppen for STU. Det vil ofte være aktivitets- eller uddannelsesparate unge på kontanthjælp eller unge, som vurderes at være i risiko for senere at ende i NEET-gruppen.

Leverandører

Indsatser kan fx leveres af: 
SimpleDK (Særligt Tilrettelagt Beskæftigelse)
Fonden Unges (Klar til Start)

Som kommune står I for koordination, visitation, dataindsamling og forankring med bistand fra investor og eventuelle eksterne leverandører.

Socialt og økonomisk potentiale

Kortsigtede resultater (effekter)

  • Øget motivation og tro på egne evner
  • Forbedret livskvalitet og trivsel
  • Styrket arbejds- og uddannelses-identitet
  • Øget deltagelse i fællesskaber

Langsigtede effekter (impact)

  • Flere unge i beskæftigelse eller uddannelse
  • Fastholdelse i job eller uddannelse
  • Forbedret trivsel
  • Reduceret træk på offentlige budgetter

Eksempel på succesrater

Eksempel på indsatsens forventede mereffekt. Succesraten vil afhænge af målgruppen og af de resultater, kommunen typisk opnår med målgruppen.

Budgetøkonomisk potentialeberegning for kommunen

DSI estimerer et budgetøkonomisk potentiale på ca. 150.000 kr. pr. deltager ved en mereffekt af indsatsen på 30 procentpoint, og en nettobesparelse på ca. 30.000 kr. pr. deltager.