Specialiseret hjælp til unge af forældre med misbrug
Her kan du læse om erfaringer og resultater fra en investering i Brøndby Kommune, hvor TUBA tilbød behandling til unge fra familier med misbrug. Investeringen blev afsluttet før tid på grund af rekrutteringsudfordringer, men gav vigtige læringer til fremtidige indsatser.
Foreløbig evaluering
Vær opmærksom på, at investeringen først afsluttes i april 2026. Derfor vil der løbende komme nye målinger selvom indsatsen er afsluttet, da vi måler den langsigtede effekt frem mod 2026.
Om indsatsen og forløb:
Investeringen i Brøndby Kommune havde til formål at tilbyde behandling gennem TUBA til børn og unge, der vokser op i familier med misbrug. Målet var at styrke deres trivsel og forebygge sociale problemer senere i livet.
Forløbet blev dog præget af flere udfordringer særligt med rekrutteringen af deltagere. På trods af en række forsøg lykkedes det ikke at tiltrække nok unge til indsatsen, hvilket var afgørende for dens succes. Den lille målgruppe gjorde projektet sårbart, både i forhold til borgerrekruttering og personaledækning, hvor én medarbejder stod med det primære ansvar.
Selvom de unge, der gennemførte forløbet hos TUBA, generelt opnåede de forventede resultater, var det ikke muligt at løse rekrutteringsudfordringerne effektivt. Investeringen blev derfor afviklet før tid for at bruge midlerne mere hensigtsmæssigt.
Her kan du læse mere om indsatsens resultater samt de organisatoriske læringer og anbefalinger til fremtidige investeringer.
Investeringens 2 resultatmål:
- Flere af de unge påbegynder og/eller fastholdes i uddannelse og arbejde i mindst 13 ud af 26 uger
- Øget trivsel hos de unge
Resultater
Resultatmål 1: Påbegyndt eller fastholdelse af uddannelse eller job
Et resultat blev registreret som opnået, hvis deltageren havde været i ordinær beskæftigelse eller tilmeldt en SU-berettiget uddannelse i mindst 13 ud af de seneste 26 uger.
Resultaterne viser, at indsatsen i begyndelsen leverede omtrent som forventet i forhold til dette mål. Ved de første tre målinger lå succesraten tæt på eller lidt over de fastsatte forventninger. I de sidste tre målinger ses dog en faldende tendens, som dog forventes udlignet når flere brogere inkluderes i målingerne.
I nedenstående tabel kan du se, hvordan indsatsen har klaret sig i forhold til målet over de seks opfølgningsmålinger i investeringsperioden.
| Resultatmål 1: | Antal borgere | Antal succeser | Succesrate | Forventet succesrate |
|---|---|---|---|---|
| 1. Opfølgning | 41 | 26 | 63 pct. | 60 pct. |
| 2. Opfølgning | 41 | 27 | 66 pct. | 60 pct. |
| 3. Opfølgning | 39 | 26 | 67 pct. | 65 pct. |
| 4. Opfølgning | 28 | 17 | 61 pct. | 65 pct. |
| 5. Opfølgning | 20 | 10 | 50 pct. | 70 pct. |
| 6. Opfølgning | 11 | 6 | 55 pct. | 70 pct. |
| I alt |
Resultatmål 2: Bedre trivsel
Målet om forbedret trivsel blev kun delvist opgjort, da en stor del af deltagerne ikke udfyldte en afsluttende evaluering. Blandt de borgere, hvor der foreligger data, lå succesraten på 30 pct., hvilket er under det forventede niveau på 70 pct. Det betyder, at det samlede resultat for trivselsmålet er usikkert og vanskeligt at vurdere præcist.
Evaluering/læringspunkter
I Den Sociale Investeringsfond (DSI) er det en central del af vores arbejde og formål ikke blot at investere i effektive sociale indsatser, men også at sikre, at de erfaringer, vi gør os, bliver delt og brugt til at styrke fremtidige investeringer. Sociale effektinvesteringer er stadig et relativt nyt redskab i Danmark, og for at skabe de bedste resultater for både borgere og samfund er det afgørende, at vi løbende bygger videre på den viden, vi opnår.
Ved at dele denne viden kan vi bidrage til at give kommuner, investorer og civilsamfund mulighed for at træffe bedre beslutninger om, hvordan ressourcer kan anvendes mest effektivt til gavn for borgerne og samfundet. Samtidig understøtter vi en datadrevet tilgang til sociale investeringer, hvor indsatsers effekt og økonomiske potentiale dokumenteres og evalueres, og som kan danne grundlag for nye modeller og samarbejder.
Evaluering
Her kan du læse mere om de organisatoriske erfaringer, der blev gjort undervejs i investeringen og hvilke anbefalinger vi på den baggrund giver videre til fremtidige sociale investeringer.
Afsnittet bygger på interne evalueringer og refleksioner fra de involverede parter: Brøndby Kommune, TUBA og Den Sociale Investeringsfond. Læringerne handler blandt andet om rekruttering, organisering, økonomi og samarbejde.
Rekruttering var den største udfordring
- Det viste sig vanskeligt at rekruttere nok borgere i en geografisk og karakteristisk snæver målgruppe.
- Selvhenvendelser var ikke tilstrækkelige som rekrutteringsstrategi i en lille kommune som Brøndby.
- Flere unge fra nabokommuner viste interesse, men kunne ikke deltage, da tilbuddet var geografisk begrænset til borgere i Brøndby Kommune.
Anbefaling
Ved investeringer i mindre kommuner bør man overveje tværkommunale samarbejder for at sikre volumen. Desuden bør modeller med selvhenvendelser suppleres med mere aktiv rekruttering eller kommunal henvisning.
Frivillig deltagelse kan gøre rekrutteringen svær at styre
- Borgernes frivillige deltagelse styrkede motivationen, men gjorde rekrutteringen uforudsigelig og svær at styre.
- Det var vanskeligt at planlægge indsatsen og sikre stabile resultater, når tilgangen ikke kunne styres af kommunen.
Anbefaling
Fremtidige investeringer bør afklare, hvordan frivillig deltagelse påvirker både effekt, volumen og økonomi. Overvej at kombinere frivillig adgang med mere opsøgende eller visiteret rekruttering.
Lavt lokalt kendskab gjorde relationsopbygning svært
- TUBA oprettede en ny lokalafdeling med kun én medarbejder, hvilket skabte driftsmæssig sårbarhed.
- Lavt lokalt kendskab og begrænset kontinuitet gjorde det svært at opbygge en stærk relation til målgruppen.
Anbefaling
Ved opstart af nye afdelinger bør der sikres organisatorisk robusthed enten gennem samarbejde på tværs af kommuner, fælles faciliteter eller flerpersonsteam.
Ubalance i incitamenterne og økonomisk ansvar
- Jo færre borgere der blev rekrutteret, desto lavere blev det økonomiske potentiale i investeringen især fordi omkostningerne ikke kunne justeres ned. Der var fx ansat en TUBA-medarbejder på et fast timetal, uanset hvor få borgere der deltog.
- Da indsatsperioden blev forlænget med et ekstra år for at nå flere borgere, indgik TUBA som medfinansierende part, men uden garanti for at få deres bidrag tilbage. Det betød, at TUBA bar en økonomisk risiko, som normalt ligger hos investor.
- Brøndby Kommune skulle tilbagebetale for ikke-visiterede borgere, selvom de ikke havde kontrol over rekrutteringen.
- Det skabte en skæv risikofordeling og uklare incitamenter mellem de tre parter.
Anbefaling
Økonomiske modeller og kontrakter bør i højere grad afspejle den reelle rolle og indflydelse hos de involverede parter.
Evalueringsdesign var sårbart over for rekrutteringsudfordringer
- Det oprindelige evalueringsdesign var ambitiøst, men sårbart over for rekrutteringsproblemer.
- Løsningen blev en simplere opfølgning, men det vanskeliggør den kommende vurderingen af effekten.
- Læringen fra forløbet er dog betydelig og værdifuld.
Anbefaling
Inden en fuld investering igangsættes, bør efterspørgslen og målgruppen afprøves i en afgrænset test- eller opstartsfase. Det kan ske gennem “stop-and-go”-modeller eller følg-op-undersøgelser. Evalueringer bør være tilpasset den konkrete kontekst og kunne justeres undervejs.
Godt samarbejde
- Trods vanskelighederne fungerede samarbejdet mellem TUBA, Brøndby Kommune og DSI konstruktivt.
- Der var stor vilje til at justere og løbende finde pragmatiske løsninger også da beslutningen om afvikling blev taget.
Anbefaling
Stærke samarbejdsrelationer og gensidig fleksibilitet er afgørende. Åbenhed om udfordringer og tidlig dialog om justeringer er afgørende for at kunne træffe rettidige beslutninger.
Læs mere om investeringen her:
Kontakt
Emil Overgaard Bruhn
Specialkonsulent
E-mail eob@dsi.dk
Tlf. +45 20 57 49 70