Investering i bekæmpelse af hjemløshed i Ikast-Brande Kommune

Her kan du læse mere om læringer og resultater fra vores investering i bekæmpelse af hjemløshed i Ikast-Brande Kommune. Blandt andet viser resultaterne, at 78 pct. af borgerne opnåede et fald i behovet for bostøtte.

Samlet investering:3,6 mio.kr.
Samlet antal borgere i forløbet:21
Antal borgere, der er faldet fra: 5
Antal borgere i resultatopgørelsen:16

Læs mere om investeringen

Foreløbig evaluering
Indsatsen er afsluttet. Resultatopfølgning fortsætter til september 2027.

Om indsatsen og forløb: 

Indsatsen i Ikast-Brande Kommune, der har haft til formål at hjælpe borgere i hjemløshed eller med risiko for hjemløshed til en stabil boligsituation gennem en Housing First-indsats med CTI-metoden, er nu afsluttet, og vi kan præsentere de første resultater og læringer.

I alt deltog 21 borgere i indsatsen, hvoraf 5 afbrød forløbet før tid – primært fordi de hurtigt opnåede stabilitet gennem fx egen bolig, stoffrihed, beskæftigelse eller familieliv. Blandt de borgere, der gennemførte indsatsen, ses en bred variation i deres videre forløb: Nogle er nu selvforsørgende og i egen bolig, mens andre fortsat modtager støtte via fx §85, mentorordning eller midlertidige botilbud.

Ikast-Brande er en kommune med relativt få hjemløse borgere og begrænsede specialiserede tilbud. Investeringen har derfor givet vigtig viden om, hvordan en mindre kommune kan løfte en intensiv indsats – bl.a. gennem klare aftaler og tæt samarbejde mellem aktører.

Her kan du læse mere om indsatsens foreløbige resultater, som vil blive opdateret løbende frem mod 2027, hvor investeringen afsluttes.

Investeringens 3 resultatmål:

  1. Resultatmål 1: Fuldførelse af program – forventet succes er 80 pct.
  2. Resultatmål 2: Fald i udgifter til forsorgshjem – forventet succes er 80 pct.
  3. Resultatmål 3: Fald i bostøttebehov – forventet succes er 60 pct.

Resultater

På baggrund af de foreløbige målinger fremgår følgende resultater:

  • Resultatmål 1: 62 pct. af borgerne fuldførte programmet, hvilket ligger under den forventede succesrate på 80 pct.
  • Resultatmål 2: Der blev opnået et fald i udgifter til forsorgshjem på 33 pct., hvilket er under de forventede 80 pct.
  • Resultatmål 3: Der blev opnået et fald i bostøttebehov på 78 pct., hvilket ligger over de forventede 60 pct.

Borgerstatus

Det har været 21 borgere i indsatsen, hvor 5 er droppet ud. For de borgere, der droppede ud af indsatsen, var begrundelsen bl.a., at støtten ikke var nødvendig i så lang en periode, da borgeren kom i egen bolig, er kommet i uddannelse, har samvær med kæreste og børn samt er blevet stoffri. For andre blev det hurtigt muligt at klare sig selv og de var etableret i egen bolig. En enkelt måtte bremse forløbet grundet tilbagefald til rusmidler.

Blandt de borgere, der har gennemført indsatsen, ses en bred variation i deres videre forløb. Flere er nu selvforsørgende og i egen bolig, mens andre fortsat modtager støtte eksempelvis via §85-støtte, mentorordning eller midlertidigt ophold på forsorgshjem. Enkelte er blevet visiteret til længerevarende botilbud, flyttet til anden kommune med opstart i ny behandling eller har haft behov for ophold på døgndækket tilbud. Der er også borgere, som i en periode har været ude af kommunen, men som har genhenvendt sig for støtte.

Evaluering/læringspunkter 

I Den Sociale Investeringsfond (DSI) er det en central del af vores arbejde og formål ikke blot at investere i effektive sociale indsatser, men også at sikre, at de erfaringer, vi gør os, bliver delt og brugt til at styrke fremtidige investeringer. Sociale effektinvesteringer er stadig et relativt nyt redskab i Danmark, og for at skabe de bedste resultater for både borgere og samfund er det afgørende, at vi løbende bygger videre på den viden, vi opnår.

Ved at dele denne viden kan vi bidrage til at give kommuner, investorer og civilsamfund mulighed for at træffe bedre beslutninger om, hvordan ressourcer kan anvendes mest effektivt til gavn for borgerne og samfundet. Samtidig understøtter vi en datadrevet tilgang til sociale investeringer, hvor indsatsers effekt og økonomiske potentiale dokumenteres og evalueres, og som kan danne grundlag for nye modeller og samarbejder.

Evaluering

Evalueringen af investeringen i hjemløseindsatsen i Ikast-Brande Kommune peger på en række vigtige læringer i forhold til organisering, samarbejde, metode og implementering – særligt i en mindre kommune.
Projektet har vist potentialet i at arbejde helhedsorienteret med en socialt belastet målgruppe, men også de udfordringer, der følger med en kompleks indsats på tværs af afdelinger og fagligheder. Her kan du læse mere om de organisatoriske læringer, som kan anvendes til fremtidige lignende investeringer. Nedenstående bygger på indsatstovholders evaluering samt evalueringer af samarbejdet på et styregruppemøde, hvor alle parter i samarbejdet er repræsenteret.

Etabler fælles forståelse og kommunikation

  • Det har været en udfordring, at medarbejdere var forankret under forskellige ledelser med forskellige retningslinjer.
  • Tydelig projekttovholder og struktureret tilgang har været vigtige elementer for succes.
  • Uklar rollefordeling mellem daglige ledere har skabt udfordringer i det tværgående samarbejde.

Anbefaling

  • Aftal klart ledelsesansvar og delegation mellem involverede afdelinger før projektstart.
  • Etabler fælles forståelse og kommunikation mellem ledere om rammer og ansvar.
  • Sikre én samlet organisatorisk forankring for medarbejderne, gerne under én ledelse.

Tværfagligheden blev en styrke over tid

  • Forskellig organisatorisk tilhørsforhold og faglige kulturer skabte samarbejdsudfordringer.
  • Det tog tid at opbygge gensidig forståelse og tillid i det tværfaglige team.
  • Tværfagligheden blev en styrke over tid og løftede kvaliteten af indsatsen.

Anbefaling

  • Afsæt tid til at opbygge tværfagligt kendskab og fælles kultur tidligt i projektet.
  • Gennemfør fælles onboarding og kontinuerlig supervision.
  • Tydeliggør og anerkend forskelle i faglighed som styrker.

Boligmangel var en væsentlig strukturel udfordring

  • Manglende tidlig inddragelse af boligforeninger, ydelseskontor og myndighedsteam skabte forsinkelser.
  • Boligmangel var en væsentlig strukturel udfordring.
  • Tidlig, koordineret indsats kunne have afhjulpet flaskehalse for borgerne.

Anbefaling

  • Indgå samarbejdsaftaler med nøgleaktører (boligforeninger) før projektstart.
  • Overvej boliggarantiordninger (fx anvisningsret) i fremtidige projekter.
  • Integrer relevante aktører i styregruppe og arbejdsgrupper.

Investeringen åbnede for nye perspektiver og samarbejde

  • Investeringen muliggjorde en hurtig opstart uden politiske og budgetmæssige barrierer.
  • DSI’s eksterne blik og faglighed gav anledning til værdifulde refleksioner og drøftelser.
  • Investeringsformen skabte mulighed for at udfordre vanetænkning og sætte øget fokus på effekter og dokumentation.

Anbefaling

  • Brug investeringsformen strategisk til at accelerere og kvalificere udvikling.
  • Vær åben for eksterne perspektiver som led i organisatorisk læring.
  • Tænk investeringen som afsæt for langsigtet udvikling – ikke kun som midlertidigt projekt.

Generelle anbefalinger

  • En indsats som denne kan godt bæres i en mindre kommune
  • Tydelighed om roller, forventninger og samarbejde på tværs af afdelinger og niveauer er afgørende.
  • Styrk projektets forankring og effekt gennem tidlig inddragelse af relevante aktører og opbygning af fælles tværgående kultur.

Kontakt

Søren Skårhøj
Chefkonsulent
E-mail ssk@dsi.dk
Tlf. +45  53 54 40 88