Forebyggelse af svær overvægt og type-2 diabetes sammen med Diabetes Prevention Investment Lab

Formål

Samarbejdet har til formål at understøtte dialogen med kommuner, investorer og andre beslutningstagere med fokus på at skalere igangværende investeringer samt udvikle idéer og projekter, der vil kunne accelerere udvikling og implementering af nye investeringer inden for diabetesområdet.

Udfordring

Diabetes har store konsekvenser for livskvaliteten. Derudover bliver der hvert år brugt 32 milliarder kroner på sygdommen, som derfor har en stor samfundsøkonomisk konsekvens. Cirka 15.000 mennesker i Danmark får hvert år konstateret type 2-diabetes, og omkring 280.000 lever allerede med livsstilssygdommen.

Samtidig er antallet af mennesker med diabetes fordoblet i løbet af de seneste 20 år. I 2017 vurderede næsten 40 procent af de danske diabetikere, at deres helbred var dårligt eller mindre godt. Samtidig er andelen af mennesker, der vurderer, at deres mentale helbred er dårligt cirka 50 procent højere blandt mennesker med diabetes end den øvrige befolkning.

Diabetes og følger af sygdommen kan i mange tilfælde forebygges, da der er tale om en livsstilssygdom. Ved at udvikle og implementere forebyggende indsatser mod diabetes og svær overvægt, der ofte fører til type 2-diabetes, vil vi kunne forbedre mange menneskers livskvalitet.

På samfundsniveau er der store økonomiske omkostninger og udgifter forbundet med diabetes. Omkostningerne udgør cirka 32 milliarder kroner årligt, herunder kommunale merudgifter til for eksempel pleje. Mennesker med diabetes, der udvikler følgesygdomme som for eksempel nyresvigt oplever øget mistrivsel, og meromkostningerne i samfundet stiger, jo flere og værre følgesygdomme en diabetiker har.

Partnerskabet

Med udgangspunkt i DPIL’s ekspertviden vil DSI medvirke til arbejdet med at udvikle og modne markedet for sociale effektinvesteringer inden for diabetesområdet. Partnerskabet består af fire hovedspor.

  1. At understøtte dialogen med kommuner vedrørende etablering af effektinvestering med fokus på forebyggelse af senkomplikationer inspireret af investeringen i Aarhus kommune.
  2. En kortlægning af kommunale præferencer og udfordringer i forhold til anvendelse af sociale effektinvesteringer inden for diabetesområdet
  3. At udvikle idéer til nye finansielle greb, der vil kunne accelerere udvikling og implementering af nye investeringsprogrammer inden for diabetesområdet, samt oplæg til alternative investeringsprogrammer, der kan supplere modellen fra investeringen i Aarhus
  4. At understøtte en målrettet dialog med centrale beslutningstagere om muligheder og udfordringer i relation til iværksættelse af sociale effektinvesteringer inden for diabetesområdet.

Læs mere om DPIL her.

Forløb

Status: I gang
Start: September 2022
Afsluttes:

Om partnerskabet

Parter:

Steno Diabetescentrene, Novo Nordisks ”Cities Changing Diabetes” og Den Sociale Kapitalfond

DSI’s rolle:

Løbende rådgivning og bidrag til finansielle løsninger samt dialog med nye kommuner og investorer.  DSI bidrager med 200.000 kr. til udvikling.

Målgruppe:

Mennesker med eller i risiko for svær overvægt og type-2 diabetes

aftaledokumenter

Kontakt

Elisabeth Andreew
Chefkonsulent
E-mail ela@dsi.dk
Tlf. +45 23 25 62 35