DSI som social investor

Den Sociale Investeringsfond arbejder for at skabe et bæredygtigt velfærdssamfund. Som investor har vi derfor et primært fokus på at sikre et social afkast – i form af bedre livschancer for mennesker – og dernæst på at bidrage til at omstille velfærd og sikre et finansielt afkast, som kan reinvesteres i løsningen af nye velfærdsproblemer.

Vi er en aktiv investor, som hjælper til at sikre, at vores investeringer lykkes med de sociale og finansielle mål, der er sat op. Vi bidrager med specialistviden om sociale effektinvesteringer, og vi samler og deler læring på tværs af fondens investeringsportefølje.


Investeringskriterier

  1. Vi udvikler og foretager investeringer inden for fem overordnede, politisk udpegede investeringsområder udsatte børn og unge, trivsel, borgere i risiko for livsstilssygdomme, arbejdsmiljø og ind på arbejdsmarkedet
  2. Vi bidrager til at løse problemer, hvor strukturelle og økonomiske barrierer står i vejen for at implementere indsatserne. Det kan være når løsningen kræver flere forskellige velfærdsaktører, og når omkostninger og gevinster fordeler sig skævt på tværs af forvaltninger og sektorer eller når de økonomiske gevinster først viser sig efter en årrække
  3. Vi investerer i indsatser, hvor der er efterspørgsel, betalingsvilje og -evne hos offentlige myndigheder til at betale for opnåede resultater af investeringen
  4. Vi kræver valide mål for sociale og økonomiske resultater, som investeringen kan bygges op omkring, og hvor livsforbedringer for den enkelte fører til gevinster for velfærdssamfundet
  5. Vi foretager pilotinvesteringer med skaleringspotentiale og arbejder for at tiltrække offentlige og private midler til at udbrede succesfulde investeringer

Kontakt os

Vi hører altid gerne om nye investeringsmuligheder lige meget om du er investor, myndighed, leverandør eller anden potentiel samarbejdspartner – kontakt os på mail: dsi@dsi.dk eller telefon: 21 54 93 17.

Vores investeringer

  • Beskæftigelse for psykisk sårbare borgere i Slagelse Kommune

    DSI har i samarbejde med Slagelse Kommune og SundInvest indgået en social investering, der har til formål at hjælpe psykisk sårbare borgere i beskæftigelse ved at tilbyde dem et helhedsorienteret forløb, der både giver dem den nødvendige jobrådgivning og samtidig tager hånd om deres psykiske udfordringer.

    Læs mere

  • Beskæftigelse for psykisk sårbare borgere i Holbæk Kommune

    For at hjælpe psykisk sårbare voksne i beskæftigelse vil Holbæk Kommune, ved hjælp af en social effektinvestering, igangsætte en indsats de selv leverer, hvor der etableres et tværfagligt team omkring borgeren bestående af bl.a. en virksomhedskonsulent, en sagsbehandler og en psykolog.

    Læs mere

  • Investering i boligsocial indsats i Viborg Kommune

    DSI har i samarbejde med Viborg Kommune, Poul Due Jensens Fond og Landsbyggefonden indgået en social investering, der skal gøre vejen til den rette støtte kortere og nemmere for udsatte borgere i udvalgte boligområder i Viborg Kommune.

    Læs mere

  • Investering i familiebehandling til udsatte familier med anden etnisk baggrund end dansk

    DSI har investeret i hjælp til udsatte familier med anden etnisk baggrund end dansk i Vejle Kommune i samarbejde med Memox.

    Læs mere

  • Investering i behandling af stress

    DSI har investeret i evidensbaseret behandling af stressramte i Rudersdal Kommune i samarbejde med Fonden Mental Sundhed.

    Læs mere

  • Investering i bekæmpelse af hjemløshed

    DSI har investeret i Housing First-indsatser til hjemløse og udsætningstruede borgere i Ikast-Brande Kommune.

    Læs mere

  • Forebyggelse af hjemløshed

    DSI har investeret i udbredelse af Housing First-indsatser til udsatte unge med ustabil boligsituation i Roskilde Kommune.

    Læs mere

  • Investering i anbragte og udsatte børns skolegang

    DSI har sammen med Rådet for Sociale Investeringer i Aarhus Kommune og Lauritzen Fonden investeret i at flere udsatte og anbragte børn består folkeskolens afgangsprøve.

    Læs mere

  • Forebyggelse af senkomplikationer af type-2 diabetes

    Forebyggelse af senkomplikationer af type-2 diabetes DSI har sammen med Rådet for Sociale Investeringer i Aarhus Kommune investeret i forebyggelse af senkomplikationer af type-2 diabetes blandt udsatte.

    Læs mere

  • Behandling af voldsramte familier

    DSI har sammen med Rådet for Sociale Investeringer i Aarhus Kommune investeret i behandling af voldsramte familier i Aarhus Kommune i samarbejde med nonprofitorganisationen Dialog mod Vold.

    Læs mere

  • Specialiseret hjælp til unge af forældre med misbrug

    DSI har investeret i specialiseret terapi og rådgivning til børn unge, der er belastet af en opvækst i familier med stof- og alkoholmisbrug i Brøndby Kommune.

    Læs mere

  • Forebyggelse af stress

    DSI har investeret i evidensbaseret stressbehandling gennem et lån til udbredelse og udvikling af stressbehandlingstilbuddet Åben og Rolig.

    Læs mere

  • Havnen: Forebyggelse af hjemløshed blandt de mest udsatte unge 

    DSI har sammen med Rådet for Sociale Investeringer i Aarhus Kommune og Bikubenfonden investeret i en Housing First-indsats til de mest udsatte unge hjemløse.

    Læs mere

  • Hjem, Job og Helhed: Forebyggelse af ungdomshjemløshed

    DSI har sammen med Rådet for Sociale Investeringer i Aarhus Kommune og Bikubenfonden investeret i en Housing First-indsats til unge hjemløse og unge i risiko for hjemløshed i Aarhus Kommune.

    Læs mere